DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

29. okt 2018

2400 år gammelt vrag fundet

Det over 2400 år gamle vrag - Foto: Black Sea MAP/EEF Expeditions/AFP
Det over 2400 år gamle vrag - Foto: Black Sea MAP/EEF Expeditions/AFP
Forskere og arkæologer har opdaget, hvad der antages at være verdens ældste, stadig intakte skibsvrag på bunden af Sortehavet, hvor skibet har ligget i over 2.400 år

Det godt 23 meter lange skib antages at være et gammelt græsk handelsskib, og ved opdagelsen var både masten og skibets ror intakte, skriver avisen Independent. Ifølge forskerne er skibe af denne type aldrig tidligere blevet set af det menneskelige øje, men kun fundet afbildet på gamle vaser. F.eks. en krukke kaldet Sirenevasen, der er at finde på British National Museum.

"Der er aldrig før blevet fundet et intakt, antikt skib, så dette er helt unikt," siger Johan Rönnby, professor i havarkæologi ved Södertörn Universitet.
Opdagelsen gjordes af en gruppe briter og bulgarer, der deltog i et marinearkæologisk projekt, hvor Södertörn Universitet også er partner.
I alt har gruppen fundet omkring 60 vrag udenfor den bulgarske kyst i de sidste tre år, men ikke så gammel som det græske.
Det antikke græske handelsskib ligger på en dybde af to tusinde meter, hvor det lave iltindhold har bidraget til at bevare vraget.