DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

9. apr 2014

Fyns Dykkercenter brændt – igen ...

Fyns Dykkercenter brændt – igen ...
Fyns Dykkercenter brændt – igen ...
Fyns Dykkercenter er ikke bare Danmarks ældste – det må også betragtes som Danmarks mest uheldige. Natten til den 7. april blev centeret igen ramt af en ulykke, da lokalerne på Billedskærevej sammen med de øvrige lejemål på adressen blev ramt af en brand.

Årsagen til branden endnu uvis, men politiets teknikere er i gang med at klarlægge alle detaljer og der arbejdes ud fra en teori om at branden er påsat.

– Vi er rigtig kede af situationen, ikke mindst fordi vi næsten lige er startet forfra efter branden i vores gamle lokaler, og skal nu til det igen. Men er vi ikke sådan at slå ud og vender derfor stærkt tilbage igen, siger Leif Olesen, der ejer centeret.

– Lige nu er vi ved at danne os et overblik over skaderne og planlægge, hvordan vi kommer igennem den kommende tid. Heldigvis er det ikke alle dele af centeret, som er lige beskadiget. Vi har derfor en forventning om at være oppe og køre igen allerede efter påske,fortæller Leif.

– Vi vil jævnligt komme med opdateringer på Facebook og på vores hjemmeside.

– Til sidst skal der lyde en speciel stor tak til Odense Brandvæsen for en fantastisk indsats. Det er bestemt ikke uden risiko at slukke en brand på en lokalitet fyldt med trykflasker - vi siger derfor endnu en gang stor tak, slutter Leif.