DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

12. aug 2013

Ny hammerhaj opdaget

Forskere har opdaget en ny type hammerhaj i Atlanterhavet ud for den amerikanske stat South Carolina. Den er blevet opkaldt efter det område, hvor den er fundet.

Carolina-hammerhajen menes at kunne blive 3,5 meter lang og veje omkring 180 kilo. Den er set i farvandet omkring på Bulls Bay nord for Charleston, St. Helena Sound nær Beaufort og i Charleston havn. Men biologerne har mistanke om, at disse hammerhajer findes overalt, da man tidligere har set spor af dem fra Brasilien til det Indiske Ocean. Antallet af Carolina-hammerhajen menes at være lille.

– Der er tale om en særskilt art, siger William" Trey" Driggers, der er havbiolog ved National Oceanic og Atmospheric Administration fiskeridivision.

Driggers var med på det team af forskere med NOAA, University of South Carolina, University of New Orleans og SC Department of Natural Resources, der gjorde opdagelsen efter mere end et ti års forskning.

Driggers fortæller, at det næsten er umuligt at se forskel på en Carolina hammerhaj og den velkendte scalloped hammerhaj (sphyrna lewini) – bortset fra én stor forskel: den nyligt identificerede art har færre ryghvirvler end sine hajfætre.

Carolina-varianten har 83-91 ryghvirvler, mens sphyrna lewini har 92-99 ryghvirvler.