DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

8. apr 2021

Vinproducenter med dykkercertifikat

Dykkere lagrer vin under vandet (Foto: Handout)
Man ved aldrig hvad man kan finde på et dyk i de skandinaviske vande. Vrag, historie, Mola-Mola eller måske en hvalros. Men hvad med en fyldt vinkælder?

Det lyder som en aprilsnar, men den er god nok. Vinproducenter har ladet sig inspirere af skibsvrag og vraggods, og er nu begyndt at lagre vin på havets bund. Forholdene og specielt det høje tryk er nemlig gavnligt for nogle vines aldringsproces, fortæller René Langdahl der er vinekspert til Danmarks Radio. Metoden kan give vin en anderledes smag og samtidigt lidt historie og liv, der skiller sig ud fra mængden, fortsætter han og peger på yderligere to faktorer, som er vigtige for vinens udvikling: konsistent lys og temperatur. Igen leverer havbunden på omkring 30 – 40 meters dybde optimale forhold. René Langdahl nævner også, at det nok særligt er producenterne af bæredygtige naturvine som vil gøre brug af konceptet.

Metoden er inspireret af inspireret af vrag hvor dykkere har fundet vin, som har overlevet mere end 100 år på havets bund. I 2010 fandt dykkere et vrag i Østersøen, der indeholdt adskillige flasker champagne fra producenten Veuve Clicquot. Nogle af flaskerne blev efterfølgende solgt på auktion og det viste sig at champagnen smagte både godt og havde en særlig smag. Derfor er Østersøen blevet en populær ’vinkælder’, fortæller René Langdahl til DR.

Her på DYK håber vi naturligvis at det kan være med til at skabe interesse om hvad der foregår under overfladen og måske give nye og anderledes jobs til de mange profesionelle dykkere i skandinavien.