DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

20. mar 2014

Zididada lukker Divers Event

Zididada lukker Divers Event
Zididada lukker Divers Event
Festbandet Zididada, kommer og afslutter dykkemessen Divers Event, der løber af stablen i Tommeruphallerne på Fyn på søndag d. 23. marts med et par af deres største hits, bl.a. ’Walking On Water’, der er oplagt til det våde arrangement!

Divers Event satser på at blive årets begivenhed for alle dykkere og andre med interesse for det våde element. Uanset om du dykker, snorkler, fridykker eller ingen af delene er der masser af interessant viden at hente for den nysgerrige til Divers Event.

Tommeruphallerne vil være fyldt med stande, der præsenterer dykkerudstyr og dykkerrejser, og der vil være ekstra fokus på fridykning og uv-jagt, da der tydeligvis er sket en stigning i interessen for begge aktiviteter de seneste par år – og med god grund.

Til Divers Event kommer også en række eventyrlystne foredragsholdere og fortæller om spændende ekspeditioner, rejser og oplevelser med dykning. I løbet af dagen er det muligt at få et prøvedyk i svømmehallen, hvis du aldrig har prøvet at trække vejret under vandet, ligesom der hele dagen vil være flere konkurrencer, hvor du bl.a. kan vinde lækkert dykkerudstyr.

Og nu har Zididada altså meldt deres ankomst og frontmand, Jimmy Colding – som i øvrigt selv dykker – glæder sig til at spille for flokken af messedeltagere.