Skagerrakslaget del 2 - Engelske vrag

HMS Queen Mary
HMS Queen Mary var en slagkrydser fra 1913, omkring samtidig med at Lützow fik sine kanoner placeret langs centerlinjen. Imidlertid blev HMS Queen Mary monteret med 13,5” kanoner og som medierne dengang skrev, var hendes panser i krigsskibsklassen. I teorien mente man at tyskernes 11” kanoner på deres slagkrydsere ikke kunne penetrere skibet, hvorfor Queen Mary var en af flådens stoltheder.

Historie
På et tidspunkt under slaget var Queen Mary i en single duel med SMS Seydlitz da de lå i midterlinjen af formationen. Tre andre skibe var også engageret i single dueller med modstanderne. Uheldigvis mister Queen Mary kontakten med SMS Derfflinger og uden deres modstander sigtede de med deres kanoner på Queen Mary. Således var hun pludselig under beskydning fra to skibe. Den ulige kamp betød, at hun blev ramt af mindst to skudsalver indenfor tre minutter hvorefter hun gik ned i en kraftig eksplosion og tog sin besætning på 1266 mand med sig.
Baseret på ni overlevendes beretninger, var der to eksplosioner på skibet, hvilket rev skibet i to dele idet magasinet i frontkammeret og muligvis midterkammeret detonerede boven. Vragdelene blev spredt lidt over 100 meter; faktisk sejlede agterstavnen henover boven inden den sank.

Da vraget er delt og ligger to forskellige steder, bliver vi delt ind i to grupper og begge RIB’er bliver brugt til dagens dykning. Det lykkes os at komme i vandet noget hurtigere end de foregående dage. Vi beslutter os for at dykke på agterstavnen først da den ser mere intakt ud.
Queen Mary ligger på 60 meter og er ekspeditionens dybeste vrag, hvilket også kan ses på lysforholdene da vi kommer ned. Vraget er meget mørkt og ligger på en mudret bund, men heldigvis er sigten rimelig god, men det er svært at tage nogle ordentlige billeder.
Vraget er meget beskadiget. Det er svært at finde nogle genkendelige dele, så vi bruger nogle minutter på bare at svømme rundt og undersøge. Vi må også holde øje med en makker som ligger lige lovlig langt fra linen, forholdene taget i betragtning. Det er rent held, hvis du finder vej tilbage uden linen.
Vi svømmer langs rælingen i noget tid da vi endelig ser noget. Der er ingen tvivl om at det her er et 13,5” kanontårn, der ligger på hovedet. Desværre ligger den på en måde, så kanonløbet ikke kan ses, men der er en revne omkring det så vi kan kigge ind og se det.
Kort efter kommer vi til hvad jeg antager er agterstavnen, men når jeg senere dobbelttjekker med gamle tegninger og billeder, må jeg konkludere at det ikke kan være agterstavnen, men snarere den nedre del af tårnet.
Vi vender om og gør en lille omvej, da vi møder to italienere, der har fundet en del af en propellerne stikkende op af bunden, hvilket vi får bekræftet, da vi kort efter ser akslen.
Herfra er vraget noget rod og da vi når ankerlinen vender vi om og svømmer den anden vej. Endelig ser vi koøjerne, hvor nogle sidder løst. Det lykkes os ikke rigtig at få et overblik over vraget. Vraget er et stort rod indtil vi når trædækket, som stadigvæk næsten er intakt.
Vi ser ikke rigtig noget interessant på denne del af vraget bortset fra en fortøjningskæde og en pullert, så vi vælger at gå op til overfladen igen.

Den anden del af Queen Mary
Det er tid til at dykke på den anden del af vraget. Ud fra sonarbillederne at dømme, ser det ikke særlig lovende ud. Forholdene bliver ikke bedre da vi kommer ned til bunden: mørkt, mudret, dårlig sigt og et smadret vrag. Men det var her de to magasiner eksploderede.
Vi svømmer næsten ind i hvad der ligner et stort stempel med tænder på den ene side. Tamás mener, at det er en del af kanontårnet. Vi ser en pullert og flere led fra en ankerkæde og endelig den første granat på vraget. Vi ser også dele af selve skibets skeletstruktur, som jeg dog ikke ud fra billederne efterfølgende kan placere hvor hører til på skibet.
Den bedste måde at beskrive vraget på er løse jerndele og bøjede plader. Det er umuligt at få et overblik over vraget, særligt når...