DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

7. jul 2014

Papegøjefisk og søpindsvin kan redde koralrev

Papegøjefisk og søpindsvin kan redde koralrev
Papegøjefisk og søpindsvin kan redde koralrev. Foto Jesper Kjøller
Hovedparten af de caribiske koralrev kan være væk om 20 år. Det viser en ny rapport fra World Conservation Union (IUCN), Global Coral Reef Monitoring Network (GCRMN) og UNEP. Det går altså skidt for de caribiske koralrev, men ifølge et nyt og stort forskningsprojekt er der håb forude.

Forskerne har gennemgået tusindvis af undersøgelser af koralrev i området og har kigget på perioden mellem 1970 til 2012. De fandt, at halvdelen af korallerne allerede er forsvundet.

Koralrevene er forsvundet så hurtigt, at der er grund til bekymring, ifølge rapporten.

– Selv om klimaændringerne forsvandt i morgen, ville problemet ikke være løst, siger Jeremy Jackson, hovedforfatter af rapporten og koralrådgiver for IUCN.

Man har længe troet, at klimaændringer er hovedårsagen til, at koralrevene forsvinder. Havene bliver surere på grund af CO2-udledningen, og koraller er meget følsomme over for ændringer.

Forskerne mener, at klimaforandringerne er en trussel, men til gengæld er bestandene af søpindsvin og papegøjefisk afgørende for fremtiden for koralrevene.

Disse arter er planteædere og lever af de alger, der vokser i et koralrev. Hvis arter såsom søpindsvin og papegøjefisk forsvinder, vil algerne vokser så hurtigt, at koraller bliver kvalt.

Nedgangen af disse arter kan ødelægge den skrøbelige balance på koralrevene. At bevare papegøjefisk og søpindsvin vil gøre revene mere modstandsdygtige over for andre trusler, såsom klimaforandringer.

Forskerne påpeger, at de sundeste rev i Caribien har levedygtige bestande af papegøjefisk. Disse rev er placeret i områder, hvor det gjorde en indsats for at beskytte fiskene.

Caribiske koralrev udgør omkring ni procent af koralrevene i verden, og de er fordelt på 38 lande.

Forskerne anslår, at koralrevene bidrager med 3 milliarder dollars fra turisme og fiskeri.