Vänern

►  Den travle ferie-sø Vänern er let at se for sig. Mange af os har sikkert tumlet rundt i den på en varm julidag. Men lad os lige glemme glansbilledet et øjeblik, sætte os ned og tænke efter. Kan Vänern være andet end dens klipper, moler, sandstrande, jetski og ja, dens sommermåneder? Er der andet her?

 Ja. Der er en hel del. Ikke mindst for historieinteresserede dykkere. Lad os tage et kig tilbage i tiden og overveje dette:
– i tusind år var Sveriges økonomiske base det, der blev skåret, hugget, sprængt, smedet, savet, hamret og forarbejdet i skovene, møllerne og minerne i Dalslands, Värmlands og Bergslagens skove. Nærmest uanset hvilken tidsepoke.

Se bare på det svenske jern. I Gustav Vasas nybagte 1500-tals Sverige udgjorde jerneksporten i gennemsnit ca. 4.000 tons om året. Ikke dårligt med datidens teknologi. I løbet af 1640'erne under stormagtsimperiet var eksporten 11.000 tons. 100 år senere udgjorde den omkring 40.000 tons om året og i 1895, midt i landets fabelagtige industrialisering, oversteg den årlige jerneksport 100.000 tons.

En stor del af alt dette: jern, kobber, papirmasse og tømmer – blev udskibet på Vänern. Søen har simpelthen været en fragtvej af episke proportioner. I flere hundrede år har tungt lastede skibe haft deres bovspryd rettet mod Göta-floden, nede i den sydlige ende af søen. Nogle af dem sejlede længere ned ad floden, mens andre læssede på specielle flodbåde. Men de sejlede alle mod mundingen af ​​Göta-floden og det truende hav ved Gøteborg. Her blev varerne læsset om og fragtet videre ud i verden. Skuder, pramme og skibe lastet med tømmer, jern, havre, mastetømmer; med tjære, kalk, kobber, mineafstivning, huder og papirmasse gik sydpå og vendte nordpå igen enten med ballast eller med korn, sild og salt. Hundredvis af skibe, hvert år, i tusind år – ved Vänern.

Fede kontrakter og lukrativ skibsfragt på en lavvandet rolig sø i en tid, hvor de ujævne landeveje lod meget tilbage at ønske, og hvor tung lastbiltrafik stadig var skjult i fremtiden – var det ikke næsten perfekt?
Nej, selvfølgelig var der problemer med søfarten. Masser af problemer.

Lunefuldt vejr i handelsområdet
Ikke alle forlis var dramatiske. For eksempel brød mange skonnerter i brand eller sank for anker i havnen. Værre var vejret. Uanset hvor gode søfolk var til at forudsige vejr og vind i den gamle verden, så var og blev prognoserne usikre. Når skibene forlod havnen, kunne der råde ét vejr. Ude på søen, et par timer senere, et helt andet. Og hvad kan der ikke rummes i det neutrale ord vejr? Dis, snefald, tåge, tæt snefygning, styrtregn, slud, isnende kulde og kuling. Disse naturkræfter kan hver især give problemer. Men vejret var selvfølgelig ikke det eneste problem, langt fra.

Forlis
Hvis vejret nu var en grundlæggende faktor bag mange forlis, hvilke andre væsentlige årsager findes da? Vi vil ikke begive os ud i at rangordne eller fremlægge statistik....