DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

23. apr 2014

Eurotek 2014

Eurotek 2014
Eurotek 2014
Hvert andet år – på lige årstal – afholdes Eurotek-konferencen i Birmingham. Begivenheden har efterhånden fået etableret sig som den største og vigtigste i det tekniske dykkemiljø. I år ligger Eurotek lidt tidligere end normalt, nemlig i weekenden 20.-21. september.

Alt hvad der kan krybe og gå af udstillere, foredragsholdere, instruktører og andet godtfolk fra hele verden finder hvert andet år frem til Englands næststørste by Birmingham for at deltage i Eurotek-konferencen, der hanlder om avanceret og teknisk sportsdykning.

Weekenden byder bl.a. på workshops, foredrag, fotokonkurrencer og udstyrsudstillinger. Og ikke mindst gallamiddagen lørdag aften er blevet en legendarisk begivenhed i sig selv. Tekniske dykkere går normalt ubarberede rundt i deres ildelugtende inderdragter, men under Eurotek er det lørdag aften fuld galla, der gælder. 

Foredragsprogrammet er endnu ikke på plads, men følg med på www.eurotek.uk.com.