DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

25. feb 2016

Øget C02 ødelægger koralrev

En varieret samling af kieselalger
En varieret samling af kieselalger. Kilde: MIT
Ny forskning påviser at omkring halvdelen af alle uge koraller deformeres som følge af havenes surhed.

Som Søren Bjørn-Hansen skriver på DR: Man skal snart skynde sig, hvis man gerne vil opleve verdens koralrev. Koralrevene trues nemlig af flere faktorer.

Forskningen viser at helt unge korallers skeletter deformeres i takt med den såkaldte forsuring af havene. Forsuringen sker, når havene optager CO2 fra atmosfæren.

Forskerne har indsamlet "gravide" koraller og dyrket korallernes afkom i tanke med forskellig koncentration af kuldioxid.

Efter fire uger skannede forskerne polypperne i en CT-skanner, for at analysere hvordan deres skeletter reagerede på stigende CO2-koncentrationer.

Og resultaterne ved høj CO2-koncentration var klare: Halvdelen af de koraller, der voksede under forsurede forhold, havde porøse og hullede skeletter.

En øget koncentration af kuldioxid i atmosfæren fører til, at kuldioxiden reagerer med vandet og danner kulsyre. Det får PH-værdien i havene til at falde, og altså blive mere surt.

Havenes PH-værdi er faldet fra 8,2 til 8,1 i senere år. En lille forandring på papiret, men nok til at have en stor effekt. forskere forventer at den værdi falder til 7,8 i løbet af dette århundrede - et niveau som er meget lavere end noget sted i havene i dag.

En lav PH-værdi er skidt for koraller og andre levende væsner, som er kalkbaserede. For jo surere vandet er, jo lettere opløser det kalken i skeletterne på fx korallerne.

Sker den forandring over meget lang tid, kan de kalkbaserede organismer nå at tilpasse sig. Men meget tyder på, at den menneskelige tilførsel af CO2 sker så hurtigt, at organismerne ikke kan nå at tilpasse sig.

____

Se en forenklet forklaring af forsuringen af havene i videoen og læs mere via links herunder.