Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

VINTERDYKNING – En kølig modtagelse

Vent ikke for længe med at pakke dit udstyr sammen efter dykket.
Dykning i koldt vand kræver ekstra omhyggelighed med detaljerne. Tykke handsker og hætter gør det lidt mere bøvlet at få det hele på plads.
En af de indelysende fordele ved en hellukket rebreather er, at du indånder varm luft og derfor ikke afkøles i samme grad som med åbent system.
Med tykke inderdragter og tørhandsker kommer du let til føle dig som en Michelin-mand. Så kan det være nødvendigt med hjælp fra din makker.
Tekst & foto: Jesper Kjøller
Det er en misforståelse, at det er alt for koldt at dykke i Danmark om vinteren. Denne årstid kan faktisk byde på nogle af de største dykkeoplevelser. Det er ikke koldt at dykke i koldt vand, men det er koldt at fryse. Her får du en række gode råd og tips, der vil gøre dine vinterdyk til en fornøjelse.

Sommeren fører ikke bare varme med sig, men også alger og ålegræs, der dækker for ”landskabet”. Om vinteren, hvor algerne er væk, kan du bedre nyde terrænet under vandet. Særlig ved vragdykning er det nøgne vinterlook en klar fordel. Og sigten er ofte langt bedre i det køligere vand. Hvis din yndlingsbeskæftigelse er at kigge på fiskeyngel, bliver du måske lidt skuffet. Om vinteren søger alt det fritsvømmende liv nemlig ned på større dybder. Kun de fastsiddende organismer, der ikke kan flygte til varmere ”himmelstrøg”, sidder tilbage. Men hvis du gør dig den ulejlighed at skaffe dig lidt viden om livet i havet, er der stadig mulighed for at opleve en hel masse.

En anden grund til at dykke om vinteren er, at man ikke kan lade være. Mange har det som jeg, at de med jævne mellemrum bare skal i vandet – uanset vejret og årstiden... Det er ligesom med lystfiskeri: Man hører om lystfiskere, der ikke engang gider at sætte madding på krogen – fiskegrejet er bare en undskyldning for at komme ud i naturen.
Det er også vigtigt at holde sig i gang. Hvis du altid holder pause i vinterhalvåret, er det som at begynde helt forfra hver gang, det bliver forår igen. Har du bare et par dyk i løbet af vinteren, holder du dine færdigheder ved lige. Og du er toptunet, når højsæsonen sætter ind igen. Endelig er det rart, at du på dykkeferien i januar på spørgsmålet om, hvornår du dykkede sidst, kan svare: ”I sidste uge!”.

En kold spand vand
Det har aldrig været Vorherres mening, at vi overhove- det skulle opholde os under vandet – uanset årstiden. Indtil vi en dag udvikler gæller og et tykt spæklag, er vi nødt til at tage teknologien til hjælp for at kunne besøge det fremmede element. Vi må jo have luft med og vi må beskytte os mod vandets ubønhørlige afkøling.
Vandet afkøler os langt hurtigere end luften. Og med- mindre vi altid dykker i vand, der har kropstemperatur, må vi have en dragt på. Hvilken type og hvilken tykkelse afhænger bl.a. af, hvor længe du vil dykke, hvor dybt du vil dykke, aktiviteten på dykket og ikke mindst hvor kuldskær, du er. Jo koldere vandet er, jo mere effektivt må din dragt isolere dig – det er logik for perlehøns.
Vi har alle prøvet at bade i 20 grader varmt vand. Efter få minutter begynder vi at fryse og vi er nødt til at bevæge os for at holde varmen. Men alligevel er en lufttemperatur på 20 grader fuldt tilstrækkeligt til, at vi kan holde varmen i timevis. På et grundkursus i dykning lærer du, at det skyldes, at vand har større varmekapacitet end luft. Varmekapacitet er et mål for evnen til at bevare temperaturen, på trods af, at omgivelsernes temperatur ændrer sig. Vand overgås faktisk kun af få andre væsker, når det gælder evnen til at optage og holde på varmen. Vandet er derfor en meget stabiliserende faktor i jordens klima.
Eftersom vandets afkølende effekt har så stor betyd- ning for dykkeren, kan det betale sig at undersøge, hvordan varmen ledes væk fra kroppen. Denne afledning foregår på fire forskellige måder: konduktion, konvektion, radiation og evaporation. Konduktion (ledning) kender vi fx når en ske bliver varm i en tekop. På samme måde overføres energien fra dykkerens hud til det omgivende vand. Da vand er 800 gange tættere end luft, foregår dette langt hurtigere i vand. I en våddragt udnyttes det til at opvarme vandet i dragten.
Konvektion er betegnelsen for den effekt, der opstår, når en væske opvarmes, stiger op og erstattes af ny og koldere væske. Konvektion opstår også i gasarter. Det er fx årsagen til, at der ofte ligger støv under et varmeapparat. Når varmeapparatet varmer luften op, stiger den til vejrs og erstattes af koldere luft nedefra. Dette skaber en svag vind i gulvhøjde og støvet blæser med. En dykker, der ikke er beskyttet, vil afkøles efterhånden som det opvarmede vand stiger op og erstattes af nyt. Men våddragten holder på vandet, så det bliver omkring dykkerens krop.
Den overførsel af elektromagnetisk energi, der fx giver strålevarme fra et bål eller fra solen, kaldes radiation (stråling). Afgivelse af varmen i form af radiation har ikke så stor betydning for dykkeren som konduktion og konvektion, fordi den begrænses betydeligt af dragtens isolation.
Endelig mister du varme i form af evaporation (fordampning). Den kolde, komprimerede luft, du indånder, bliver opvarmet i dine lunger. Det koster energi, der går til spilde, når du udånder igen. Her har rebreather-dykkere en markant fordel, fordi de indånder deres egen udåndingsluft, der ovenikøbet opvarmes yderligere, når luften renses kemisk i scrubber-materialet.

Tørdragten
Tørdragten er uden tvivl den optimale dragttype til koldvandsdykning og til decideret vinterdykning. Ved dyb dykning i koldt vand og til isdykning, er tørdragten det eneste rigtige. Tørdragtens store force er, at den ikke mi- ster isolation på dybden. Selv en dobbelt 7 mm våddragt på 35 meter isolerer nogenlunde ligeså effektivt som et lag bølgepap. Det skyldes, at neoprenens gasbobler bliver komprimeret af vandets tryk. Men da du i tørdragten kan lukke luft ind i den, efterhånden som den bliver tryk- ket sammen, er du lige så varm på dybden som i overfla- den.
Tørdragter laves af forskellige materialer. De to hoved- typer er neoprendragter og trilaminatdragter. Neopren- dragten er lavet af det samme materiale som våddragter. Dens fordel er, at der ikke behøves så meget undertøj, da materialet isolerer i sig selv. Den er også fleksibel som en våddragt. Ulempen er, at den ofte kræver mere bly, fordi neopren har en stor opdrift i sig selv. Den an- den hovedtype er trilaminat- eller skaldragten. Her er der ingen isolerende egenskaber i selve materialet, så her bruger man en tykkere underdragt for at holde sig varm. Den er mere ufleksibel end neoprendragten og skal derfor tilpasses bedre. Det er til syvende og sidst en smagssag, hvilken tørdragt man skal vælge. Og de to ty- per har nogenlunde lige mange tilhængere. Men fælles for dragterne er, at du bør lære at dykke i dem på et tør- dragtskursus, hvor du samtidig lærer mere om vedlige- holdelse, på- og afklædning samt problemløsning.

Klæder skaber folk
Det tøj, du har på før og efter dykket, er faktisk lige så vigtigt, som den dragt, du dykker i. Er du kold allerede inden du hopper i vandet, bliver det meget svært at holde varmen på selve dykket. Og har du ikke noget or- dentligt varmt og vindtæt at tage på efter dykket, kan der gå flere timer, før du igen får varmen. Et par varme støvler er er god begyndelse. I dag findes støvler i et utal af udformninger. Men et par vinterstøvler med åndbar membran som fx Gore-tex, er en god investering.
relags-princippet, der er ufejlbarligt på en skitur, gæl- der også her: Inderst svedtransporterende undertøj, der kan lede fugten væk fra huden. Mellemlaget er fleece eller uld til at holde på varmen. Yderst et vind- og vandtæt lag, der tillader kroppen at ånde. Det kan være en god idé at have ekstratøj med i tasken, så du kan få noget helt tørt på efter dykket. En hue eller kasket og et par varme luffer eller skihandsker fuldender billedet. Navnlig huen er vigtig – det er ikke tilfældigt, at den røde tophue var salig Jacques Cousteaus varemærke... Vi afgiver op til 40 % af vores kropsvarme til omgivelserne via hovedet. Med en varm hue lukker du effektivt skorstenen.
Klæd dig om etapevis, så du ikke blotter hele dit korpus på én gang. Sørg så vidt muligt for at klæde om i læ, især hvis du er våd. Vinden kan sætte turbo på afkølingen takket være den såkaldte wind chill-faktor.

Uden mad og drikke...
Du har uden tvivl opdaget, at man bliver sulten af at dykke. Om vinteren bruger din krop ekstra mange kalorier på at holde varmen. Og selvom du ikke har været kold på dykket, er der blevet skovlet masser af brændsel i kaminen. Et par termokander med fx varm suppe, kakao, te eller kaffe er et hit. Min egen favorit er en blanding af Nescafé, varm mælk og lidt sukker. Men husk også, at det er vigtigt at undgå dehydrering. Kaffe er ikke nok; du skal også drikke rigeligt vand. Er der te tilovers i din termokande, kan du hælde det i dine handsker, så de er dejligt varme inden dykket... Men undgå at hælde tomatsuppe i dragten!
Når du har dragt, hætte, handsker og maske på, er det kun din hage og dine kinder, der er direkte eksponeret for det kolde vand. Det virker altid...
 

Læs hele artiklen i NetMag #38...





SOME images:
Vent ikke for længe med at pakke dit udstyr sammen efter dykket.
Dykning i koldt vand kræver ekstra omhyggelighed med detaljerne. Tykke handsker og hætter gør det lidt mere bøvlet at få det hele på plads.
En af de indelysende fordele ved en hellukket rebreather er, at du indånder varm luft og derfor ikke afkøles i samme grad som med åbent system.
Med tykke inderdragter og tørhandsker kommer du let til føle dig som en Michelin-mand. Så kan det være nødvendigt med hjælp fra din makker.