Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

UV-Fotoskole: Lektion 4 – Fuld kontrol

Et objektiv med en lang brændvidde, giver kortere dybdeskarphed ved et givent blændetal sammenlignet med et vidvinkelobjektiv.
Et endnu bedre hjælpemiddel til at ramme netop den eksponering du ønsker er at benytte histogram funktionen, som findes både i systemkameraer og mere avancerede kompaktkameraer.
Hyperfokalafstanden er den korteste afstand fra kameraet, som et objektiv kan fokusere og stadig bevarer motiver i det uendelige acceptabelt skarpt
På vej op fra Cenote The Pit – Tulum, Mexico
Nikon D300, Tokina 10-17, ISO 1600, f/9, 1/80 sek
Tekst og foto Torbjörn Gylleus
Det har aldrig været så enkelt at fotografere som det er nu, og i praktisk taget alle smartphones findes der et kamera, som kan tage billeder af imponerende kvalitet, når man tænker på hvor lille kameraet er.

Programautomatikken forfines med hver ny generation af kameraer, og vi forventer, at kameraet automatisk tilpasser sig til lysforholdende og genkender de forskellige typer af motiver, som vi vil fotografere. Med auto- og programautomatik kommer man ret langt, og jeg anvender selv de funktioner i mange situationer på land. Det er jo trods alt sådan at kameraet er uovertruffen til at beregne en eksakt eksponering og behandle billedet på en optimal måde. Dette kan være nyttigt, hvis du ikke er på udkig efter det kunstneriske, og måske ikke har tid til efterbehandling af billederne. Resultatet bliver dog på kameraets vilkår, når man kører på fuld automatik, og det bliver jo ikke altid præcis som man gerne ville have det.
Autofunktionen er mindre anvendelig til undervandsbrug, men det kan fungere ganske godt, hvis man udelukkende fotograferer med naturligt lys.
Jeg har nogle tidlige undervandsbilleder, som er taget med autofunktion og uden blitz eller andet lys, som jeg stadigvæk synes er rigtigt gode.
Efter et stykke tid kommer man dog til et punkt, hvor man bliver klar over begrænsningerne og ønsker at begynde at udfordre de manuelle indstillinger. Så er det vigtigt at forstå det grundlæggende og hvordan hver indstilling påvirker f.eks eksponering, dybdeskarphed, støj, kantdefinition og det endelige resultat. Herefter er det bare at begynde at eksperimentere og bruge din viden til at tage billeder på dine egne præmisser.
 

Kontrol
Eksponer mere
Indstillinger
Blænde
Lukkertid
ISO
Lysmåling
Histogram
Fokus
Lill Haugen

Kontrol over både dykning og kamera
En forudsætning for at man kan fotografere under vandet på en afslappet og sikker måde, er først at have godt styr på selve det at dykke med god afbalancering og kontrol. Jeg har dykket med dygtige fotografer, som har taget fantastiske billeder og som har haft fuld kontrol over deres kamera, men som samtidigt har været elendige dykkere, der lå på bunden og ødelagde sigten for alle og i tropiske vande har jeg mødt dykkere, der hang i korallerne fordi de ikke havde styr på afbalanceringen.
Selv var jeg i hvert fald rimelig erfaren med mere end hundrede dyk bag mig, da jeg gik fra mit kompaktkamera med autofunktion til at tage et systemkamera med under vandet.
Når du vier dig til UV-foto er det også en fordel at have en trofast og tålmodig kammerat eller et team, hvor I er opmærksomme på hinanden med gode procedurer og god kommunikation.
Man skal ikke undervurdere at kameraet stjæler en hel del af din opmærksomhed, og mange UV-fotografer er helt åbne med, at det er solodykning de udøver. Alle former for dykning indebærer risici på forskellige niveauer, og det handler om at minimere disse risici. Jeg må indrømme, at jeg på lavvandede dyk i tropiske vande til tider har været ganske langt fra min makker og har da måttet forvente at passe på mig selv. Dyk konservativt, hold dig inden for komfortzonen og lad aldrig et foto gå forud for sikkerheden – der er ikke noget billede, der er værd at dø for.
Brugere af kompakt- og actionkameraer skyder normalt med de automatiske indstillinger og eksperimenterer i de fleste tilfælde kun med ISO, frame-rate, opløsning og måske hvidbalance, for ellers at lade kameraet klare resten.
Da jeg selv begyndte at tage billeder med et spejlreflekskamera under vandet, prøvede jeg mig frem og skiftede mellem manuelle indstillinger og autofunktion for at være rimelig sikker på at få nogle fornuftige billeder i hus. Grundlaget for al fotografering handler om at kontrollere omfanget af lys, der rammer sensoren ved at bestemme tid og mængde, og der er tre grundlæggende parametre, der påvirker eksponeringen. 

Vi begynder med de forskellige eksponeringsfunktioner som kameraet kan indstilles på.

Auto
Adskiller sig lidt fra kamera til kamera, men generelt klarer kameraet alt, herunder eksponering og ISO.

P (program)
Kameraet håndterer eksponering (lukkertid og blænde), og du har mulighed for at ændre andre indstillinger.

A (aperture priority)
Du vælger blænden, og kameraet justerer lukkertiden.
Nyttigt, når du eksempelvis vil bestemme dybdeskarpheden ved makrofoto.

S (shutter priority)
Du bestemmer lukkertiden, og kameraet justerer blænden.
Brugbart når du f.eks. vil være sikker på at fryse bevægelsen af fisk i et miljø, hvor lyset hurtigt ændrer sig.

M (manuel)
Du har fuld kontrol over kameraets eksponeringsindstillinger.

AUTO og P kan bruges til UV-foto når der er godt med lys, men det er bedre at begynde at indstille kameraet på A, S eller M, så snart du er klar til det.

Blænden er den justerbare åbning i dit objektiv, som bestemmer hvor meget lys, der slipper ind til billedsensoren i kameraet. Blændens størrelse angives som et f-tal, der løber fra f/1 til f/32 i et antal trin, hvor hvert trin fordobler eller halverer åbningens størrelse. Blændetallet er derfor ikke altid et helt tal, eksempelvis f/5.6.

Det som kan være lidt forvirrende i starten er at en stor blændeåbning angives med et lille blændetal på samme måde som en lille blændeåbning angives med et højt blændetal.
Objektiver, der kan håndtere en større blænde (lavt f-tal) skal man som regel betale mere for. Hvis du bruger automatisk blænde vil du opdage, at blændetallet næsten bliver trinløst og lander vilkårligt imellem alle trinene.

Blænde og dybdeskarphed
Ud over at regulere lysindtaget, benyttes blænden også som et kreativt værktøj, der justerer dybdeskarpheden, hvilket udnyttes mest ved makrofotografering. Ofte vil man isolere hele eller dele af hovedmotivet med en kort dybdeskarphed mod en diffus og sløret baggrund. En stor blænde giver en kortere dybdeskarphed (og omvendt), men det er også objektivets optiske egenskaber, der afgør dybdeskarpheden.
Et objektiv med en lang brændvidde, giver kortere dybdeskarphed ved et givent blændetal sammenlignet med et vidvinkelobjektiv. Også sensorstørrelsen spiller en rolle, som jeg beskrev i UV-fotoskolen Lektion #2, der handler om objektiver. Når jeg bruger mit 8 mm fisheye sammen med mit Olympus kamera (micro 4/3 format) så behøver jeg aldrig at tænke over dybdeskarpheden – det er næsten altid uendeligt. Bruger jeg derimod mit fullframe kamera med et fisheye objektiv kan jeg ikke køre med en alt for stor blænde, hvis jeg ønsker at beholde en stor dybdeskarphed.

Her er en god hjælp, hvis du vil beregne dybdeskarphed, nærgrænse (hvor tæt du kan komme på motivet) og hyperfokal afstand (Hyperfokalafstanden er den korteste afstand fra kameraet, som et objektiv kan fokusere og stadig bevarer motiver i det uendelige acceptabelt skarpt.):
http://www.dofmaster.com/dofjs.html

I princippet har alle DSLR og spejlsystemkameraer en mekanisk lukker, som åbner og eksponerer billedsensoren for lys i et forudbestemt tidsrum. Mere enkle kameraer har en såkaldt elektronisk lukker.
Lukkertiden måles i sekunder, eller dele af et sekund, f.eks 1/100 sek. Lukkertiden påvirker motion blur (bevægelsesuskarphed) idet kameraet eller motivet ofte bevæger sig ved længere tider. Med hjælp fra billedstabilisering kan vi tage billeder med længere lukkertid uden at få kamerarystelser.
Som jeg har nævnt tidligere, har Olympus i øjeblikket den bedst ydende billledstabilisering på markedet i selve kamerahuset. Med disse spejløse kameraer har jeg taget billeder i fri hånd op til 1/5 sek og stadigvæk haft skarp fokus, hvilket fungerer bedst når man tager billeder af vrag eller andre motiver, der ikke svømmer væk.
Når vi fotograferer fisk, dykkere og andet som bevæger sig, skal vi bruge kortere lukkertid, og er det f.eks. delfiner, som suser hurtigt forbi, bør vi holde mellem 1/500 til 1/1000 sek for at være sikker på at fastfryse bevægelsen. Sportsfotografer arbejder ofte med lukkertider på op til 1/8000 sek, men så korte lukkertider har jeg ikke selv haft brug for.

 

Der er et balanceret forhold mellem blænde, lukkertid og ISO. Hvis eksempelvis blænden åbnes et trin (fordobles) må lukkertiden halveres for at ramme samme eksponering.
Lukkertiden kan også anvendes som et kreativt værktøj, selv ved undervandsfotografering. Man kan f.eks. fastfryse bevægelsen i et motiv med lyset fra blitzen og samtidig skabe motion blur af baggrunden, men mere om denne teknik senere.
Ved at ændre lukkertiden, kan du også ændre tonen i baggrundsfarven af vandet. Hvis du bruger blitz, kan det være nyttigt at vide, at lukkertiden mest påvirker eksponeringen af baggrunden, da blitzen brænder af på et øjeblik.

I gamle kameraer med filmruller angav man lysfølsomheden i ASA (eller DIN, som var tysk standard), hvilket senere blev omdøbt til ISO.
ISO-indstillingerne på kameraet angiver lysfølsomheden. Under vandet reduceres lyset drastisk. Dybden, sigten vejret og bølger påvorker baggrundslysets evne til at trænge ned i dybet. Derfor er man ofte nødt til at bruge en højere ISO-hastighed i forbindelse med undervandsfotografering.

At øge billedsensorens lysfølsomhed fra ISO 100 til ISO 200 betyder, at billedet kan optages dobbelt så hurtigt (du kan bruge hurtigere lukkerhastighed) eller med større dybdeskarphed (du kan øge blændetallet) og stadigvæk få den samme eksponering.
Ulempen ved at skrue ISO op er at støjen i billedet også forøges. Lav støj på et kamera i svagt lys er en funktion vi UV-fotografer sætter pris på.

I dag kan de fleste kameraer levere god billedkvalitet uden for meget støj trods høje ISO-tal. For spejlreflekskameraer er det normalt ikke et problem at skyde med ISO 1000 og endda højere.
Jeg har selv skudt med ISO op til 6400 med ganske acceptable resultater, men det afhænger også af både motivet og hvordan baggrunden ser ud.
Kompaktkameraer håndterer ikke støj helt så godt, og allerede omkring ISO 400 kan billedkvaliteten blive synligt påvirket. Actionkameraer leverer rigtig god film og billedkvalitet, når der er godt med lys til stede, men selv om de seneste generationer af actionkameraer klarer støjen bedre, så er der ofte for mørkt i nordiske vande til at få et rigtig godt resultat.
Mange kameraer har også en funktion til automatisk ISO, hvor du kan indstille et interval som kameraet kan bevæge sig indenfor. Når du optager under vand vil auto-ISO funktionen ofte gå til den maksimale værdi, derfor bruger jeg selv manuel ISO for bedre kontrol.

Når du fotograferer manuelt er det ikke nok at undersøge billedet på kameraets display for at afgøre om eksponeringen er korrekt før eller efter, du har taget billedet.
Selv er jeg blevet narret på den måde når jeg har fotograferet i mørkt vand og er kommet op med en masse undereksponerede billeder. Ganske vist er det nemmere at redde et undereksponeret billede i efterbehandlingen end et overeksponeret, men man mister ofte detaljerne i skyggerne. Eftersom tiden er en mangelvare på fotodyk, så skal du tilstræbe at at få eksponeringen korrekt med det samme.
Før der blev indbygget lysmålere i kameraerne, brugte man en separat, håndholdt lysmåler rettet mod motivet. Derefter blev kameraet indstillet manuelt. I dag er der indbyggede lysmålere i alle kameraer til at håndtere autofunktionen. Når vi skyder manuelt kan vi på systemkameraer og mange kompaktkameraer udnytte lysmåleren til at kontrollere at eksponeringen er korrekt før vi tager billedet.
Der er forskellige indstillinger for hvordan kameraet skal måle lyset i billedet:

Matrix
Dette er den mest almindelige metode til at måle lyset. Kameraet måler lyset i flere punkter og beregner et gennemsnit. Anbefales til jævnt belyst overflade.

Spot
Kameraet måler det reflekterede lys gennem et punkt i midten af billedets overflade. Denne målemetode fungerer bedst når objekt du ønsker skyde er meget forskellig fra resten af billedet.

Center
Fungerer som en blanding af matrix-måling oh spot-måling. Kameraet måler primært lys i midten af billedet og bregner derefter et gennemsnit.

Til de fleste billeder fungerer matrix-måling fint ved undervandsfotografering.
Et endnu bedre hjælpemiddel til at ramme netop den eksponering du ønsker er at benytte histogram funktionen, som findes både i systemkameraer og mere avancerede kompaktkameraer.

Histogrammet er en graf, der viser intensiteten og toneområdet i et digitalt billede. Den venstre side af grafen viser de mørkeste toner, den højre side viser de lyseste toner og i midten vises mellemtonerne. Hvis grafen er komprimeret til venstre, fortæller den, at der er mange mørke toner i billedet. Er grafen komprimeret til højre vidner det om et billede med mange højlys områder. Man bør så vidt muligt sørge for, at den højre side ikker er ”klippet”, da det betyder at der er områder i billedet, hvor der er så lyst, at tonerne ikke kan registreres.
Der er flere kameraer, der har en “alarm” som kameraets display kan vise, hvis der er områder på...

Læs hele artiklen i NetMag #6...





SOME images:
Et objektiv med en lang brændvidde, giver kortere dybdeskarphed ved et givent blændetal sammenlignet med et vidvinkelobjektiv.
Et endnu bedre hjælpemiddel til at ramme netop den eksponering du ønsker er at benytte histogram funktionen, som findes både i systemkameraer og mere avancerede kompaktkameraer.
Hyperfokalafstanden er den korteste afstand fra kameraet, som et objektiv kan fokusere og stadig bevarer motiver i det uendelige acceptabelt skarpt
På vej op fra Cenote The Pit – Tulum, Mexico Nikon D300, Tokina 10-17, ISO 1600, f/9, 1/80 sek