DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Danmark  Danmark
Fyraftensvrag
Hvis strømmen er stærk er det med at holde godt fast i bundtovet.
Fyraftensvrag
Endnu en torsk er fanget i spøgelsesgarnet. Vi gør dagens gode gerning og slipper den fri.
Fyraftensvrag
Langs begge skibssider kan kobberforhudningen stadigvæk ses.
Fyraftensvrag
En stor fladfisk har søgt strømlæ foran stævnen på Vilhelmine.

Fyraftensvrag

Tekst og foto: Ulrik Westphal
Endelig – vi på vej på ud over et fladt Storebælt, hvor kun små krusninger på overfladen afslører den svage vind. Det lover godt. Forholdene ser gode ud. For efter en lang dag på jobbet, er der næppe noget bedre end et dyk. Og hvis det oven i købet kan blive på et par gode vrag, ja så kan man vel næppe klage.

Vragdykning er som regel noget, som foregår i weekenden, da det oftest er noget mere tidskrævende end stranddykning. Men har man ikke så langt til nærmeste rampe og forholdsvis kort sejltid til vragene, ja så er det faktisk højsæson for fyraftensvragdyk lige nu. Aftenerne er lange og lyse, især hvis solen er fremme, så det er bare med at komme af sted.
For at teste om konceptet fyraftensvragdykning er holdbart midt på ugen, planlagde jeg en tur ud i Storebælt for at vragdykke. Mange steder rundt om i landet, er der en del vrag, som kan nås inden for rimelig kort sejltid. Så for at få vragdykket noget mere i et land med omskifteligt vejr og blandede sigtforhold, er man nærmest nødsaget til at tage på vragdykning i løbet af ugen. Men det går nok også. På dykkermenuen stod Amigo og Vilhelmine. To vrag, som ligger i det nordlige Storebælt og hvortil sejltiden er rimelig kort fra både Nyborg og Kerteminde, nær vores hjem. Og med bare 15 minutters sejltid i mellem de to vrag, burde det kunne lykkes at nå to gode dyk før mørket faldt på.

Fultons søsterskib
Turen ud over det blanke Storebælt til vraget går hurtigt. Man kan lige nå at rigge udstyret til og så er man der. Det er nemt at slå vraget, som rager tre meter op på den flade bund. Når man nævner navnet Amigo er der næppe noget, som får en klokke til at ringe. Så hvis du vil forklare, hvad det er for et skib og hvordan det ser ud, så sig Fulton. Det er nemlig magen til Amigo, hvilket er grunden til, at nogle betegner hende som Fultons søsterskib.
Men hvor Fultons historie måske er mest interessant i den periode, hvor skibet i 1970´erne og 1980´erne sejlede med utilpassede unge, skal vi meget længere tilbage, når vi taler om Amigo. Det var nemlig et af de sidste skibe, som sejlede på New Foundland i mellemkrigsårene. Det var en dengang en farefuld sejlads over Atlanten. Amigo hed oprindelig Start og sejlede med klipfisk fra New Foundland til Europa. Inden klipfisken kom om bord i lasten, blev de to lastrum foret med grangrene og birkebark, hvilket gav en ”sær duft af skov” om bord. Start blev bygget på værftet i Marstal på Ærø, som tremastet skonnert i 1918. Med en længde på 29 meter og en bredde på 5,8 meter lignende den en af de mange andre skonnerter, som på det tidspunkt blev bygget og var hjemmehørende i Marstal.

Spøgelsesnet
Tilbage til nutiden i båden er vi klar til at dykke ned på vraget. Som altid sikrer vi os, at både kniv og/eller linecutter er på plads. For hvis der er én ting, der er sikkert, er det, at der altid er fiskeliner på vraget og ofte også garn. Og flettede fiskeliner kan volde problemer. Nede på vraget konstaterer vi med tilfredshed, at loddet er landet lige midtskibs på bagbordsside – perfekt. Amigo må betegnes som et arketypisk Anders And-vrag. Det står fuldstændigt kølret på mudderbunden, og vraget er nemt at orientere sig på.
Da vi stikker hovedet op over lønningen, ser vi et...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også