Mexico

Jeg sidder på en gangbro i solen med fødderne nede i vandet, hvor en stime småfisk flintrer hektisk rundt på må og få. Vandet er 25°C, og alle verdens trængsler smelter væk. Vi skal hverken kæmpe i trafikken eller haste af sted – blot nyde et helt unikt miljø.
På min højre side fører en rummelig, lav portal med luftrum ind i hulens mørke. På min venstre side udgør sænkningen med sine solbeskinnede klippesider et paradis af fred og ro – lige nu er vi helt alene.
Det idylliske sceneri hedder Nohoch Nai Chich, som på Mayaernes sprog betyder kæmpe-fuglehuset. Jeg har aldrig været her før, men det har eksisteret i min fantasi i 25 år. Stedet er legendarisk, men som alt andet i denne verden, har det forandret sig.
Min partner Helen var her for syv år siden. Hvilket eventyr det må have været! På den tid, var det den længste undervandshule i verden, og for at komme hertil, måtte de leje heste til at transportere deres udstyr flere kilometer ad en ufremkommelig sti gennem junglen.
Udstyret blev derefter sænket ned med reb til vandkanten, før de kunne begive sig ud på det dyk, der rangerer blandt de bedste i Mexico.
I dag kan vi nyde den luksus det er at blive kørt direkte til dykkestedet med alt vores dykkerudstyr. Der er en meget lille beboelse her bestående af hvidkalkede lerhytter med flettet palapa-tag.
Vi har betalt vores entrégebyr til en smilende og hjælpsom Maya og efter ankomsten breder en følelse af velvære sig over os. Udvikling er ikke altid af det gode, men her inde, langt fra kysten med al dens trængsel, de store luksushoteller og golfbanerne, har udviklingen skabt et sjældent vidunder.

Bygget med omsorg
Stedet er en miljømæssig succeshistorie. Der er ordentligt, der er rent og stedet bliver drevet og udviklet med stor empati. Vi er her i november, som er lavsæson og slutningen af orkansæsonen.
Et kor af stemmer varsler ankomsten af en gruppe briter. Otte mennesker kommer gående på gangbroen, kun iklædt badetøj og redningsveste. De bliver udstyret med maske og snorkel og får en god og venlig briefing. Et par minutter senere hopper de i, på vej ind i hulen med en guide for og bag.
En anden af de lokale venter på dem med et digitalt kamera i kamerahus og følger dem ind i hulen. Han vil præsentere dem for billeder fra deres store eventyr, når de vender tilbage til solskinnet efter ca. 15 minutter eller mere.
Snorkling er også blevet en populær aktivitet andre steder, som fx Gran Cenote og Dos Ojos Cenotes, der begge er magneter for dem, som ønsker at dykke i en hule for allerførste gang.
Vi dykkede i disse to huler tidligere på ugen, og de er begge eksempler på de betydelige forbedringer i sikkerheden, der har stået på gennem de seneste syv år. Hver dag besøger hundreder af mennesker Dos Ojos hulesystemet – Two Eyes – og den kunstigt oplyste og noget hemmelighedsfulde Bat Cave, der ligger ved foden af en kort stålstige mellem ”øjnene”...