DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

1. jul 2016

Hvorfor bider hajer?

Hvorfor bider hajer?
Der har været mange spekulationer om, hvorfor den hvide haj af og til bider mennesker. Det forvirrer nemlig forskerne, at disse bid sjældent er dødlige. Vi ser nærmere på de tre fremherskende teorier.

For det første er det vigtigt at indse, at hajangreb er langt mere sjældne end mange mennesker tror. Ifølge International Shark Attack File har der i gennemsnit været lidt over 60 hajangreb om året på verdensplan i løbet af de sidste ti år. Men i gennemsnit omkommer færre end fem personer om året på grund af disse angreb – så majoriteten af hajangreb er ikke-dødelige. I betragtning af mængden af mennesker, der opholder sig i vandet hvert år, repræsenterer disse tal en relativt lille risiko for den gennemsnitlige badegæst. Til sammenligning bliver omkring 1,2 millioner mennesker dræbt i trafikken hvert år iflg. Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Hajer har strejfer i vores oceaner i de sidste 400 millioner år, mindst 200 millioner før dinosaurerne og 396 millioner år før den første mennesker udviklede sig. Selvom vi mennesker er fascineret af havet og bestræber os på at udvide vores naturlige grænser ved hjælp af moderne teknologi, er havet ikke vores naturlige miljø. Vi har ikke udviklet os parallelt hajerne og dermed betragter de ikke os som deres naturlige bytte eller som en del af deres diæt.

Så hvorfor bider hajer mennesker, og hvorfor er de fleste angreb ikke-dødelige? Her er nogle af de vigtigste teorier.

Undersøgelsesteorien
Hajer er intelligente og nysgerrige toprovdyr med komplekse adfærdsmønstre. De lever øverst i havets fødekæde, og selv om de jages af mennesket, har de ingen naturlige fjender. Derfor er hajen ofte selvsikker og meget nysgerrig. De er meget mere tilbøjelige end andre marine arter til at undersøge ukendte objekter i eller på vandet. Når de er ude af stand til at identificere et objekt, er de er afhængige af et undersøgelsesbid for at indhente flere oplysninger. Hajer ikke har arme som vi mennesker, så deres mund er deres bedste sonderende redskab. Hvidhajer er fx kendt for at have ”smagt” på en bred vifte af dyr og genstande, herunder havfugle, kajakker, både, plastikposer og vandski.

Teorien om fejlagtig identitet
En haj kan fornemme en person i havet længe før personen registrerer en haj. Hajer har gode sanser. De kan opdage lyde og opsamle lugt fra hundredvis af meter væk. De kan mærke bevægelse via deres sidelinje, der består af trykfølsomme receptorer langs deres krop, og deres syn i vandet er langt bedre end vores. Men disse sanser er ikke perfekte. Et stort antal angreb finder sted under dårlige forhold og det får forskerne til at tro, at ringe sigtbarhed, baggrundsstøj fra store bølger, og andre betingelser kan få hajer til at tage fejl af mennesker og deres normale bytte.

Teorien om defensiv eller social adfærd
Hajer forsvarer deres 'personlige rum' ved at kommunikere via kropssprog og bid, og en mindre dominerende haj er normalt nødt til at give plads til de mere dominerende. En surfer eller svømmer i overfladen, der er helt uvidende om hajens tilstedeværelse under vand, kan ikke vide, at hajen vil forsvare sit revir. Hajen ser måske også personen som en konkurrent, når der er fisk eller andre byttedyr i vandet.

Der kan altså være en række forskellige årsager til, at hajer sommetider ”angriber" mennesker, selv om disse begivenheder mere har karakter af ulykker end angreb. Især når de fleste af de hændelser heldigvis ikke har dødelig udgang.

Øvrige nyheder
  • Heliox mod astma
22. feb 2005

Heliox mod astma

Gasbladninger med helium og oxygen, der normalt anvendes ved dybe dyk, viser sig at være...
  • Bill Murray som Cousteau
17. feb 2005

Bill Murray som Cousteau

The Life Aquatic with Steve Zissou, der i disse dage deltager i filmfestivalen i Berlin,...
  • Flest hajangreb i USA
16. feb 2005

Flest hajangreb i USA

Amerikanerne har en tvivlsom rekord som landet med flest hajangreb iflg. en netop...
  • Undervandskunst
14. feb 2005

Undervandskunst

UV-kameraet er ikke den eneste løsning, hvis man vil have billeder med sig op fra sine...
  • Flere vrag i Scarpa Flow
14. feb 2005

Flere vrag i Scarpa Flow

Ambitiøse planer om at sænke flere vrag i Scapa Flow på Orkneyøerne skal tiltrække flere...
  • For sent at redde Great Barrier Reef?
12. feb 2005

For sent at redde Great Barrier Reef?

Korallerne på Great Barrier Reef riskerer at være forsvundet inden 20 år, da temperaturen...
  • Nyt rekorddyk i Thailand
11. feb 2005

Nyt rekorddyk i Thailand

750 dykkere udførte i sidste uge et dyk på samme tid og satte derved en ny verdensrekord...
  • Blæksprutter inspirerer robotter
10. feb 2005

Blæksprutter inspirerer robotter

Ny forskning viser at blæksprutter anvender deres arme på samme måde som mennesker
8. feb 2005

DIR-ekspedition i Marsa Alam

I starten af januar var Deep South Diving ved Marsa Alam i det sydlige Rødehav vært for...
  • Nordsømuseet har fået ny klumpfisk
8. feb 2005

Nordsømuseet har fået ny klumpfisk

Klumpfisken svømmer lige nu rundt i et akvarium i Portugal, men i Lissabon har...
  • EuroJacket prototype klar
2. feb 2005

EuroJacket prototype klar

DYKs læsere var med til at designe ny vest fra Mares. Første prototype netop præsenteret...
  • Messen er slut
1. feb 2005

Messen er slut

Alle var enige om, at årets messe var en ubetinget succes.
  • Messen – lørdag
31. jan 2005

Messen – lørdag

Så kom der for alvor gang i aktiviteterne på messen.
  • DYKs nye hjemmeside er i luften!
28. jan 2005

DYKs nye hjemmeside er i luften!

Velkommen til vores nye hjemmeside. Vi har arbejdet på den bagvedliggende struktur i lang...
  • Første messedag
28. jan 2005

Første messedag

Dykkermessen på Ferie05 i Bella Center startede stille og roligt fredag.
  • Efter flodbølgen
25. jan 2005

Efter flodbølgen

Trods den skæbnesvangre flodbølge mellem jul og nytår, klarede 95 procent af...

Sider