DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

4. mar 2014

Adam Wood ny Technical Training Director hos SSI

Adam Wood ny Technical Training Director hos SSI
Adam Wood ny Technical Training Director hos SSI
Scuba Schools International (SSI) er glade for at kunne annoncere udnævnelsen af Adam Wood som SSIs Technical Training Director.

Scuba Schools International (SSI) er glade for at kunne annoncere udnævnelsen af Adam Wood som SSIs Technical Training Director.

Adam tilhører en ny generation af unge brancheprofessionelle, og han ser frem til at være med til at hæve overliggeren for teknisk dykning og udfordre fastcementerede gamle opfattelser med henblik på at udvikle fremragende dykkere og instruktører inden for de tekniske discipliner.

Adams lidenskab er undervisning og formidling af viden og færdigheder inden for teknisk dykning, hvad enten der er tale om open circuit, sidemount eller rebreathers, både på bruger-, instruktør- og instruktørtrænerniveau. Hans fokus er at gøre dykning mere efterstræbelsesværdig, cool og spændende for at tiltrække nye dykkere og fastholde gamle.

Adam ejer en af Storbritanniens største dykkercentre og han er blandt medudviklerne af SSIs nye XR- og TXR-programmer til både OC og CCR.

– Efter at have set de fordele, som SSI-systemet bringer til dykkercenteret, vil jeg gerne slå et slag for at udviske grænserne mellem fritids- og teknisk dykning samtidig med, at den mere avancerede ende af teknisk dykning bliver mere sikker end nogensinde, siger Adam Wood.

SSI-præsidenten Robert Stoss udtaler i forbindelse med udnævnelsen: – Det er fantastisk at have Adam om bord. Vi har set ham vokse gennem de sidste par år og han ved, hvordan man strukturerer nye tekniske programmer, og forstår, hvordan de vil kunne fungere i et succesfuldt dykkercenter. Han har en række store projekter, der er planlagt for 2014, og med de nye muligheder inden for SSI, kan han tage teknisk dykning til det næste niveau.