DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

10. apr 2014

Dinodræberen gav plads til koralfiskene

Dinodræberen gav plads til koralfiskene
Den asteroide, der udryddede dinosaurerne for 65 millioner år siden, har tilsyneladende skabt plads til de koralfisk, vi kender i dag viser ny forskning. Foto: Jesper Kjøller
Kriser giver nye muligheder. En asteroide-udløst masseudryddelse for 65 millioner år udslettede som bekendt dinosaurerne – men begivenheden kan også have bidraget til at etablere fællesskaber blandt nutidige revfisk.

Koralrev er hjemsted for syv procent af alle hvirveldyr på kloden, på trods af, at revene kun dækker mindre end 0,01 procent af jordens overflade. Der findes en enorm mængde forskellige revfisk, men omkring 92 % af dem tilhører gruppen Actinopterygii – strålefinnede fisk.

Samantha Price fra University of California og hendes kolleger har studeret revfisk i nutiden for at fastslå de økologiske nicher, de indtager. Forskerteamet plottede derefter deres opdagelser ind på evolutionstræ over strålefinnede fisk, som de havde dannet ved hjælp af dna-oplysninger. På denne måde har de kunnet fastslå, hvornår i forhistorien de forskellige arter slog sig ned på koralrevet.

De fandt to toppe i koloniseringen af Actinopterygii. Den første begyndte 25 millioner år før den masseudryddelse, der markerede slutningen af kridttiden, og den anden top i koloniseringen begyndte lige efter den katastrofale begivenhed.

De tidligste Actinopterygii på koralrevene besatte meget forskellige økologiske nicher – de senere ankomster udfyldt de huller der i sidste ende har skabt den marine biodiversitet, vi kender i dag.

– Før midten af kridttiden var det usandsynligt på revet at finde forfædre til de fiskearter, vi forbinder med koralrev i dag. Arter som fx læbefisk, papegøjefisk og klovnfisk levede tilsyneladende ikke på koralrev, fortæller Price. I stedet var revene koloniseret af grupper af nu uddøde fisk, som ikke var relateret til Actinopterygii.

– Det betyder ikke nødvendigvis, at Actinopterygii udkonkurrerede disse andre fisk, siger Price.
– Men der er et tydeligt mønster, som nu skal udersøges nærmere.