DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Video  Video
Videoskolen del 3 – lav din egen undervandsfilm
Videoskolen del 3 – lav din egen undervandsfilm
Videoskolen del 3 – lav din egen undervandsfilm
Tidsforlængende klip er mulige, hvis man filmer fra forskellige vinkler og under klipningen kan man genskabe et mere udtrukket forløb.
Videoskolen del 3 – lav din egen undervandsfilm
Musik er en del af redigeringen og billeder med meget bevægelser og rytme grovklipper man ofte direkte sammen med musikken.
Videoskolen del 3 – lav din egen undervandsfilm
Læg dine favoritklip ud på YouTube. Hvis de bare ligger på din harddisk, er der ikke mange, der ser dem.
Videoskolen del 3 – lav din egen undervandsfilm
Lad med vilje klippene blive lidt for lange, når du filmer. Så har du plads i redigeringen, hvis du har behov for det.
Videoskolen del 3 – lav din egen undervandsfilm
En nærbilledesekvens kan være betydeligt kortere end hel- og halvbilleder.
Videoskolen del 3 – lav din egen undervandsfilm
Medbring en klippeliste på en skriveplade under dykket. Den tvinger dig til hele tiden at variere vinkler, udsnit og motiver.

Videoskolen del 3

– lav din egen undervandsfilm

Af Magnus Lundgren
Så er du hjemme fra rejsen, og grejet ligger til skylning i badekarret. Det er på tide at omdanne dit filmmateriale fra rå klip på din harddisk til en seværdig film på en dvd eller YouTube. Det er desværre her, filmklippene alt for ofte strander som en flok grindehvaler på harddiskens forladte strand. Mange synes, at vejen til den færdige film føles lang og snoet. Men har man en metode, er det faktisk ikke specielt svært, hvis man bare accepterer, at det tager lidt tid. I bund og grund fungerer det som at lave en god sauce. Du skal kun medtage de ingredienser, som kompletterer hinanden, så de i sidste ende bliver til en film – din film!

Jeg begynder med en løftet pegefinger på et område, hvor de fleste kan blive meget bedre. Det er et kendt faktum, at sikkerhedskopiering ofte lader en del tilbage at ønske eller slet ikke finder sted. Og så længe det hele går godt, er alt fryd og gammen, men desværre er den barske sandhed, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt en harddisk går ned, men om hvornår den gør det. Derfor skal du lave sikkerhedskopier fra og med nu! Når du er ude og filme, bør du altid lave dobbelte separate kopier, og det samme gælder naturligvis, når du kommer hjem. Så du skal have en backup-strategi, som fungerer, mens du er af sted, og en, som fungerer, når du er hjemme – så slipper du for at miste værdifuldt materiale.
Når man laver en film – kort eller lang – er det vigtigt, at man begrænser sig for at undgå en film, der enten er kedelig eller utydelig. Tiden er et afgørende kapitel. En total spilletid på ti minutter i en road movie fra din rejse til Rødehavet er meget, meget lang tid. Klip filmen ned, og prøv hellere at holde dig til fem minutters spilletid i stedet for ti. Det handler også om at begrænse længden på de individuelle klip. Når det gælder separate klip, er fem til seks sekunder godt, og i enkelte tilfælde op til 20 sekunder, som er et laaangt klip.
Tænk på, at når du filmer, skal du trække klippene ud for at give dig selv større fleksibilitet, så du kan sætte start (in) og slut (out) bagefter. En anden vigtig begrænsende faktor er at følge din story, din røde tråd eller det tema, som du har sat op. Det hjælper dig enormt meget, hvis du kommer hjem med en mindre mængde materiale, som er mere fokuseret og brugbart. I princippet kan man sige, at jo mere gennemtænkt du er inden optagelse, jo lettere bliver det under redigeringen af filmen.

Billeder pr. sekund
I Europa anvender vi tv-systemet PAL med 25 billeder pr. sekund (fps). I USA anvender man NTSC-systemet, der sommetider lidt spøgefuldt oversættes med Not The Same Color, med 30 billeder pr. sekund. Det kan være svært bagefter at ændre fps i mere simple redigeringsprogrammer, mens det kan lade sig gøre at ændre antal billeder pr. sekund i fx Final Cut Pro. Det er en god idé at kontrollere, at din video er indstillet til 25 billeder pr. sekund fra starten for at opnå den bedste kvalitet på et tv i Europa.
Redigeringens ABC
Redigeringen er den mest kreative del af filmarbejdet. Stille og roligt vokser dit materiale til en struktur, en kæde af klip, for til sidst at blive en færdig film. Når du klipper, mærker du snart, at dit materiale får ny fart, stærkere stemninger og en forbedret rytme.
Men for overhovedet at kunne komme i gang med redigeringsarbejdet, behøver du et redigeringsprogram. Hvis du er begynder, er det bedst at anvende et lettilgængeligt program. Det kan fx være iMovie på Mac eller gratisprogrammet Movie Maker til Windows. De enklere programmer har begrænsede funktioner, men det er jo det, der gør dem...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også