DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

11. aug 2014

Storebælt Åben

Storebælt Åben
Storebælt Åben
Dansk Sportsdykkerforbunds uv-jagtudvalg inviterer til Danmarks første internationale konkurrence i undervandsjagt fredag d. 22. og lørdag d. 23. august.

Konkurrencen foregår ved Storebæltsbroen og Sprogø, hvor der er rigtig gode muligheder for at fange torsk, multer og fladfisk. 

Arrangementet er sponsoreret med præmier fra det russiske dykkefirma Scorpena. Der kommer deltagere fra både Rusland og Finland samt naturligvis fra Danmark.

Program
Torsdag aften kl. 20.00 på Danhostel Slagelse Bjergbygade 78:
Velkomst og gennemgang af regler og program. Hvis man ikke har mulighed for at deltage, så er der også kort briefing fredag morgen. 

Fredag kl. 8.30
Vi mødes på MS-Bien turbåd på kajen bagved Føtex. 

Båden sejler kl. 9.00. På turen ud til konkurrence området ved Sprogø vil der være briefing om dagens jagt. Deltagerne vælger startområde på turen derud. 

Kl. 10.00 konkurrence start
Kl. 15.00 konkurrence slut
Kl. 15.00-17.00 Indvejning af dagens fangst. 

Lørdag kl 9.30
Mødested: Ved halskov Rev under Storebæltsbroen lige ved isbådsmuseet. 

Kl. 10.00 konkurrence start
Kl. 15.00 konkurrence slut
Kl. 15.00-16.00 Indvejning af dagens fangst.
Kl. 19.00 Festmiddag på Danhostel Slagelse.