DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

17. maj 2016

Spektakulær romersk skat fundet af dykkere

Foto: framegrab
To dykkere har fundet en 'ekstremt spændende', 1600 år gammel skat på havbunden i Israel. Fundet er landets største i 30 år.

Arkæologerne Ran Feinstein og Ofer Ra‘anan troede ikke deres egne øjne, da de under en dykkertur opdagede, hvad det var, de var stødt på på havets bund ved kysten i Israel.

De to dykkere vidste, at det var noget specielt, men de havde ikke i deres vildeste fantasi troet, at det, de var stødt på, var det største fund i landet i 30 år; et 1600 år gammelt skibsvrag med tusindevis af mønter og særdeles velholdte bronzestatuer.

Fundet blev gjort i slutningen af april, og de to dykkere involverede hurtigt Israel Antiquities Authority. Siden har de gennemsøgt havbunden, og kulturskattene er væltet frem.

Blandt fundene er en bronzelampe med et billede af den romerske solgud, en statue af månegudinden Luna, dele af lerpotter og andre historiske artefakter.

Men et af det mest spektakulære fund, arkæologerne har gjort, er to klumper af mønter, der tilsammen vejer omkring 18 kilo. Klumperne er formet efter de krukker, de har været opbevaret i.

På mønterne er der billeder af kejser Konstantin den Store, der herskede over Romerriget i det 4. århundrede og desuden af hans rival, Licinius, der styrede den østlige del af Romerriget i en periode.

Det er ikke tilfældigt, at skibsvraget med de velbevarede skulpturer og mønter er blevet fundet tæt på kysten. Det fortæller Jakob Starvit, direktør for Israel Antiquities Authoritys Marine Achaeology Unit.

- Et stort handelsskib havde en last med metal, der skulle ’genbruges’, da det tilsyneladende mødte et stormvejr på vej ind mod havnen. Det drev derefter rundt, indtil det ramte klipperne og blev smadret og forliste, siger Jakob Starvit.

Ankre, der er fundet ved vraget, indikerer, at besætningen ombord har forsøgt at stoppe skibet fra at ramme klipperne, men bølgerne og vinden har angiveligt været for stærk. Skibet gik på grund på lavt vand, og sandet begravede herefter kulturskattene i 1600 år.

- Det er ekstremt spændende fund, der, udover deres ekstraordinære skønhed, har historisk betydning. Metalstatuer er et sjældent arkæologisk fund, fordi de altid blev smeltet om og ’genbrugt’, siger Jakob Starvit.

Og netop fordi skibsvraget blev begravet i sand, kan arkæologerne nu fremvise fundene i ekstraordinær god stand.

- Sandet har beskyttet statuerne. Det betyder, at de er i blevet helt fantastisk godt bevaret – som var de støbt i går, siger Jakob Starvit.

Fundene blev gjort i Caesarea, i dag en nationalpark, der er et yndet turistmål for dykkere. Oprindelig blev Caesarea bygget som en romersk havn og opkaldt efter Julius Cæsar. I 2015 fandt dykkere næsten 2.000 guldmønter i Caesarea – det største fund af guldmønter i Israel nogensinde.

Du kan høre direktøren for Marine Achaeology Unit, Jakob Starvit, fortælle mere om fundene i videoen.

Kilder: Israel Antiquities Authority og tv2.dk

Blandt fundene var klumper af mønter på i alt 20 kilo. Foto: framegrab
Blandt fundene var klumper af mønter på i alt 20 kilo. Foto: framegrab
Øvrige nyheder
  • London International Diveshow
1. mar 2005

London International Diveshow

I denne weekend er det i London, der sner, hvis man vil have en forsmag på sæsonens...
  • Digital vækst
28. feb 2005

Digital vækst

I 2004 blev der solgt ikke mindre end 60 millioner digitalkameraer i verden. Det er en...
  • Vragudstilling i weekenden
25. feb 2005

Vragudstilling i weekenden

I weekenden kan Københavnske vragfreaks, der synes det er for koldt at tage ud og dykke,...
  • Ny website fra dansk uv-fotograf
25. feb 2005

Ny website fra dansk uv-fotograf

Frode Uhre er den første danske fotograf i DYKs portfolioserie. Se hans billeder i DYK3,...
  • In vino veritas
24. feb 2005

In vino veritas

En innovativ vinproducent i San Diego, USA, har besluttet sig for at forbedre hvidhajens...
  • Heliox mod astma
22. feb 2005

Heliox mod astma

Gasbladninger med helium og oxygen, der normalt anvendes ved dybe dyk, viser sig at være...
  • Bill Murray som Cousteau
17. feb 2005

Bill Murray som Cousteau

The Life Aquatic with Steve Zissou, der i disse dage deltager i filmfestivalen i Berlin,...
  • Flest hajangreb i USA
16. feb 2005

Flest hajangreb i USA

Amerikanerne har en tvivlsom rekord som landet med flest hajangreb iflg. en netop...
  • Undervandskunst
14. feb 2005

Undervandskunst

UV-kameraet er ikke den eneste løsning, hvis man vil have billeder med sig op fra sine...
  • Flere vrag i Scarpa Flow
14. feb 2005

Flere vrag i Scarpa Flow

Ambitiøse planer om at sænke flere vrag i Scapa Flow på Orkneyøerne skal tiltrække flere...
  • For sent at redde Great Barrier Reef?
12. feb 2005

For sent at redde Great Barrier Reef?

Korallerne på Great Barrier Reef riskerer at være forsvundet inden 20 år, da temperaturen...
  • Nyt rekorddyk i Thailand
11. feb 2005

Nyt rekorddyk i Thailand

750 dykkere udførte i sidste uge et dyk på samme tid og satte derved en ny verdensrekord...
  • Blæksprutter inspirerer robotter
10. feb 2005

Blæksprutter inspirerer robotter

Ny forskning viser at blæksprutter anvender deres arme på samme måde som mennesker
8. feb 2005

DIR-ekspedition i Marsa Alam

I starten af januar var Deep South Diving ved Marsa Alam i det sydlige Rødehav vært for...
  • Nordsømuseet har fået ny klumpfisk
8. feb 2005

Nordsømuseet har fået ny klumpfisk

Klumpfisken svømmer lige nu rundt i et akvarium i Portugal, men i Lissabon har...
  • EuroJacket prototype klar
2. feb 2005

EuroJacket prototype klar

DYKs læsere var med til at designe ny vest fra Mares. Første prototype netop præsenteret...
  • Messen er slut
1. feb 2005

Messen er slut

Alle var enige om, at årets messe var en ubetinget succes.
  • Messen – lørdag
31. jan 2005

Messen – lørdag

Så kom der for alvor gang i aktiviteterne på messen.
  • DYKs nye hjemmeside er i luften!
28. jan 2005

DYKs nye hjemmeside er i luften!

Velkommen til vores nye hjemmeside. Vi har arbejdet på den bagvedliggende struktur i lang...
  • Første messedag
28. jan 2005

Første messedag

Dykkermessen på Ferie05 i Bella Center startede stille og roligt fredag.

Sider