DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
Korall ved Bluff point, Rødehavet Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1 Sigma 15mm, ISO-200, f/16, 1/50 s
Korall ved Bluff point, Rødehavet Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1 Sigma 15mm, ISO-200, f/16, 1/50 s

UV-Fotoskole

Lektion 6 – Blitz

Tekst og foto: Torbjörn Gylleus

Da jeg som 12-årig for første gang tog mit Minolta Instamatic kamera med under vandet, brød jeg mig ikke så meget om at billederne blev blege og blålige. Det var fantastisk at kunne fridykke med kameraet ned til en stenet bund, som blev foreviget på en kvadratisk 16mm film. Kameraet havde ovenikøbet en indbygget blitz, men problemet var at blitzen var placeret få centimeter fra linsen, hvilket gav en forfærdelig backscatter og gjorde den nærmest uanvendelig.

Senere tog jeg mit Open Water certifikat og rejste til Rødehavet på min første dykkerrejse. På dykkercentret Colona i Hurghada lejede jeg et analogt kamera med ekstern blitz. Undervandsbillederne fra den rejse blev en del bedre og jeg kunne for første gang få farverne frem på mine billeder.

Jeg savnede stadigvæk grundlæggende kundskaber om hvordan en undervandsblitz skulle anvendes og levede i troen om at jeg bare skulle bruge så meget lys at motivet blev lyst op når jeg tog mine billeder, men det viste sig at være en forkert metode, der blot resulterede i en masse kedelige billeder fyldt med oplyste partikler.

Efter mange mislykkedes billeder begyndte jeg at lære, og forstod til sidst, at det handler om at kunne kontrollere det kunstige lys for at balancere det i kombination med det naturlige lys, for at kunne skabe et billede, som formidler følelsen af at dykke og er interessant for beskueren.

Blitz
Blitze kan virke som en dyr investering, og som jeg nævnte i forrige lektion, så kan man komme ganske langt uden blitz. Når man befinder sig i miljøer, hvor der ikke er naturligt lys eller hvis man vil have farverne frem på sine motiver, så kræves der en eller anden form for kunstigt lys. Vi kan benytte blitz til at belyse et motiv i forgrunden. På kompaktkameraer kan vi bruge den indbyggede blitz til nærbilleder, men den har et meget begrænset anvendelsesområde.

Både for blitze vi bruger på land og under vandet, angives styrken som ledetal, eller guide number på engelsk. Ledetallet er en måde at sammenligne blitze på: des større ledetal des kraftigere blitz. Det ledetal som angives på blitzen gælder ved fuld styrke og ISO 100. Tallet divideres med afstanden til motivet i meter, for at beregne hvilken blænde kameraet skal indstilles på. Ledetallet gælder dog for fotografering på land og det er derfor nødvendigt, at tage hensyn til vandets påvirkning af lyset.

Mange UV-fotografer vælger stadigvæk at beregne blændeindstillingen med hjælp af blitzens ledetal, men efter den digitale revolution vælger de fleste idag at køre blitzindstillingerne på fornemmelsen eller erfaring. Selv tilhører jeg den sidste kategori.

En eller to?
En blitz har en begrænset rækkevidde og kan som udgangspunkt kun lyse et motiv op i forgrunden, som maximalt er nogle meter væk, men det afhænger jo også meget af sigten. I en mørk grotte med krystalklart vand og lyse vægge kan blitzen række betydeligt længere.

Hvis du kun benytter en enkelt blitz, får du fine skygger og lidt mere dramatik, men det kan være svært at få en jævn belysning på hele motivet når du fotograferer med vidvinkel. To blitze er derfor at foretrække og giver mere fleksibilitet. Man bør anvende blitze af samme model, eller i det mindste med samme farvetemperatur for at opnå det bedste resultat.

Farvetemperaturen på det lys blitzene giver angives i Kelvin (K), og lys over 5000K betegnes som koldt lys mens en...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs artiklen i DYK #8:





SOME images:
, Korall ved Bluff point, Rødehavet Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1 Sigma 15mm, ISO-200, f/16, 1/50 s
Korall ved Bluff point, Rødehavet Sony A7R II, 2 x Sea&Sea YS-D1 Sigma 15mm, ISO-200, f/16, 1/50 s
, En eller to?
En eller to?
, Blitzarme
Blitzarme

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser