Dykkere i det svenske militær
– krav, kategorier og udstyr
Overfladen ligger spejlblank og på dækket pakker dykkeeleverne koncentreret ud og klargør deres udrustning. I dag er man ude for at øve søgemetoder på dybder mellem 20-30 meter. Solen skinner og der er mange glade miner. Man husker stadig søsygen fra sidste dykkedag og priser sig lykkelig over vejrgudernes gode vilje. Man dykker i tørdragt og med flasker af kompositmateriale. I dag anvendes helmaske for at teste forskellen på denne og almindelig regulator. En helt almindelig dag på en af flere forskellige uddannelser ved Försvarsmaktens Dykkerskola i Karlskrona.
Ligesom herhjemme har Sveriges forsvar også i de sidste ti år været udsat for meget turbulens og nedlæggelser af diverse militære kaserner. Efterhånden er der kun en Marinebase, og den ligger i Karlskrona. Försvarsmaktens nye Dyk- og Navalmedicinske Centrum (DNC) er for nylig færdigopført på Lindholmen i Karlskrona. Anlægget har været længe undervejs og tilbyder nu flere dykkebassiner (hvoraf et af dem er et strømbassin), en trykkammerfacilitet samt testudrustning af forskellig slags. Udendørsbassinerne er overleveringer fra et gammelt rensningsanlæg. De viste sig at passe fint som dykkebassiner – efter grundig rengøring naturligvis!
Fri opstigning
På DNC arbejder cirka 25 personer med dykkerelaterede uddannelser, udvikling og medicin. Dykkerskolen, som udgør kernen af DNC, står for hovedparten af de kursusudbud, der retter sig mod både militære og civile elever.
Uddannelsen er først og fremmest grunduddannelse af militære dykkere og dykkerledere, men også civile certificeringer og træning i fri opstigning. Sidstnævnte trænes i et 18 meter dybt cylinderformet bassin, bedre kendt som dykketanken. På bunden findes to sluser, som svarer til sluserne på en ubåd. Både ubåbsbesættninger og dykkere uddannes i fri opstigning. Dykketanken blev bygget i 1944, da der var behov for at komplettere de mindre øvelsesanlæg i Stockholm og Göteborg. Siden dengang er der udført mange forbedringer – både på tanken og på uddannelsens indhold. Fra tid til anden gæstes man af udenlandske dykkeelever fra andre forsvarsstyrker.
DNCs bådpark består af et 24 meter langt dykkefartøj, HMS Ägir og en Storebro workboat samt to mindre speedbåde med water jet fremdrift, såkaldte ”G-både”. Ägir anvendes mest til hjelmdykkeruddannelse og har en dykkekurv med kran på A-rammen i fartøjets akter.
Samarbejde med politiet
Udviklingssektionen er omtrent det, som navnet antyder. Her kigger man på fremtidigt udstyr, teknik og dykkemetoder. Man ordner test, bestillinger og indkøb i tæt samarbejde med Försvarets Materielverk FMV. Når forsvaret indkøber udrustning er det ikke helt lige så enkelt, som når en fritidsdykker køber et stykke udstyr. Producenterne skal i følge loven have mulighed for at tilbyde deres produkter. Forsyningen af reservedele skal sikres og manualer samt uddannelse af både brugere og egne serviceværksteder kan indgå i købet. Alt styres af masser af paragraffer, og det kan handle om langvarige procedurer.
Der bliver snart indkøbt et moderne trykkammer til diverse anvendelser, eksempelvis til at simulere dyk og teste udrustning i kammerets våde afdeling. Allerede nu har man et mindre åndedrætstestanlæg, hvor man både kan teste åbne systemer og rebreathers. Hvis der sker ulykker, samarbejder man ofte med politiet, fordi man har en unik mulighed for at teste udstyr, der har være indblandet i en ulykke.
Afdelingen for Navalmedicin udvikler tabeller og koordinerer viden om...
