DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Thailand – Sail Rock

Sail Rock – den legendariske klippe, der stikker op ad vandet midt ude i den Thailandske bugt. Klippeformationen skaber grobund for et rigt og varieret marinliv og tiltrækker mange dykkere til.
Turen til Sail Rock er en dagstur og tager et par timer. Til gengæld er der flere spændende dyk omkring klippeformationen.
Der er mange forskellige nøgensnegle ved Sail Rock og dykkerguiderne konkurrere om at finde flest.
Et af dykkene, "The Chimney", starter med at man synker ned gennem en slags skorsten, der starter på 6 meters dybde og munder ud igen på 15 meters dybde. Her ser du Marye på vej ned gennem skorstenen.
Tekst & Foto: Sune Dadda Karma Harms
Fra Koh Tao er turen til legendariske Sail Rock en dagstur. Sail Rock stikker op af havet imellem Koh Phangan og Koh Tao, faktisk tættest på Koh Phangan.

Fra Koh Tao er det en sejltur på et par timer, så der er god tid til både at nyde vejret og fortælle røverhistorier. Selv om vi er afsted midt i monsuntiden, er vejret formidabelt med blå himmel og solskin.
En halv times tid før ankomst kalder divemasterne til briefing. Jeg bliver sat i gruppe med mine to sønner og en ung backpacker fra Holland, der hedder Marye, som bliver min makker. Vores divemaster, Fredrik, er en ung fyr fra Sverige, som har været på Koh Tao de sidste 6 måneder og planlægger at blive instruktør, inden han skal hjem igen. Sail Rock er et hans favoritsteder i Thailand. Han har hørt de mange historier om hvalhajer her, men fortæller, at der ikke er set nogen, i den tid han har været her. Jeg håber i dag er dagen, hvor vi ser dem. Vi bliver advaret mod de aggressive aftrækkerfisk, som der er en del af omkring Sail Rock. Fredrik er selv blevet angrebet af aftrækkerfisk og har mærker på sine finner efter den. Desuden hører vi, at der for et par siden blev set flere tyrehajer i området.

Skorsten og juletræer
Båden kaster anker omkring 30 meter fra Klippen, som smukt knejser op midt i havet. Vores første dyk starter med entre ned gennem en ”chimney”, som starter ved 6 meter og har udgang omkring 18 meters dybde. Jeg er sidste mand gennem skorstenen, og imens jeg venter på tur, nyder jeg synet af boblerne, der kommer op gennem hullet. Vandet er klart, og jeg kan se mine sønner komme ud længere nede og se Marye forsvinde stille ned gennem skorstenen. Da jeg kan se, hun er ude, stiger jeg selv langsomt ned. Der er forskellige fisk, nøgensnegle, søpindsvin og andet liv på væggene hele vejen ned igennem. En fantastisk måde at starte et dyk og et vidnesbyrd om det rige liv, der er længere nede. Her er...

Læs hele artiklen i NetMag #5...

SOME images: