DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

8. apr 2014

Liquivision opkøbt af Huish Outdoors

Liquivision opkøbt af Huish Outdoors
Liquivision opkøbt af Huish Outdoors
Den amerikanske virksomhed Huish Outdoors, der bl.a. ejer mærkerne Bare, Zeagle og Atomic samt en række andre brands inden for udendørs sportsaktiviteter, har opkøbt den canadiske computerproducent Liquivision.

Liquivision er en relativ ung virksomhed, der har udviklet en række innovative dykkecomputere og -instrumenter, der især er rettet mod markedet for dybere dykning – både til tekniske dykkere og fridykkere, men der er også en serie instrumenter på markedet, der henvender sig til fritidsdykkere.

– Tilføjelsen af Liquivision-teamet og deres produkter til vores voksende portefølje af dykkerudstyr, er et vigtigt skridt fremad for os, og vi er meget glade for at have dem om bord, siger Mike Huish, der er chef for Huish Outdoors.

– Vi er glade for at slutte os til Huish-teamet, Det giver os mulighed for at bringe endnu flere fantastiske nye dykkeprodukter på markedet, siger Eric Fattah, der har grundlagt Liquivision.

Overgangen ventes at blive enkel og problemfri. Liquivision vil fortsætte med direkte at servicere og levere til internationale distributører.