200 liter olie bjærget fra Fu Shan Hai

Fjernstyrede robotter, 14 dykkere, og snart en undervandsboremaskine deltager i en kompliceret mission for at fjerne de sidste 200 ton olie, der menes at være gået ned sammen med den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai. Skibet sank for ti år siden ud for den bornholmske nordkyst efter kollision med det polsk/cypriotiske fragtskib Gdynia.

Missionen, der startede sidste onsdag, ventes at tage tre uger, med det er allerede lykkedes at bjerge de første 200 liter smøreolie fra en tank i forskibet. Olietanken var allerede begyndt at tære igennem, og dykkerholdet valgte at suge olien op via store slanger til overfladen.

En mindre tank med hydraulikolie blev også suget tom for et par liter olie, fortæller Morten Brandborg, tidligere vicepolitikommissær på Bornholm og premierløjtnant i marinehjemmeværnet med 36 år erfaring som navigatør.

Morten Brandborg deltog ikke selv i opgaven, men var om bord på dykkerskibet Vina som freelancereporter, og fortæller, at dykkerne fra JD Contractors arbejder i døgndrift, fordi vejret er fuldstændig roligt i øjeblikket.

Overfladen af Østersøen er godt nok dækket af alger, og på de mellem 52 og 68 meter vand, hvor dykkerne arbejder, er temperaturen kun fire plusgrader. Men vejret gør det muligt at placere dykkerskibet Vina så præcist over Fu Shan Hai, at dykkerne bliver hejst så præcis ned til det sted, hvor arbejdet foregår, at de ankommer med samme præcision som en elevator.

Nedsænkningen tager omkring et kvarter, og Vina holder sig fuldstændig fastlåst over arbejdsstedet på bunden ved brug af seks varp-ankre, som skibets besætning kan stramme eller slække på for hele tiden at placere skibet optimalt.

Forud for dykkernes arbejde har de typisk haft en fjernstyret ubåd nede for at kende skibets rum i detaljer og planlægge arbejdet. Sammen med tegninger over skibet kan dykkerne fx forberede, hvilke koblinger de skal medbringe for at suge olie ud af tankene.

Dykkerne bliver hejst ned i elevatorlignende bure, og har cirka 40 minutters arbejdstid på bunden. Med sig har dykkerne blandt andet højtryksspulere til at fjerne de omkring 10 centimeter tykke lag af muslingeskaller og begroning på skibets sider.

Dykkerne medbringer også sprængstoffer i form af et redskab, der ligner en boltpistol til at slå grise ihjel med. Pistolen gør det muligt at sprænge hul i skibets jernplader for at undersøge, om der er olie bag dem. Hvis olie begynder at pible ud, bliver hullet lukket midlertidigt med en trækile.

Som et supplement til boltpistolerne får dykkerne fløjet en særlig undervandsboremaskine ind fra udlandet, som bliver taget i brug i denne weekend. Til dykningen bruger de dragter med varmtvandscirkulering, og under dykkene indånder de trimix.

Opstigningen fra vraget tager en time for at sikre en ordentlig dekomprimering, og dykkerne lægger ikke skjul på, at den del af jobbet er kedeligt.

De næste dage går dykkerne i gang med at undersøge skibets bundtank, og de to højtanke, der ligger i siden af skibet mellem skibets yderside og lastrum. Tankene indeholder størstedelen af skibets fuelolie, og den store joker er, hvilken form olien har.

Dykkerholdet frygter, at olien har opnået en slags asfaltlignende substans, så det er umuligt at suge den ud med det samme. Hvis olien er så tyk, så er den eneste løsning at blæse tankene gennem med 110 grader damp for at hæve temperaturen og gøre olien flydende, fortæller Morten Brandborg.