DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

4. maj 2018

Tag på vragudforskning i Rødehavet

Vragdykker
Red Sea Explorers inviterer med på unikke liveaboard ture til nyopdagede vrag

Red Sea Explorers har lanceret en stribe unikke liveaboard ture med vrag som tema: gæsterne er med til at udforske lokationer, hvor det menes der ligger hidtil ukendte og ikke-dykkede vrag!

Red Sea Explorers har en række lokationer, hvor man mener, der ligger vrag, og nu er de begyndt at sende deres liveaboard-både hen til disse steder for at se, om det er rigtigt. Indtil videre har de været på tre af dem, og de har ikke skuffet! Første sted lå der vraget af et 100 meter langt fragtskib, andet sted en dampsejler fra 1800-tallet, og tredje sted et kulskib der er mindst 100 år gammelt. Alle tre vrag er tæt på 100 meter lange, og ligger på dybder fra 55 til 80 meter. Ingen af dem er endnu identificerede.

Der er endnu fire steder, de mangler at besøge, så der er stadig en chance for at komme med. Da der er tale om vrag-udforskning, kan de i sagens natur ikke garantere, at der er vrag de steder man kommer hen, men indtil videre må deres succes-rate siges at være god. Og på den første af turene har de ovenikøbet GUE-legenden Jarrod Jablonski med som tur-leder.

Datoerne for turene i 2018 og 2019 er:

12. til 19. juli 2018

13. til 20. december 2018

31. januar til 7. februar 2019

7. til 14. februar 2019

Prisen er €990 for en uge med fuld forplejning ombord, transfers, nitrox og alle dyk. Rejse tur/retur, visum, alkoholiske drikkevarer ombord og drikkepenge er ikke inkluderet.