DYK Magasinet
2018
DYK #37 – Familiedykning – ta' børnene med!
Officiel udgivelse: uge 50. Sider: 48. Videoklip: 2.Familiedykning – Ta' børnene med!
Dykning og familie er faktisk noget der rimer, for når solen skinner, vandet er klart – og der er en lækker strand og en pool i nærheden, så kan det godt gå op i en højere enhed. Ja, det kan faktisk være en rigtig god oplevelse for alle i familien – både dykkere og ikke-dykkere – at finde en feriedestination, der byder på oplevelser både over og under vandet.
Vi tager på dykkerferie, med familien i fokus, hvor børnene får lov at prøve kræfter med flaskedykning og får deres første certifikater.
DYK #36 – Bomber i Bikini
Officiel udgivelse: uge 48. Sider: 55. Videoklip: 3.Operation crossroads
Kort efter anden verdenskrig søgte amerikanerne at identificere de mest fjerntliggende og utilgængelige områder på kloden for at evaluere A-bombers indvirkning på krigsskibe. Valget faldt på Bikiniatollen i Marshalløerne. Prøvesprængningerne nødvendiggjorde desværre en brutal flytning af indbyggerne i det lille øparadis. I dag gemmer atollen på en uovertruffen historisk samling af gigantiske hangarskibe, slagskibe, destroyers og ubåde, og det gør Bikiniatollen til enhver seriøs vragdykkers drømmedestination.
DYK #35 – Vragdykning
Officiel udgivelse: uge 46. Sider: 38. Videoklip: 1.Vragdykning – hvor svært kan det være?
Ja, Hvor svært kan det egentlig være at dykke på vrag? Man skulle tro, at det var ganske enkelt. Sagen er den, at vraget i sig selv kan byde på en del faremomenter. Men der er også det faktum, at det meste vragdykning foregår fra båd og på en vis dybde, og det kan være med til at komplicere sagen. Ikke desto mindre er vragdykning uden sammenligning den mest populære dykkeaktivitet herhjemme.
DYK #34 – Skagerrak
Officiel udgivelse: uge 44. Sider: 50. Videoklip: 4.Endelig er vi nede ved ankeret. Vi ligger midt i vraget af HMS Defence. Langs begge sider kan vi se lange rækker af kanoner, hvor kanonløbene stadig peger ud over rækværket som spejder de efter fjenden. Men i virkeligheden har hun ligget der – på havbunden – i mere end hundrede år og hun tog inden da 903 mænd med sig da hun gik ned under Jyllandsslaget – en krig, som den dag i dag beskrives som verdens største søslag.
DYK #33 – Budapest
Officiel udgivelse: uge 41. Sider: 47. Videoklip: 2.Budapest
I dette nummer af DYK NetMag tager vi med DYK ambassadøren Frode langt ned under gaderne i Budapest, hvor man kan dykke i Den berømte Molnár János grotte, der er placeret midt i Ungarns hovedstad.
Fra Raja Ampat til Bandahavet
Vi fortsætter liveaboardeventyret i Indonesien, hvor Sune nu er ombord på dykkerskibet Pindito og sejler gennem Raja Ampat ned til Bandahavet.
DYK #32 – Smögen
Officiel udgivelse: uge 39. Sider: 38. Videoklip: 3.Smögen – en svensk klasikker!
Et slag i ansigtet! Jeg kan ikke beskrive følelsen, når det behageligt lune 17-graders vand ved overfladen efter nogle få meter bliver til 6 grader... brrrr. Når jeg først vænner mig til det meget køligere vand i dybden, er den næste overraskelse: sigten! Den skifter fra at være 3-4 meter og rigtig grumset til en flot klar sigt på op mod 10-15 meter, hvilket kan betegnes som rigtig godt efter svenske forhold.
DYK #31 – Min første liveaboard
Officiel udgivelse: uge 35. Sider: 35. Videoklip: 1.Vi har alle hørt det eller læst det på en t-shirt, men kan det virkelig lade sig gøre – spise, sove, dykke... og så gentage?
Jeg satte mig for at undersøge det og tog afsted på min første liveaboard, som jeg tænkte var det nærmeste jeg kunne komme på drømmen om ren dykning uden besvær.
Tag med på eventyr når jeg går ombord på Pindito, Indonesiens første og ældste liveaboard, og find ud af om det kendte slogan blot er en drøm eller om det faktisk kan lade sig gøre!?
Læs også om vraget NAJADE og så tester vi VIDEOLYS: Orcatorch D820V
DYK #30 – AQABA – Koncentreret dykning
Officiel udgivelse: uge 32. Sider: 37. Videoklip: 2.Med mere end 20 dykkersteder på en meget kort kystlinje er dykning i Aqaba meget nem at gå til. Og med gode rev og spændende vrag er der grundlag for en imponerende dykkertur.
Følg med DYK til ørkenstaten der både byder på kampvognsvrag og stranddyk.
DYK #29 – Silfra
Officiel udgivelse: uge 30. Sider: 47. Videoklip: 2.Þingvellir er det sted, hvor islændingerne holdt deres første rigsmøde i år 930. Nedenfor den gamle rådsplads ligger et unikt dykkested, der står højt på mange dykkeres bucket list.
Kom med os, når vi dykker ned i det kolde og krystalklare vand i Silfra-sprækken på Island.
DYK #28 – Nøgensnegle
Officiel udgivelse: uge 27. Sider: 50. Videoklip: 6.HAVETS FARVERIGE BLØDDYR
Der er flere tusinde navngivne arter i alle farver og forskellige former.
Nogle dykkere opdager dem aldrig, mens andre elsker dem og synes, at de er et af de mest spændende dyr under overfladen.
Vi ser på de små farverige bløddyr, også kaldet havets pokémoner.
DYK #27 – Aqaba Gathering
Officiel udgivelse: uge 24. Sider: 62. Videoklip: 1.Mød TeamDYK – The Scandinavian Dive Site Ambassadors når de samles til dykning i Aqaba, Jordan.
Jordan er et relativt lille land med kun få kilometer kyststrækning der strækker sig mod Rødehavet, men her er utrolig meget at opleve – både på land og under vand.
DYK har besøgt Aqaba i en uge, sammen med nogle af vores ambassadører, med dykning, vidundere og eventyr!
DYK #26 – Dykkersæsonen
Officiel udgivelse: uge 20. Sider: 27. Videoklip: 1.Dykkersæsonen står for døren, og inden længe lokker sol og lunt vand, enten hjemme eller i udlandet. Men hvordan med dykkerformen, er den på plads?
I dette nummer kigger vi på hvordan man bliver klar til den nye sæson, både med fysikken, grejet og dykkerformen.
DYK #25 – Stockholm – vragdykning midt i storbyen
Officiel udgivelse: uge 17. Sider: 37. Videoklip: 2.Med sin placering på grænsen mellem Mälaren og Östersjön har Stockholm gennem tiderne været værft- og havneby. Der findes masser af spor fra søfartens forskellige epoker med flere lettilgængelige vrag.
Følg med når vi besøger den indre by's vrag i Nordens Venedig!
DYK #24 – Klubliv
Officiel udgivelse: uge 14. Sider: 39. Videoklip: 2.Der ligger jeg, på dybt vand (synes jeg selv), som nyudklækket dykker, godt filtret ind i både linehjul og makkerline, og overvejer om dykning overhovedet er noget for mig!
Jeg erkender i dette øjeblik, at hvis jeg skal blive bedre til at dykke, må jeg finde nogle med mere erfaring end mig selv at dykke sammen med...
DYK har fokus på klubliv og bringer også første klub profil.
Læs også om dykning ved Knud Rasmussen statuen og følg Frodes Logbog – denne gang til Farne Islands.
DYK #23 – Lembeh Strait
Officiel udgivelse: uge 12. Sider: 29. Videoklip: 2.Skjult mellem skrammel og brokker på den vulkanske sandbund i Lembeh Strait, kan du finde de mærkeligste skabninger. Det handler om at have skarpe øjne. Måske er dette lille stykke søgræs i virkeligheden en sjælden skabning? Eller måske er det bare et lille stykke søgræs?
Dive Into Lembeh er et af de nyeste resorts langs strædet.
DYK #22 – Tiger Beach
Officiel udgivelse: uge 09. Sider: 36. Videoklip: 2.Båden “Dolphin Dream” har lagt for anker ved Tiger Beach – hajdykkernes hellige gral. Forventningerne ombord er høje. Tiger Beach er jo en noget anderledes strand – en sandstrand, der ligger under overfladen, hvor vi alle håber på at se og opleve de to store og sagnomspundne “strandløver” – tigerhajen og hammerhajen!
Også i dette nummer: Frode logbog fra St Abbs i Skotland.
DYK #21 – Dykning og sikkerhed
Officiel udgivelse: uge 07. Sider: 49. Videoklip: 1.Hvad ved du om dykning og sikkerhed? Uanset om du har lang tids erfaring med dykning eller om du lige har lært at dykke, er der meget at huske på. Du kan derfor lige så godt starte med at tilegne dig huskeremsen SAFE DIVE. Bogstaverne står for:
Selvafhængighed • Attitude • Form • Erfaring • Dykkeevner • Indsigt • Variation • Engagement
Dette nummer står i sikkerhedens tegn. Vi kigger på dugfriske statistikker og ser nærmere på hvad eksperterne siger!
Også i dette nummer: et dugfrisk blad fra Frode Uhres logbog: Beadnell i England.
DYK #20 – São Tome
Officiel udgivelse: uge 04. Sider: 31. Videoklip: 8.Jeg sidder og klamrer mig til en bænk på en slidt gammel træbåd, med kurs mod en lille skygge ude i horisonten. Pludselig fanger mit øje solstrålernes refleksion i noget, der ligner en flydende bunke affald. Jeg læner mig over styrbordssiden og i det vi nærmer os, genkender jeg en pirogue – en lille fiskerbåd, der tappert sejler på åbent hav i Guinea-bugten. Jeg er nær Ækvator, syd for for Sao Tome og Principe, på vej mod Rolas Island. Det er varmt og jeg kan næsten ikke vente med at hoppe i vandet og dykke...
Ogås i dette nummer: Udstyrstest af Santi Flex 360 Inderdragt.
DYK #19 – BDE – Rødehavets dybeste hemmeligheder
Officiel udgivelse: uge 01. Sider: 38. Videoklip: 5.En af de mest populære liveaboard-uger i den ægyptiske del af Rødehavet, er den såkaldte BDE-rute - Brothers, Daedalus & Elphinstone. Mange har allerede besøgt disse tre spektakulære rev, men kun de færreste ved, at de alle gemmer på hemmeligheder på dybder, som kun de få dykkere har mulighed for at udforske. Det magiske ved at tech-dykke i Rødehavet er, at når den dybe del af dykket er færdigt, så foregår dekofasen op langs et spektakulært koralrev. Man får med andre ord foræret et multilevel-dyk oven i hatten.
Også i dette nummer: Frodes Logbog – Rummu, Estland.
Magasin opdateret 17. juni 2018