DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

16. jul 2013

EU strammer lovgivning mod hajfiskeri

Allerede for ti år siden greb EU ind over for den bestialske praksis, der foregår, når fiskere fanger hajer for at skære finnerne af dem og derefter kaster de levende hajer tilbage i vandet igen. Men lovgivningen var fuld af smuthuller og havde derfor ikke den store værdi i praksis. Nu lukkes hullerne efter pres fra miljøorganisationer. 

Vi forestiller os ofte, at den bestialske praksis – shark finning – er noget der finder sted i Sydøstasien, men faktisk har EU haft den svageste lovgivning på området. Og samtidig har de europæiske lande den største eksport af hajfinner til de Asiatiske land, hvor hajsuppe betragtes som en delikatesse og et vigtigt socialt overskudssignal.

Den nye lovgivning, der blev endelig ratificeret i juni 2013, indeholder den grundlæggende premis, at alle hajer, der landes, skal have deres finner intakte. Det vil altså ikke længere blive accepteret, at finnerne bringes i land uden hajen.