DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

30. maj 2016

Verdens blækspruttebestand eksploderer

Mens fiskebestandene verden over daler, vokser mængden af bløddyr i verdenshavene, viser australsk forskning. Global opvarmning kan være en forklaring.

En gennemgang af fangstrapporter og forskning over de sidste 60 år har vist, at verdens blæksprutter er i voldsom fremgang.

Blæksprutter er på dansk fællesbetegnelsen for fritsvømmende bløddyr med den latinske betegnelse Cephalopoda.

- Vores analyser viser, at udbredelsen af bløddyr er steget siden 1950'erne, et resultat der var bemærkelsesværdigt konsekvent over tre distinkte grupper, siger Dr Zoë Doubleday fra Adelaide University i en pressemeddelelse.
Resultaterne er publiceret i seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

- Blæksprutterne bliver ofte kaldt havets ukrudt, fordi de har en række unikke biologiske træk, som hurtig vækst, kort levetid og fleksibel udvikling. Det gør dem i stand til at tilpasse sig forandringer i deres miljø, som fx temperaturændringer, hurtigere end mange andre havdyr, forklarer hun.
- Og det tyder på, at de måske drager fordel af et havmiljø under forandring.

Blæksprutternes korte levealder betyder altså, at generationerne er korte, så nye unge blæksprutter hurtigt har tilpasset sig forandringerne.

Forskerne gik oprindeligt i gang med at undersøge blæksprutternes tilstand, fordi arten Giant Australian cuttlefish var i kraftig tilbagegang.

Men i stedet for at se et lignende mønster hos andre blækspruttearter, så forskerne det modsatte. Og Giant Australian cuttlefish er også i fremgang igen.
Og det kan ifølge forskerne være menneskets påvirkning af havmiljøet, der driver udviklingen.

- Cephalopoder er en økologisk og kommercielt vigtig gruppe af bløddyr, som er meget følsomme overfor forandringer i miljøet, siger projektets leder Professor Bronwyn Gillanders i pressemeddelelsen.

- Vi undersøger i øjeblikket, hvad der har fået dem til at formere sig, og global opvarmning og overfiskning af visse fiskearter, er to teorier. Det er et svært, men meget vigtigt, spørgsmål at besvare, da det måske fortæller en endnu større historie om, hvordan menneskelig aktivitet påvirker havet.

Store konsekvenser for havmiljøet
Den voldsomme tilgang af blæksprutter har i sig selv også store konsekvenser for havmiljøet, da de både er glubske rovdyr og også selv udgør føde for mange fiske- og hvalarter.

Men selvom miljøforandringerne i havet lige nu er en fordel for mange blækspruttearter, kan tingene hurtigt ændre sig. Og bliver deres levealder reduceret yderligere, når de måske slet ikke at formere sig, forklarer Zoë Doubleday til Science.Samtidigt fanger vi mennesker blæksprutter som aldrig før. Og desuden er kannibalisme udbredt blandt bløddyrene.

- Der er altid kamp om at stabilisere tingene. Jeg ved ikke om vi spiser dem først, eller om de begynder at spise hinanden, siger Zoë Doubleday til Science.