DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Thailand fra øst til vest – Østthailand

Koh Tao er spækket med dykkercentre og unge mennesker. De fleste dykkercentre tilbyder fire dyk om dagen med båd.
Bikini og nøgensnegle – På Koh Tao er der fyldt med unge piger i bikini og selv når du dykker ned for at se på de mange nøgensnegle vil du støde på unge piger i bikini.
Sail Rock ligger mellem Koh Tao og Koh Phangan og er berømt for sin biodiversitet og særligt som et de bedste" whale shark spots" i Thailand.
Big Blue dykkercenter er et af de største dykkercentre på øen. De har eget hotel, egen restaurant og egen strandbar. Gadehundene holder til omkring stranden ved Big Blue.
Tekst & Foto: Sune Dadda Karma Harms
Solen skinner og den gamle træbåd, dekoreret i blå og hvide farver, bryder gennem de små bølger. Kaptajnen står ved roret og spejder ud mod horisonten. Unge smukke kvinder i bikini soler sig på dækket, og dykkerhistorier fra hele verden udveksles ...

DYK skyr ingen midler, når det handler om at tilvejebringe troværdig information til vores læsere, så for at kunne sammenligne direkte, har vi valgt at beskrive dyk fra begge de to oceaner, der omgiver Thailand. Det bliver derfor til en reportage fra både Andamanerhavet, Phuket, Krabi og Koh Lanta og fra den Thailandske Golf, Koh Tao.
Den thailandske dykning er velsignet med to rige oceaner. På vestsiden ligger Andamanerhavet, som en del af Det Indiske Ocean. På østsiden har vi den Thailandske Golf, som tilhører Det Sydkinesiske Hav. Begge sider præges af et rigt maritimt liv i klart vand med temperaturer på 26 til 32 grader. Rejser du på den rigtige årstid, er der desuden oftest gode og rolige dykkeforhold.
Som dykkedestination har Thailand været ude for eksplosiv vækst og dykkeindustrien har nu etableret sig og er modnet – på både godt og ondt. Thailand har i dag professionelle dykkercentre og liveaboards i høj klasse, men for dem, der foretrækker små, charmerende og oftest lidt mere lurvede dykkercentre, så vil de altid findes ved siden af.

Den Thailandske Golf
Thailands østkyst vender ind mod den thailandske golf, som er en nordlig del af det sydkinesiske hav. Bugten er relativt lav med en maksimal dybde på 80 meter. Dykningen har generelt set ikke rigtigt samme niveau på østkysten som dykningen i Andamanhavet på vestsiden. Artsrigdommen og sigten langs kysten varierer kraftigt.
Østkystens dykkesteder begynder helt oppe ved Koh Chang længst oppe i nordøst og breder sig ud langs kysten hele vejen ned mod Malaysia.
Ved den lille pittoreske ø Koh Tao, hvor korallen får masser af lys i det klare vand, finder man det, som anses for at være de bedste rev på østsiden. 

Bikini og Nøgensnegle
Solen skinner og den gamle træbåd, dekoreret i blå og hvide farver, bryder gennem de små bølger. Kaptajnen står ved roret og spejder ud mod horisonten. Unge smukke kvinder i bikini soler sig på dækket, og dykkerhistorier fra hele verden udveksles.
Midt i det blå hav bryder en klippetop overfladen og spejler sig i vandet. Trods klippens grålige farver er det et smukt syn og bemærkelsesværdigt, når der ellers kun er vand at syne i alle retninger. Men klippen er mere en bare et smukt og bemærkelsesværdigt syn. Sail Rock markerer nemlig indgangen til et af de bedste dykkersteder i Thailand. Et undervandsparadis, hvor divemasterne elsker at vise de mange nøgensnegle frem, og hvor du skal være opmærksom på ikke at komme for tæt på Aftrækkerfiskens territorium (Triggerfish).
Har du været på Koh Tao, har du helt sikkert hørt om Sail Rock.
Klippen er kendt for at tiltrække et utroligt maritimt liv og særligt de store hvalhajer. Flere taler om at Sail Rock, som ligger i den thailandske golf har sit helt eget maritime økosystem. Klippeformationen byder på fantastisk dykning for begyndere såvel som øvede og er en populær destination for dykkercentrene på Koh Tao.

Fra uopdaget paradis til myldretid
Koh Tao, en lille ø midt i den Thailandske golf, er kendt for at være det sted i verden, hvor flest nye dykkere certificeres. Dykkerbranchen er hård, og du finder dykkercentre overalt på øen. For tyve år siden var øen mindre kendt og ikke særlig besøgt. Kun få dykkere og eventyrere, der drømte om stilheden og roen ved en næsten uopdaget sandstrand og palmer midt i en paradisisk scene, kom til øen. I dag valfarter turister og unge backpackere hertil for at få et glimt af den engang næsten hemmelige paradisø.
Da jeg for tyve år siden ankom til øen efter 12 timers sejlads, var der 5-6 små butikker ved havnen, og kun de første 20 meter af vejen var af beton, resten var grusvej, og der var kun biler på øen.
I dag er der trængsel ved havnen. Bådene sejler i pendulfart. Trafikken er tæt. Biler, scootere og ATV’er står parkeret overalt. Det myldrer med mennesker. Det er svært at komme frem, og du risikerer at stå i kø flere timer for at få en billet til færgen. De lokale står på rad og række og lokker med mad, sodavand, billig sprut, tatoveringer, leje af scootere og meget andet. Taxichaufførerne råber højt og lokker med at være de bedste, og de ser hver eneste turist som potentiel kunde og penge i lommen.
Trods den umiddelbart hektiske stemning oplever man hurtigt en tilbagelænet energi på øen. Folk er glade og der er ingen, der har rigtig travlt. Vi er på en paradisø – den følelse og fornemmelse er bevaret – og det virker som om, at der er en indforstået enighed imellem lokale og turister om, at det skal forblive sådan.

Hvor skal jeg dykke og hvor skal jeg bo?
Jeg er på rejse rundt i Thailand med min familie, kone og fire børn. Jeg har på forhånd besluttet, at jeg vil tilbage og besøge den lille ø, hvor jeg for tyve år siden dykkede første gang. Det er primært en familierejse, men heldigvis dykker min ene søn, og den ældste har før vi tog afsted bestået den teoretiske del af PADI Open Water Diver.
Vi er rejst fra Bangkok ned gennem Sydthailand. Har nu nydt en uge på Koh Samui og er rejst videre til Koh Phangan. Det smukke hav er begyndt at kalde på mig, og jeg konsulterer derfor google og tripadvisor for at finde et dykkercenter.
Der er mere end 50 forskellige dykkerskoler på Koh Tao, og det kan være svært at vælge iblandt dem. Flere af dykkercentrene har deres eget resort lige ned til vandet.
Sammen med de to ældste drenge forlader jeg resten af familien og sejler til Koh Tao. Vi aftaler at mødes igen fire dage senere på Koh Phangan. For at kunne fokusere på dykningen, vælger jeg dykkercenteret Big Blue, som er et af de største dykkercentre på Koh Tao. Stedet har eget hotel og restaurant, så vi behøver faktisk kun...

 

Læs hele artiklen i NetMag #5...





SOME images:
Koh Tao er spækket med dykkercentre og unge mennesker. De fleste dykkercentre tilbyder fire dyk om dagen med båd.
Bikini og nøgensnegle – På Koh Tao er der fyldt med unge piger i bikini og selv når du dykker ned for at se på de mange nøgensnegle vil du støde på unge piger i bikini.
Sail Rock ligger mellem Koh Tao og Koh Phangan og er berømt for sin biodiversitet og særligt som et de bedste" whale shark spots" i Thailand.
Big Blue dykkercenter er et af de største dykkercentre på øen. De har eget hotel, egen restaurant og egen strandbar. Gadehundene holder til omkring stranden ved Big Blue.