I denne artikelserie kan du genopfriske tidligere lærdom samt forhåbentlig tilføje endnu en par aspekter. Vi har i de sidste fem numre gennemgået de basale grundlove og deres ophavsmænds liv og levned. Nu vi vil interessere os for dykningens gasarter og starte med den vigtigste: oxygen.
Vi slipper desværre nok aldrig helt af med misforståelsen i den brede offentlighed om dykning og ilt (oxygen). Næsten hver gang dykkere omtales i medierne, hører man fx om deres iltflasker. Når vi reagerer så kraftigt på denne vildfarelse, er det naturligvis, fordi vi dykkere udmærket ved, at ilt under større tryk både er giftigt og ret brandnærende. Og vi ved, at det er atmosfærisk luft eller måske nitrox eller trimix, vi normalt dykker med. Og vi ved, at vi altid forsøger at begrænse mængden af ilt i forhold til dykkedybden.
Den gode
Ilt eller oxygen, som gasarten bør kaldes, hvis man vil være korrekt, er et grundstof med betegnelsen O og atomnummer 8. Stoffet optræder ofte som O2, da oxygenmolekylerne ofte forekommer parvis. Oxygen er et meget aktivt stof, der sammen med andre grundstoffer danner en lang række kemiske forbindelser på...






