Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

UV-fotoskole: Lektion #1 – Kameraguide

Når du skal købe kamera, uanset om det er til brug under eller over vandet, er billedsensoren afgørende for kvaliteten af de billeder du tager.
Vraget Torp udenfor Kristiansund, Norge.
Nikon D300 & Tokina 10-17mm @10mm
ISO 800, f/8, 1/10 sek
Naturligt lys.
Foto: Jonas Öhman
Kamera: GoPro Hero 4 Silver
Tekst og foto Torbjörn Gylleus
At vælge fotoudstyr til undervandsbrug kan være en jungle at komme igennem og her i lektion #1 får du et lille overblik og hjælp til at vælge dit kamerasystem.

Min far havde en innovativ dykkermakker, der byggede sit eget kamerahus i starten af 60’erne. De fotograferede en hel del sammen i vores nordiske have med varieret resultat. Det blev dog til nogle overraskende gode billeder når man tænker på at indstillingerne skulle indstilles inden selve dykket. Det var et tysk kamera af mærket Robot, hvor filmen blev trukket frem af en fjeder og den eneste kontrol på uv-huset var udløseren. Som barn var det spændende at bladre i albummene med sort/hvid billeder som Far selv havde fotograferet og fremkaldt i de tidlige år.
Specielt fangede billeder af krigsvrag på den svenske vestkyst med våben, menneskekranier og andre artefakter, min opmærksomhed som barn. Jeg sparede mine lommepenge sammen og købte et gult Kodak Instamatic kamera med indbygget blitz, vandtæt til 10 meters dybde. Jeg startede i den lokale sø, hvor jeg forsøgte at fotografere gedder, men det blev kun til oplyste partikler på en grøn baggrund. Jeg skiftede derfor over til at fotografere i en pool med langt bedre resultater til følje. Jeg begyndte selv at dykke i foråret 2000, og to år senere købte jeg et UV-hus til mit kompaktkamera, hvilket fungerede anstændigt, når jeg var tæt på motivet.
Efter noget tid anskaffede jeg mig et nyt kompaktkamera med ekstern vådlinse til vidvinkel, hvilket gjorde det muligt at fotografere større objekter, f,eks vrag. Min interesse for undervandsfoto tog for alvor fart, da jeg i 2006 købte et undervandshus til mit systemkamera kort før en rejse til Truk Lagoon.
Allerede den første dag døde blitzene, da der trængte saltvand ind i kontakten. Det er jeg faktisk glad for idag, da jeg fik lært mig at arbejde med naturligt lys.

Flere af de billeder jeg tog for elleve år siden er jeg stadigvæk rigtig stolt af.
Siden dengang har jeg været omkring fire kamerarigge og er nu på min femte. En ting du skal vide, inden du hopper med på vognen, er at undervandsfotografering ofte bliver en dyr og vanedannende hobby.
Hvilket kamera skal du nu vælge, hvis du skal anskaffe dig et idag?
Som du nok kan regne ud, er svaret ikke så enkelt. Der er flere faktorer, der spiller ind; hvad vil du fotografere, hvilke krav har du selv, vil du udvikle din fotografering? Som så meget andet, så handler det om at finde det bedste kompromis og vide lidt om hvad du har af muligheder. Jeg forklarer i denne lektion om de mest almindelige kamerasystemer og om deres fordele og ulemper.

Kameratyper
Læs om de mange forskellige typer kameraer, der findes på markedet.
Billedsensor
Vi introducerer og forklarer dig om billedsensoren og hvilken type sensor du finder i de forskellige kameraformater.
Redaktionens valg
Der er mange kameramodeller at vælge imellem og vi giver et bud på hvilket kamera vi vælge indenfor hver kategori.
Nyt eller brugt?
Det kan være svært at vælge.
Krav og egenskaber
Hvad skal du kigge efter når du køber et kamera?
UV-fotografer
Interview med fotograf Alex Dawson.

Actionkamera
Vi starter med actionkameraet, eftersom det idag er det mest udbredte kamera blandt dykkere. Udviklingen har haft høj fart på når det gælder actionkameraer, hvor det er GoPro, der har domineret markedet. Actionkameraerne er populære blandt dykkere fordi de er ekstremt små, har en kraftig vidvinkel og det er samtidig er muligt at tage dem med under vandet uden at skulle investere en formue i et dyrt UV-hus.
Ydeevnen er væsentligt forbedret på de seneste modeller, som har højere opløsning og mindre støj i svagt lys. GoPro Hero 5 giver ovenikøbet mulighed for manuelle indstillinger og billedsatbilisering (softwarebaseret).
Selvom de fleste anvender actionkameraer til video så er det faktisk muligt tage gode stillbilleder under gode lysforhold. Jeg har selv publiceret et antal billeder, taget med GoPro, i trykte dykkermagasiner.
For at få stabile filmsekvenser og billeder uden sløring kræver det at du har en bundplade eller et tray med håndtag og også lys, hvis du vil have farverne frem på dine motiver, og så bliver hele riggen straks lidt mere klodset.
Mange dykkere er tilfredse med et GoPro, som er perfekt til kunne publicere filmklip på YouTube, dokumentere sine dyk og dele oplevelsen med familie og venner.
Actionkameraet bliver oftest valgt at dokumentarister, som ligger mindre vægt på det æstetiske i billederne.
Kompaktkamera
Mange undervandsfotografer har startet deres karriere med et kompaktkamera, og der findes billige undervandshuse til de mest almindelige modeller. De fleste af de kompaktkameraer der er på markedet idag, har meget god billedkvalitet og også mulighed for manuelle indstillinger.
Fordelene ved kompaktkameraet er at det er nemt at tage med på et dyk og at prisen er overkommelig. De fleste kompaktkameraer har også en god dybdeskarphed og en kort nærfokusgrænse, hvilket er en fordel når man tager makrobilleder.
Prisen stiger hurtigt, hvis du vil have et mere professionelt undervandshus, et tray og eksternt lys og måske et par vådlinser til at montere på undervandshuset. Så bliver både størrelses- og prisforskel ikke så stor i forhold til at investere i et mindre systemkamera (et kamera med udskifteligt objektiv), hvilket giver mere fleksibilitet og større potentiale.
Du skal altid starte med at undersøge udbudet af undervandshuse og tilbehør til det kamera du påtænker at købe, og det gælder naturligvis også for systemkameraer.

DSLR
Digital Single-Lens Reflex camera (DSLR) bygger på det traditionelle spejlreflekskamera. I dette design føres lyset gennem objektivet, videre via et spejl, som veksler mellem at sende lys til søgeren eller videregive det til billedsensoren.
Ligesom ved alle andre kameraer til undervandsbrug, så er en af de vigtigste egenskaber, at kameraet ikke giver for meget billedstøj når man arbejder under dårlige lysforhold. Også DSLR’ernes dynamic range (som beskrives senere i artiklen) er af stor betydning, ligesom en velfungerende autofokus.
Nikon og Canon er de dominerende producenter når det gælder DSLR til undervandsfotografering.

Undervandshuse til disse kameraer har udskiftelige porte og forlængere. Porten er den del af uv-huset, som objektivet sidder i og for at den skal passe til flere forskellige objektiver bruges forlængere til porten. Til vidvinkel og fisheye objektiver bruges en sfærisk port, kaldet en dome. Det er er vigigtigt at undersøge udvalget af passende objektiver til kameraet og checke at der findes porte, der passer til.
Der findes en hel række producenter af UV-huse og når du skal vælge hvilket mærke du vil vælge, er det en god ide at afprøve ergonomien og finde ud af hvordan knapper og drejehjul er placeret. Det er godt at være sikker i sit valg, da UV-husene ofte kun passer til én kameramodel, og det derfor er en stor udgift at skifte model. En undtagelse er den italienske producent Easydive, der sælger uv-huse, som er mere dynamiske og kan tilpasses forskellige kameramodeller.

Mirrorless
Spejlløse systemkameraer har været på markedet i mere end 10 år, men det er først de seneste år, at de er blevet et funktionelt alternativ til de konventionelle spejlreflekskameraer. Jeg er selv en ivrig tilhænger af disse kameraer og jeg tror, at de vil være dominerende i fremtiden. På et mirroless kamera kan man vælge om man vil komponere billedet i søgeren eller på displayet. Søgeren i et mirrorless kamera er af typen EVF (electonic view finder), da der ikke findes noget spejl i kameraet som kan reflektere objektivets billede til den traditionelle søger. De nyeste EVF-søgere har så god en opløsning, at det er svært at skelne dem fra en optisk søger.
En lignende funktion – live-view – ser man også på de nyere DSLR kameraer.
Billedstabilisering er ofte standard og giver dig muligheden for at tage billeder med længere lukkertid uden kamerarystelser, en funktion, der traditionelt set tidligere har siddet i objektivet og ikke i kameraet.
Selve kamerahuset er oftest mindre end et DSLR-hus og de førende producenter af mirrorless kameraer er Sony, Olympus og Panasonic. Undervandshuse til mirrorless er derfor også oftest mindre end UV-huse til DSLR, men ellers i samme design. 

Billedsensor
Størrelsen har betydning – i hvert fald når det gælder billedsensoren. En større billedsensor med samme opløsning som en mindre sensor har generelt set en bedre Dynamic Range. Dynamic Range bestemmer muligheden for i samme billed at opfange detaljer i både lyse og mørke dele af billedet. En anden fordel ved en stor billedsensor (eller en lille pixeltæthed, dvs. færre pixels/mm2) er at støjen i billedet reduceres- Jo større billedsensor der sidder i kameraet, des mindre billedstøj.

Full frame
Fulll frame betyder, at sensoren er 35mm og det hele går tilbage til dengang man benyttede analoge film til kameraerne, hvor hver ramme i filmen var 35x24 mm stor.
Man skulle tro, at det er et full frame kamera, som UV-fotografer stræber efter, men fakta er at mange vælger at gå over til et mindre format på grund af en del kompromisser, som følger med et full frame kamera. Da jeg selv gik over til full frame kom der endu flere parametre at holde styr på. Når jeg skyder vidvinkel skal jeg bruge mindre blænde for at undgå sløring i kanten og alt for lille dybdeskarphed. Det var noget jeg aldrig behøvede at tænke over med mine tidligere systemer.
En fordel med full frame er at detaljegraden i billedet bliver bedre og man har derfor mulighed for at beskære billedet senere og samtidig bibeholde en høj kvalitet. Mange fotografer synes også, at full frame kameraer giver bedre kontrol over dybdeskarpheden.
For få år siden var full frame det åbenlyse valg for professionelle fotografer, men idag findes der en hel del kameraer med mindre sensor, som er tilpassede til målgrupperne semiprofesionelle og professionelle.
Mange UV-fotografer vælger at bruge forskellige kamera-rigs for at udnytte fordelene i de respektive kamearasystemer.

APS-C
Advanced Photo System Classic blev udviklet af Kodak og er et mindre format end den traditionelle 35mm film som full frame formaterne bygger på. Sensorstørrelsen varierer noget mellem de forskellige producenter, hvor Nikons system hedder DX, hedder Canons system EF-S.
Nikons DX-modeller har længe været et populært valg til UV-foto og deres seneste flagskib D500 er blevet rost af mange UV-fotografer og leverer en imponerende præstation.
Eftersom APS-C kameraer har en mindre sensor, har disse kameraer også en bedre nærgrænse, hvilket betyder, at man kan fokusere på et motiv tættere på obejktivet. En mindre sensor giver også en bedre kantskarphed ved større blænde.
Også objektivets egenskaber spiller ind på på nærgrænsen.
Hvis du går efter at fotografere vidvinkel og fisheye har du brug for en dome port, som kan være lidt mindre og smidig med APS-C end til de større formater.

Micro Four Thirds
Standarden Micro Four Thirds (m4/3) blev lanceret i 2008 af Olympus og Panasonic. Sensorformatet er en anelse mindre end APS-C og er tilpasset spejlløse kameraer. Standarden m4/3 muliggør et meget kompakt design af kamerahuset og gør det til et attraktivt valg til undervandsfotografering. Også objektiverne til disse kameraer er små og lette med en fantastisk nærgrænse. Med mit 8mm Panasonic objektiv kan jeg fokusere på få centimeters afstand. Når det gælder video, er Panasonic førende med sin GH-serie, der giver professionel videokvalitet i 6K med seneste model GH5.
Med hensyn til still-billeder så har Olympus overtaget med en imponerende billedkvalitet og den bedste...
 

Læs hele artiklen i NetMag #3...





SOME images:
Når du skal købe kamera, uanset om det er til brug under eller over vandet, er billedsensoren afgørende for kvaliteten af de billeder du tager.
Vraget Torp udenfor Kristiansund, Norge. Nikon D300 & Tokina 10-17mm @10mm ISO 800, f/8, 1/10 sek Naturligt lys.
Foto: Jonas Öhman Kamera: GoPro Hero 4 Silver