Hvorfor bider hajer?
For det første er det vigtigt at indse, at hajangreb er langt mere sjældne end mange mennesker tror. Ifølge International Shark Attack File har der i gennemsnit været lidt over 60 hajangreb om året på verdensplan i løbet af de sidste ti år. Men i gennemsnit omkommer færre end fem personer om året på grund af disse angreb – så majoriteten af hajangreb er ikke-dødelige. I betragtning af mængden af mennesker, der opholder sig i vandet hvert år, repræsenterer disse tal en relativt lille risiko for den gennemsnitlige badegæst. Til sammenligning bliver omkring 1,2 millioner mennesker dræbt i trafikken hvert år iflg. Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Hajer har strejfer i vores oceaner i de sidste 400 millioner år, mindst 200 millioner før dinosaurerne og 396 millioner år før den første mennesker udviklede sig. Selvom vi mennesker er fascineret af havet og bestræber os på at udvide vores naturlige grænser ved hjælp af moderne teknologi, er havet ikke vores naturlige miljø. Vi har ikke udviklet os parallelt hajerne og dermed betragter de ikke os som deres naturlige bytte eller som en del af deres diæt.
Så hvorfor bider hajer mennesker, og hvorfor er de fleste angreb ikke-dødelige? Her er nogle af de vigtigste teorier.
Undersøgelsesteorien
Hajer er intelligente og nysgerrige toprovdyr med komplekse adfærdsmønstre. De lever øverst i havets fødekæde, og selv om de jages af mennesket, har de ingen naturlige fjender. Derfor er hajen ofte selvsikker og meget nysgerrig. De er meget mere tilbøjelige end andre marine arter til at undersøge ukendte objekter i eller på vandet. Når de er ude af stand til at identificere et objekt, er de er afhængige af et undersøgelsesbid for at indhente flere oplysninger. Hajer ikke har arme som vi mennesker, så deres mund er deres bedste sonderende redskab. Hvidhajer er fx kendt for at have ”smagt” på en bred vifte af dyr og genstande, herunder havfugle, kajakker, både, plastikposer og vandski.
Teorien om fejlagtig identitet
En haj kan fornemme en person i havet længe før personen registrerer en haj. Hajer har gode sanser. De kan opdage lyde og opsamle lugt fra hundredvis af meter væk. De kan mærke bevægelse via deres sidelinje, der består af trykfølsomme receptorer langs deres krop, og deres syn i vandet er langt bedre end vores. Men disse sanser er ikke perfekte. Et stort antal angreb finder sted under dårlige forhold og det får forskerne til at tro, at ringe sigtbarhed, baggrundsstøj fra store bølger, og andre betingelser kan få hajer til at tage fejl af mennesker og deres normale bytte.
Teorien om defensiv eller social adfærd
Hajer forsvarer deres 'personlige rum' ved at kommunikere via kropssprog og bid, og en mindre dominerende haj er normalt nødt til at give plads til de mere dominerende. En surfer eller svømmer i overfladen, der er helt uvidende om hajens tilstedeværelse under vand, kan ikke vide, at hajen vil forsvare sit revir. Hajen ser måske også personen som en konkurrent, når der er fisk eller andre byttedyr i vandet.
Der kan altså være en række forskellige årsager til, at hajer sommetider ”angriber" mennesker, selv om disse begivenheder mere har karakter af ulykker end angreb. Især når de fleste af de hændelser heldigvis ikke har dødelig udgang.