DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

24. feb 2019

Dansker er årets undervandsfotograf 2019

René B. Andersens vinderbillede i Underwater Photographer of the Year 2019 fotokonkurrencen. Billedet viser vraget HMS Audacious i Malin Head, Irland.
Underwater Photographer of Year er en af de mest prestigefyldte priser man kan vinde indenfor undervandsfotokonkurrencer.

DYK ambassadør René B. Andersen, har vundet Underwater Photographer of Year 2019 kategori 3, vrag. Vi er stolte af at se en dansker nå så langt i denne konkurrence.
Vinderne blev annonceret på dykkermesen Go Diving i England søndag d. 24. februar. Dommerpanelet i UPY2019 bestod bl.a. af den kendte undervandsfotograf Alex Mustard.

René har taget billedet i Malin Head, Irland og vraget er HMS Audacious. HMS Audacious er et slagskib fra 1. Verdenskrig som gik på en tysk mine. Da skibet sank, sprang ammunition samtidig i luften. En trist begivenhed dengang, men i dag til glæde for os dykkere, selv om vraget ligger på 62 meters dybde.

DYK har snakket med René B. Andersen og fået en snak om vinderbilledet. I billedserien ovenfor, kan du se et ”behind the scene” foto taget af Rick Ayrton, hvor René er ved at indstille kameraet.

Det er et imponerende billede, kan du fortælle hvilken teknik du har brugt til at skabe billedet?
”Billedet er taget med kamerastativ og med interval selvudløser. Lang lukketid på 8 sekunder som giver meget lys og en lille blænde som giver god dybdeskarphed. Lygterne jeg bruger er fra Big Blue og er det er videolys som giver et fantastisk blødt lys med meget spredning. To af lygterne er på 15.000 lumen og den jeg bruger på toppen af tårnet er på 33.000 lumen. Jeg købte dem sidste år hos Scansub.dk og jeg havde ikke kunne lavet billedet uden så kraftigt lys.”

Hvilke tanker havde du gjort dig inden du tog billedet?
”Jeg tog billedet på min anden tur til Malin Head og det var efter første tur jeg fik idéen til billedet. Idéen med vinklen på motivet var at få blikfang på kanonløbene, som er lyst svagt op i forhold til resten af billedet. Med denne vinkel prikker de næsten en i øjnene og blikket flyder videre ind mod selve kanontårnet, hvor jeg har prioriteret et kraftigere lys og brugt mig selv som model, der peger lyset ned over tårnet. Det giver en katedrallignende lyseffekt over tårnet.
En ekstra ting jeg prøver at få med i billedet er barbetten som ligger i baggrunden. Barbetten er det rør som kanontårnet, når det er monteret på skibet, ligger løst i – hvilket er en af grundene til de næsten altid falder ud når skibet vender rundt når det synker.
Desværre var sigten ikke til at få det helt klart i billedet, men barbetten viser sig som en silhuet, hvilket jeg også er tilfreds med under omstændighederne.”

Hvordan føles det at opleve sådan et vrag?
”Det er fantasitk at dykke på sådan et klassisk vrag i denne størrelse (182 meter langt) og med den historie vraget har. Når sigten tillige er god, er det svært ikke at smile når man kommer op, selv om der venter 2 timers sejltur hjem i et ikke altid godt vejr.”

Se flere billeder fra Malin Head og læs om René B. Andersens første tur til Malin Head i DYK NetMag #41.
 

Her ser vi René B. Andersen, der er ved at indstille sit kamera til at tage billedet, der gør ham til vinder af UPY2019.
Øvrige nyheder
19. okt 2013

Kan du både se vraget og aflæse dybden?

Har man først været på vragdykning kender man den fantastiske fornemmelse, når konturerne...
19. okt 2013

Høring om udviklingen i Københavns Havn

Dykningen ser ud til at blive en integreret del af visionen for Købenahavns Havn. Nu har...
18. okt 2013

5,5 meter langt "søuhyre" ved Californiens kyst

Der skulle 15 personer til at trække den døde sildekonge (Regalecus glesne) på ved kysten...
17. okt 2013

Dyk med historisk udstyr

Så er Dykkehistorisk Selskab tilbage med kobberhjelme, blysko og gammeldags pumpegrej på...
16. okt 2013

Verdens koralrev kan være uddøde om 40 år

At der ikke er flere koralrev på kloden er en ubehagelig tanke. Ikke desto mindre er det...
15. okt 2013

Halcyon Contour SM

Efter et længerevarende samarbejde med nogle af verdens førende sidemount-dykkere,...
15. okt 2013

React Right – nyt målrettet førstehjælpskursus fra SSI

Der har længe været behov for et dykkerelateret førstehjælpskursus, der målrettede sig...
12. okt 2013

Ny dansk bog om dykning

Dykkerbogen er en dansk bog skrevet til dykkere og andre interesserede, der gerne vil...
10. okt 2013

Mystiske cirkelformationer på havbunden forklaret

Underlige runde havbunds-formationer, som tilsyneladende er opstået ud af det blå, har...
9. okt 2013

Emperor Divers Hamata er blevet en vinder

Et nyt team, ubegrænset dykning på husrevet samt nem adgang til liveaboards gør Hamata...
8. okt 2013

Scuba Travel og Red Sea Explorers i nyt partnerskab

Den velkendte liveaboardoperatør Red Sea Explorers har slået sig sammen med Skandinaviens...
8. okt 2013

Nikon D610 lanceres i dag

I dag lancerer Nikon den nyeste tilføjelse til deres udvalg af digitale...
6. okt 2013

Ny forklaring på liv i havets ørken

Under havets overflade findes der også ørkenagtige områder, som for eksempel store dele...
5. okt 2013

GoPro lancerer HERO3+

De diminutive actionkameraer går deres sejrsgang over hele verden. Det er efterhånden et...
4. okt 2013

Delfiner er ikke spor kloge

Forskere mener, at delfiners fløjtelyde ikke er kommunikation og at de ikke er klogere...
3. okt 2013

Tag din iPhone med under vandet

Efterhånden er kamerakvaliteten hos din iPhone bliver så god, at den matcher mange...
2. okt 2013

Nyopdaget haj går på havbunden

Forskere har opdaget en ny haj-art på havbunden ud for Indonesien. Hajen bevæger sig...
1. okt 2013

Det nordlige Rødehav er imun over for koralblegning

Stigende temperaturer verdenshavene truer korallerne. Men forskere fra Hebrew University...
25. sep 2013

”Vragvandring” ved Florida Keys forlænges

Tusindvis af dykkere besøger årligt Florida Keys for at dykke på en lang række (i...
24. sep 2013

Aml Hayaty – en dykkers drøm

Nyt luksusfartøj lover ægte femstjernet service i Rødehavet.

Sider