Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Moal Boal – Cebus perle

Det kan være næsten umuligt at se hinanden, hvis man dykker ind i en sardinstime.
Min konklusion er, at du næsten med garanti får set hvalhajer, men det er ikke den samme naturoplevelse, som når man møder dyrene frit svømmende på et rev.
Der er rig mulighed for at lege med kameraet på husrevet.
Den spanske danser er en af de smukkeste nøgensnegle og en fantastisk oplevelse at overvære bevæge sig i vandet.
Foto: Thomas
Tekst & foto Stefan Beskow
Bliver det mon ved, tænker jeg stille for mig selv. Tusinde og atter tusinde svømmer de omkring mig. Pludselig skifter de retning, som i en perfekt koordineret dans. Det er usædvanligt mørkt under overfladen, idet de enorme sardinstimer skærmer for solens stråler. Endelig kommer de sky fisk tættere på, og kameraet skyder løs for at fange et billede af dem.

De enorme sardinstimer, som er blevet noget af et kendetegn for Moalboal, holder aldrig op med at fascinere. Faktisk er det her, at jeg for et par år siden oplevede den værste makkerseparation nogensinde. Måske var det på grund af min kone Emilias, min datters og min egen dårlige planlægning af dykket? ”Vi holder os omkring stimen, så er vi hele tiden i nærheden af hinanden”. Det viste sig, at stimen var langt større end vi forventede. Og da vi steg op til overfladen for at finde hinanden, synes de andre blot som små prikker i havoverfladen langt borte. Nuvel, man lærer så længe man lever, og denne gang holder vi bedre styr på hinanden og svømmer ikke længere væk, end at vi hele tiden kan se hinanden.

TYFON
Moalboal eller rettere Pangsama Beach, hvor alle dykkercentre og resorts er placeret, ligger på Cebus vestkyst, en lille halvø, som stikker ud i Tanon Strait, sundet mellem hovedøen Negros og Cebu. Her er forholdene optimale, og her er blevet skabt et lille undervandsparadis. Dykkerstederne ligger så tæt på hinanden at de nærmest overlapper, da revet løber uafbrudt langs med kysten. Allerede tilbage i 70’erne begyndte dykningen her og området fik hurtig ry for at være en dykkerdestination i topklasse. Dengang var her også en strand, der løb langs kysten. Hele stranden, og store dele af revet, forsvandt under en tyfon, der ramte med fuld kraft i 1984. Sidenhen er revet langsomt kommet sig, men stranden er fortsat blot et minde. Der findes dog små bugter og vige med hvidt sand til dem, som har akut mangel på strandliv. Er det netop strandlivet, du søger, er her en fin sandstrand med navnet ”White Beach” kort kørsel herfra.

20 ÅR I MOALBOAL
Der er mange dykkercentre her. Vi har for anden gang valgt at dykke med Blue Abyss, som drives af den hyggelige undervandsfilmskaber, Klemens Gann. Han tager imod os med åbne arme og sørger for, at vi har det godt. Klemens har boet i Moalboal i mere end tyve år, så han har en stor viden om dykningen her. Er du interesseret i at forbedre dine evner til at filme under vandet, kan jeg varmt anbefale at tage kontakt til Klemens. Emilia var så privilegeret at dykke sammen med ham under to dyk og hun lærte en masse nye teknikker med sit kamera. Dykningen fungerer effektivt med Blue Abyss, og når der er mange dykkere, tager de flere både i brug, så der ikke bliver for meget trængsel. Husrevet, hvor man dykker i løbet af dagen, ligger lige ud for dykkercentret. Her er der masser af gode motiver til undervandsfotograferne.

SPANSKE DANSERE
Klemens fortæller, at der i øjeblikket er fyldt med de store nøgensnegle, Spansk danser, omkring Pescador Island. Vi booker derfor en tur dertil i morgen.
Klokken er 8.45 da jeg ruller baglæns i fra bangka’en ved Pescador Island. Jeg opdager, at sigten er fantastisk. Overalt vrimler det med småfisk over det smukke rev. Pescador Island var dykkerstedet, der anbragte Moalboal og Pangasama Beach i den filippinske dyknings Hall of Fame. En lille klippeø ude midt i sundet, der konstant omgives af vand i bevægelse, som forsyner revet med dyreliv og næringsrigt vand. Et tegn på den topklassedykning som stedet byder på er, at liveaboardfartøjer ofte har Pescador Island på deres rute. Overalt er der liv, og korallerne vokser frodigt langs de smukke vægge. Læg hertil, at sigten næsten altid er god, og du får dykning i den ypperste klasse.
Vi slipper luften ud af vores bcd’er og lader det intensive blå vand omslutte os. Som faldskærmsspringere synker vi dybere, til vi når vores maksimale dybde på 35 meter. Her ser vi den første spanske danser. Den er virkelig stor – omkring 40 cm lang. Da den ligger på et mindre fotovenligt spot, svømmer vi videre og støder straks på en større model af en tudsefisk. Lige ved siden af ligger desuden to korpulerende spanske dansere. Så her forbliver vi under dykket. Hele tiden er der noget at pege kameraet mod. Det er med nød og næppe, at vi når frem til sikkerhedsstoppet under båden, på de 70 minutter vi har befundet os under overfladen. Som for at bevise, at her er mere at se, ligger en skildpadde og kigger dovent på os præcis under båden. Da jeg grinende bryder overfladen, ved jeg med sikkerhed, at jeg vil tilbage igen.

SKILDPADDER
Netop skildpadder er noget som vi ofte ser under vores ophold. Faktisk på hvert eneste dyk og gerne flere skildpadder på samme dyk. Klemens fortæller også, at de er blevet mere talrige på det sidste. Det glæder mig! Selv min datter får mulighed for at snorkle sammen med et af disse fantastiske dyr, hvilket får hende til at juble af glæde. Bortset fra Sipadan ved Malaysiske Borneo og måske Bunaken ud for Sulawesi, mindes jeg ikke før at have set så mange skildpadder som her.

INGEN HAJER
Dykningen omkring Pescador er fantastisk. Klemens medgiver sin glæde ved stedet, men beretter samtidig om et betydeligt mere intensivt fiskeliv for tyve år siden. Dengang var der altid hajer, endda de store arter som f.eks. hammerhajer. Omfattende fiskeri og efterspørgslen på hajfinner betyder desværre, at hajer i dag er et sjældent syn. Bortset fra en rævehaj, som lejlighedsvis ses i nærheden af sardinstimerne, og en mindre revhaj, er hajernes fravær tydeligt. Forhåbentlig vil øget dykkerturisme medføre, at levende hajer får større værdi for lokalbefolkningen og dermed mere beskyttelse.

EN SØVNIG FISKERBY
Dog har hvalhajerne bestemt fået større beskyttelse uden for Oslob. Her har fiskere fodret hvalhajer gennem flere år. Årsagen var i første omgang, at hvalhajerne forstyrrede fiskernes net. I stedet for aflivning lokkede fiskerne hvalhajerne væk med føde, så hvalhajerne kunne spise i fred ro og i god afstand fra fiskernes net. Turister fik nys om dette og begyndte at betale fiskerne for at se hajerne. I september 2011 tog hvalhajsfodringen fart. Oslob ligger små to timers bilrejse fra Moalboa. Dette fungerer som en dagstur for dem, som ønsker at se hvalhajerne. Selve fodringen er kontroversiel og der er både modstandere og fortalere. Selv har jeg et ret neutralt forhold til det hele. Naturligvis vil jeg hellere se hvalhajer i det fri. Jeg er generelt ikke tilhænger af at fodre dyr i det hele taget. Men man kan ikke fornægte, at hvalhajerne har fået større beskyttelse, eftersom de nu er blevet særdeles værdifulde for turistindustrien.
Da jeg efter næsten 2000 dyk endnu ikke har mødt hvalhajer under naturlige forhold, trods mange dyk på steder, hvor det ellers siges at være mange af dem, vælger jeg at tage på endagstur til Oslob for at opleve hvalhajerne. Oslob er på kort tid gået fra at være en lille søvnig fiskerby til at blive et hektisk turistområde på grund af fodringen af hvalhajer.

MORGEN SNACK
Det er lidt som at være i Zoo, det kan jeg ikke fornægte. Det havde jeg egentlig også forventet. Jeg betaler afgiften for at snorkle med hvalhajerne. Derefter bliver jeg transporteret til en lille sal, hvor der er en kort forelæsning om hvalhajer og om, hvordan man skal agere under vandet sammen med dem. Herefter sejler vi med en lille bangka få hundrede meter ud på havet. Her ligger flere små både på rækker. Langs rækken af både hælder en anden båd maden i vandet. Hvalhajerne svømmer således efter fodringsbåden for at snuppe sig en morgen-snack. Jeg ser syv forskellige hvalhajer. Den mindste er godt fire meter lang og den største omkring syv meter. Jeg bemærker til min glæde, at mange filippinere kommer hertil for at opleve hvalhajerne. Jeg ser ingen tegn på folk, der tager fat i dyrene eller på anden måde påvirker dem negativt, selvom det muligvis kan forekomme. En af årsagerne til, at forholdene lader til at være i orden, kan være at chikane af hvalhajer kan medføre fængsling. Måske medfører dette endnu større fred og beskyttelse af hvalhajerne. Selve fodringen foregår kl. 06.00 og kl. 13.00 hver dag. Min konklusion er, at du næsten med garanti får set hvalhajer, men det er ikke den samme naturoplevelse, som når man møder dyrene frit svømmende på et rev.

TONGO POINT
Udover de allerede omtalte husrev og Pescador Island, er der flere dykkersteder, som er værd at nævne. Et af dem er Tongo Point eller Sanctuary, som i princippet ligger så langt sydpå, at det hører til Pangasama. Her mødes du af et utrolig smukt og farverigt vægdyk med blødkoraller, viftekoraller og også lidt større fisk. Måske skyldes skønheden, at fiskeri ikke er tilladt i dette område. Jeg registrerer to skildpadder og...

Læs hele artiklen i NetMag #10...





SOME images:
Det kan være næsten umuligt at se hinanden, hvis man dykker ind i en sardinstime.
Min konklusion er, at du næsten med garanti får set hvalhajer, men det er ikke den samme naturoplevelse, som når man møder dyrene frit svømmende på et rev.
Der er rig mulighed for at lege med kameraet på husrevet.
Den spanske danser er en af de smukkeste nøgensnegle og en fantastisk oplevelse at overvære bevæge sig i vandet. Foto: Thomas