Delfiner tåler trykfaldssyge

Dykkende pattedyr takler problemer med nitrogenbobler ved en kombination af fysiologi og adfærd. Langsom hjerterytme, minimal blodtilførsel til ikke-kritiske organer og fleksibel lungestruktur er blandt de fysiologiske tricks. På den adfærdsmæssige side kan delfiner forhindre trykfaldssyge ved at reducere ophold i overfladen. Én teori er, at delfiner bruge lavvandede dyk mellem dybe som dekompression for at forhindre nitrogenophobning.

Men nye resultater, offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B, tyder på, at delfiner kan tolerere en kronisk overmætning af nitrogen i vævet. Så længe den normale dykkeaktivitet ikke afbrydes, forhindres nitrogenbobling i kroppen.

Forskere udførte ultralydsundersøgelser af 22 delfiner, der strandede på Cape Cod i USA i perioden 2008-2010. Alle delfiner havde gasbobler i nyre-regionen. Fjorten af ​​delfinerne blev sluppet ud i havet igen uden synlige skader. Hos de delfiner, der døde eller måtte aflives, blev det konstateret bobledannelse i nyrer og andre organer.

Analyse af de strandede delfiner viste, at bobledannelsen formentlig var forårsaget af dekompression, og ikke af andre årsager såsom gas-producerende bakterier. – Strandingen på land uden evnen til at dekomprimere kan være årsag til vores ultralydsobservationer af bobler, kommenteder forskerne.

– Disse resultater er i overensstemmelse med eksperimentel og teoretisk forskning, der tyder på, at havbaserede pattedyr kan leve med forhøjede niveauer af nitrogen i blodet og kroppens væv, hedder det i rapporten.