Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

TRYKFALDSSYGE

Symptomerne på trykfaldssyge varierer, fordi nitrogenboblerne kan dannes forskellige steder i kroppen. Knapt 50 procent
får symptomer inden for den første time efter dykningen, 90 procent inden for seks timer og 98 procent inden for det første døgn.
BSAC har undersøgt omstændigheder omkring dykkerulykker og i mere end en tredjedel af de rapporter de har fået om trykfaldssyge, har dykkeren været indenfor grænserne af tabel eller computer.
Så husk, at man ikke kan vide sig sikker bare fordi man har fulgt sin computer.
Type I er den mildeste form for trykfaldssyge. Det er sjældent, at personer med type I bliver behandlet i et trykkammer.
Type II er den farligste form for trykfaldssyge. Ved type II er hjernen og centralnervesystemet berørt. Den eneste måde at behandle type II trykfaldssyge er med hyperbaric oxygen i et trykkammer.
Dykkeren kan klage over hovedpine eller svimmelhed, usædvanlig mathed eller træthed. Man kan få hududslæt, smerter i et eller flere led, prikken i arme eller ben, muskelsvaghed eller lammelser. Sjældnere ses vejrtrækningsbesvær, chok, bevidstløshed eller død. Symptomerne viser sig ofte relativt kort tid efter at dykkeren har afsluttet dykket.

Trykfaldssyge skyldes dannelse af nitrogenbobler i blodbanen og kroppens væv. Almindelig luft består af 21 % ilt, 78 % nitro-
gen og forskellige andre luftarter. Når kroppen er under tryk, stiger partialtrykket af nitrogen også. Det forøgede nitrogenpartial- tryk i indåndingsluften betyder, at nitrogenkoncentrationen i krop- pens væv stiger. Når trykket falder (under opstigning efter et dyk), vil nitrogenpartialtrykket også falde. Trykfaldet bevirker det i kroppens væv opløste nitrogen begynder at forlade kroppen som bobler gen- nem blodbanen og lungerne. Disse bobler kan forårsage smerter, ofte omkring de store led, ligesom der kan optræde forstyrrelse af san- serne, nedsat eller ophævet muskelkraft, kvælningsfornemmelser, bevidsthedsforstyrrelser og kredsløbssvigt, som kan føre til døden. Trykfaldssyge opdeles i to typer, den milde type I og den mere alvor- lige type II. Overvægt, dårlig kondition og stigende alder disponerer til dykkersyge.
Symptomerne på trykfaldssyge varierer, fordi nitrogenboblerne kan dannes...

 

Der er to typer af trykfaldssyge også kaldet dykkersyge.

TYPE I
Type I er den mildeste form for trykfaldssyge. Det er sjældent, at personer med type I bliver behandlet i et trykkammer.
• Hudkløe
• Træthed.
• Humørsvingninger.
• Let smerte, typisk omkring led.
Type II
Type II er den farligste form for trykfaldssyge. Ved type II er hjernen og centralnervesystemet berørt. Den eneste måde at behandle type II trykfaldssyge er med hyperbaric oxygen i et trykkammer.
• Kraftig hoste.
• Udmattelse.
• Svimmelhed.
• Følelsesløshed på hud og lemmer.
• Stakåndethed.
• Smerte i brystkasse.
• Manglende kontrol over blære og tarm.
• Svaghed i muskler (besvær med at modstå træk/tryk i arme og ben).
• Synsforstyrrelser.
• Høreforstyrrelser/manglende hørelse.
• Hovedpine.
• Manglende evne til at udpege, hvor smerte er lokaliseret.
• Manglende evne til at udføre bevægelser synkront med højre og venstre
side af kroppen.
• Svigtende balanceevne.
• Kramper.
• Bevidstløshed.
• Eventuelt død.

 

HISTORIE
I år 1841 blev trykfaldssyge observeret for første gang. De første mennesker, der blev ramt af trykfaldssyge, var sænkekassearbejdere, der gravede tunneler i fugtig jord.
For at forhindre vand i at trænge ind i tunnelerne havde man hævet trykket i tunnelerne. Arbejderne kom derved til at ophold sig igennem længere tid under et tryk, der var højere end det normale atmosfæretryk. Når arbejderne vendte tilbage til atmosfæretryk, fik de ofte smerter og andre symptomer på trykfaldssyge.
Senere opdagede man lignende symptomer hos dykkere, der havde dykket med komprimeret luft, og hos piloter, der havde fløjet højt i fly uden trykkabine.
Fælles for dem var, at de blev syge, efter at...

Læs hele artiklen i NetMag #21...





SOME images:
Symptomerne på trykfaldssyge varierer, fordi nitrogenboblerne kan dannes forskellige steder i kroppen. Knapt 50 procent får symptomer inden for den første time efter dykningen, 90 procent inden for seks timer og 98 procent inden for det første døgn.
BSAC har undersøgt omstændigheder omkring dykkerulykker og i mere end en tredjedel af de rapporter de har fået om trykfaldssyge, har dykkeren været indenfor grænserne af tabel eller computer. Så husk, at man ikke kan vide sig sikker bare fordi man har fulgt sin computer.
Type I er den mildeste form for trykfaldssyge. Det er sjældent, at personer med type I bliver behandlet i et trykkammer.
Type II er den farligste form for trykfaldssyge. Ved type II er hjernen og centralnervesystemet berørt. Den eneste måde at behandle type II trykfaldssyge er med hyperbaric oxygen i et trykkammer.