DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

18. nov 2015

Europas mindste fisk påvist i Norge

Småkutling fundet i Norge
Der er ikke noget at udsætte på camouflagen (Foto: Rudolf Svensen)
Rudolf Svensen og hans kolleger i UWPhoto gjorde en opsigtsvækkende opdagelse, da de dykkede i Rongesundet i Øygarden udenfor Bergen denne weekend. Den lille fisk, de fandt på 15 meters dybde er nemlig aldrig tidligere blevet påvist i Norge.
Dykkerne var egentligt ude for at fotografere havkvabber i Øygarden og havmus i Bergen. Havkvabberne holdt desværre ikke aftalen denne weekend, og da vejret desuden artede sig, besluttede de at dykke i det mere beskyttede Rongesundet i stedet. Her ville de primært se efter den lille fisk dobbeltsuger, men det blev i stedet en endnu mindre art, der reddede weekenden.
 
Småkutlingen bærer det videnskabelige navn Lebetus guilleti. Den er fundet på Shetland et par gange og i Sverige en enkelt gang. I Danmark er den observeret hyppigere, men ifølge Aschehougs store fiskebog, populært kaldet Pethon, findes den altså ikke i Norge. Nu skal litteraturen skrives om.
 
Småkutlingen kan være op til 2,4 centimeter lang, og er således den mindste fisk i Europa. Nu er det også den mindste fisk i Norge. Ulrich Schliewen fra The Department of Ichthyology ved Bavarian Natural History Collections of Zoology er nemlig helt sikker på, at det er en småkutling der her er fanget.
 
"Jeg tror, ​​det er en han, og jeg forventer, at der vil vise sig flere i det samme område. Hvis folk leder!" – siger han.