2. maj 2014
Nyt GUE-kursus – cave survey
Global Underwater Explorers’ rødder findes i hulerne i Florida og Mexico. Og kortlægning af de enorme hulesystemer i den del af verden har været en central aktivitet for organisationen. Men indtil nu har der ikke været undervist i cave survey.
Global Underwater Explorers’ Underwater Cave Survey Course er designet til at indføre erfarne huledykkere i de vigtige færdigheder, der kræves for at opmåle og kortlægge undervandshuler.
Komponenterne i kurset er de grundlæggende principper i huleudforskning, effektive teambaserede procedurer for dataindsamling samt anvendelse af kartografimetoder.
Forkravene er ret høje. Man skal være GUE Cave2 med mindst 25 huledyk på C2-niveau før tilmelding.