DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

18. dec 2018

Dykkercenter lukker: ”Nu dykker jeg ned i nye eventyr”

Ben Bos
Ben Bos har i 11 år solgt dykkerudstyr fra sin butik på Christiansmindevej. Nu lukker han butikken for at koncentrere sig om at undervise i dykning.
N.O.W. Dive Dykkercenter i Skanderborg lukker – ejeren vil koncentrere sig om undervisning, coaching og rådgivning i dykningens verden.

Skanderborg I 11 år har det været muligt at købe snorkler, våddragter og ja, et hav af dykkerudstyr, når man dykkede ned i kælderen på Christiansmindevej 12 i Skanderborg. Men lørdag 22. december 2018 låser indehaveren Ben Bos døren for sidste gang.

”Det har været helt forrygende at drive et dykkercenter her i Skanderborg. Jeg har i løbet af årene skabt mig et stort netværk i både den danske og internationale dykkerverden. Det er faktisk årsagen til, at jeg vælger at lukke ned for butiksdelen af mit dykkercenter. Der er nemlig så stor efterspørgsel på undervisning, coaching og rådgivning i både Danmark og resten af Europa, at jeg har valgt at koncentrere mig om det,” siger dykkerinstruktør og indehaver af N.O.W. Dive, Ben Bos, om lukningen af sin butik.

Ben Bos, 41, er oprindelig fra Holland og havde boet i Skanderborg knap to år, da han åbnede dykkercentret. Han fik sit første dyk som 12-årig og har de seneste 20 år været professionel instruktør og uddanner også dykkerinstruktører i det meste af Europa.
På en væg i butikken hænger artikler, der blandt andet vidner om dengang han stod for sikkerheden, da fridykker Stig Åval Severinsen slog Guinness rekord under isen ved Knudsø, da han var med internationale instruktører i Kina for at kortlægge uudforskede huler for den kinesiske stat og om et samarbejde med producer Lasse Spang Olsen i flere produktioner, senest i en serie på DR om ’Jagten på havbundens hemmeligheder’.

”Når vi har vist dykkerflaget på byens kræmmermarked eller til foredrag, har mange undret sig over, hvorfor jeg af alle steder har åbnet et dykkercenter i Skanderborg. Men dykkere er vant til at køre lidt efter de gode dykkersteder, og Skanderborg er ret centralt placeret til både Lillebælt, Limfjorden, Aarhusbugten og søerne omkring Ry og Silkeborg, hvor vi primært dykker,” forklarer Ben Bos.

Foruden certificering af private personer underviser Ben Bos blandt andet elever på flere efterskoler og højskoler. Han laver workshops i overfladeredning for lokale brandmænd, hjælper i eftersøgninger og rådgiver Beredskabsstyrelsen. Både den amerikanske dykkerorganisation UTD og nordiske leverandører har vist interesse i at få den lokale dykkerguru til at agere ambassadør og konsulent i det europæiske dykkermarked.

”Jeg har kunder fra hele landet både i min butik og webshop, som nok lige skal vænne sig til, at jeg ikke længere sælger udstyr. Jeg har nydt livet i butikken – dykning er en livsstil, hvor kunderne nemt bliver mine gode venner. Jeg er vild med udstyr og en nørd, hvad det angår, men min drivkraft ligger i at undervise. Så jeg glæder jeg mig til at fokusere på den del af dykningen fremover,” siger Ben Bos, der lover kunderne en slutspurt af et ophørsudsalg i dagene op til jul fra onsdag 19. december. Hjemmesiden www.nowdive.dk forbliver dog åben med informationer om dykning og dykkerundervisning.

Billedtekst: Ben Bos har i 11 år solgt dykkerudstyr fra sin butik på Christiansmindevej. Nu lukker han butikken for at koncentrere sig om at undervise i dykning.
 

Øvrige nyheder
  • Heliox mod astma
22. feb 2005

Heliox mod astma

Gasbladninger med helium og oxygen, der normalt anvendes ved dybe dyk, viser sig at være...
  • Bill Murray som Cousteau
17. feb 2005

Bill Murray som Cousteau

The Life Aquatic with Steve Zissou, der i disse dage deltager i filmfestivalen i Berlin,...
  • Flest hajangreb i USA
16. feb 2005

Flest hajangreb i USA

Amerikanerne har en tvivlsom rekord som landet med flest hajangreb iflg. en netop...
  • Undervandskunst
14. feb 2005

Undervandskunst

UV-kameraet er ikke den eneste løsning, hvis man vil have billeder med sig op fra sine...
  • Flere vrag i Scarpa Flow
14. feb 2005

Flere vrag i Scarpa Flow

Ambitiøse planer om at sænke flere vrag i Scapa Flow på Orkneyøerne skal tiltrække flere...
  • For sent at redde Great Barrier Reef?
12. feb 2005

For sent at redde Great Barrier Reef?

Korallerne på Great Barrier Reef riskerer at være forsvundet inden 20 år, da temperaturen...
  • Nyt rekorddyk i Thailand
11. feb 2005

Nyt rekorddyk i Thailand

750 dykkere udførte i sidste uge et dyk på samme tid og satte derved en ny verdensrekord...
  • Blæksprutter inspirerer robotter
10. feb 2005

Blæksprutter inspirerer robotter

Ny forskning viser at blæksprutter anvender deres arme på samme måde som mennesker
8. feb 2005

DIR-ekspedition i Marsa Alam

I starten af januar var Deep South Diving ved Marsa Alam i det sydlige Rødehav vært for...
  • Nordsømuseet har fået ny klumpfisk
8. feb 2005

Nordsømuseet har fået ny klumpfisk

Klumpfisken svømmer lige nu rundt i et akvarium i Portugal, men i Lissabon har...
  • EuroJacket prototype klar
2. feb 2005

EuroJacket prototype klar

DYKs læsere var med til at designe ny vest fra Mares. Første prototype netop præsenteret...
  • Messen er slut
1. feb 2005

Messen er slut

Alle var enige om, at årets messe var en ubetinget succes.
  • Messen – lørdag
31. jan 2005

Messen – lørdag

Så kom der for alvor gang i aktiviteterne på messen.
  • DYKs nye hjemmeside er i luften!
28. jan 2005

DYKs nye hjemmeside er i luften!

Velkommen til vores nye hjemmeside. Vi har arbejdet på den bagvedliggende struktur i lang...
  • Første messedag
28. jan 2005

Første messedag

Dykkermessen på Ferie05 i Bella Center startede stille og roligt fredag.
  • Efter flodbølgen
25. jan 2005

Efter flodbølgen

Trods den skæbnesvangre flodbølge mellem jul og nytår, klarede 95 procent af...

Sider