DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

4. jun 2017

Falsk hvidhaj skaber trafikkaos på nettet!

Aprilsnar om hvidhaj skaber kaos på nettet!
Aprilsnar om hvidhaj skaber kaos på nettet!
”Det var vores svenske redaktør, Torbjörn Gylleus, der tidligt om morgenen gjorde mig opmærksom på problemet. Min første tanke var at vi var blevet ramt af et hackerangreb.” Fortæller chefredaktør Sune Dadda Karma Harms.

Den skandinaviske dykkerportal DYK vågnede d. 2. Juni op til en hjemmeside, der viste fejl til besøgende og indlæsningshastigheder, der var langsommere end et gammeldags modem. DYK’s tekniske manager blev hurtigt sat på sagen og kunne efter kort tid konstatere, at det ikke var hackere, men reel trafik fra særligt Sverige, der belastede serverne. Allerede tidligt om formiddagen har der været mere end 10.000 sidevisninger.

”Hvert år skriver vi gerne en sjov artikel som er det rene opspind og udgiver første april. Vores aprilsnar i år, en artikel om en hvidhaj i Østersøen, er åbenbart gået viralt i Sverige her to måneder senere, hvilket har medført voldsomt øget trafik på vores hjemmeside. Vi er selvfølgelig glade for at folk vil læse vores artikler, og vi har faktisk rigtig mange spændende og ægte artikler i vores arkiv, som er skandinaviens største dykkerrelaterede artikelarkiv. Selvom jeg synes, at det er lidt morsomt at vores aprilsnar bliver delt så meget, så er det ærgeligt at en aprilsnar forårsager at flere af vores betalende abonnenter til vores webmagasin har oplevet problemer og vi ikke har været forberedt, men vores servere er nu blevet opgraderet med højere hastigheder, så selvom vi fortsat oplever meget høj trafik med mere end 20.000 visninger om dagen, så kan vi godt følge med.” siger Sune Dadda Karma Harms.

 

 

Læs artiklen (men bemærk venligst datoen) om hvidhajen der skabte kaos på nettet:

 

Dansk link:  https://dyk.dk/nyheder/stor-hvidhaj-set-østersøen

 

Svensk link: https://dyk.net/nyheter/vithaj-dokumenterad-östersjön.