Levende liv

Hvillingen er en af vore mest almindelige torskefisk. Mange af torskefiskene kan være ret svære at kende forskel på. Der findes dog flere karakteristiske kendetegn på en hvilling, hvis bare man ved, hvad man skal kigge efter. Til at starte med har den tre rygfinner og to gatfinner, hvilket er typisk for alle torskefisk. Typisk for netop hvillingen, er at den har en lyst farvet krop, et kraftigt overbid med tydelige tænder samt en mørk plet ved brystfinnens base. Det bedste kendetegn på levende eksemplarer under overfladen, er at ryg- og gatfinnerne har hvide kanter. De plejer ofte at kunne ses på lang afstand, og det gør, at arten ikke kan forveksles med nogen andre nordisk torskefisk, ud over muligvis skægtorsk, som er sjælden i vore farvande. Hvillingen bliver som regel ikke mere end 30-40 centimeter lang, men særligt store eksemplarer kan blive helt op til 70 centimeter. Hunnen bliver normalt større end hannen og maksimumvægten kan ryge helt op på tre kilo.
Hvillingen findes fra Island og Nordnorge sydpå i Europa ned til Gibraltar. Den findes også i det nordøstlige Middelhav og Sortehavet. Arten er meget almindelig i Skagerrak og Kattegat, men mindre udbredt i Øresund, hvor den forekommer sparsomt i den sydlige del af Østersøen. Enkelte individer er dog blevet fanget oppe ved Gotland.
Hvillingen bliver kønsmoden ved to-treårs alderen og cirka 30 centimeters længde. I Skagerrak, Nordsøen og i Norskehavet finder legen sted i perioden mellem januar og juli. Hvornår forplantningen sker afhænger i vid udstrækning af vandtemperaturen – 5-10 grader synes at være optimalt. Den største aktivitet plejer at være i marts og april. Her samler hvillingerne sig i store stimer i Nordsøen og Skagerrak. Ved legen afgives rogn og sæd i frit vand på 30-150 meters dybde. En lille hun kan danne hundredetusinde æg, mens en fuldvoksen hun producerer millioner af æg. Æggene er omtrent 1,2 millimeter i diameter og afgives i flere omgange i løbet af en periode på op til otte uger. Både rogn og nyklækket yngel svæver frit i vandet. Når ynglen klækkes er de godt tre millimeter lange. De ernærer sig af dyreplankton og vokser hurtigt. Når de har nået en længde på cirka 12 millimeter, søger de gerne ind blandt brandmandens brændende tentakler for at søge beskyttelse. De kan nemlig opholde sig blandt trådene uden at brænde sig, hvilket rovfiskene ikke kan. Ofte bliver hvillingynglen hos brandmændene, indtil værten dør sidst på efteråret. Ynglen er nu vokset til 5-10 centimeter og søger ned til sand- og lerbunden på lavt vand. Der ernærer de sig første og fremmest på rejer, især hesterejer, Crangon crangon. De unge hvillinger vokser hurtigt. Efter et år er de 15-19 centimeter lange og efter to år 22-25 centimeter. Tilvækstraten varierer dog en hel del mellem de enkelte havområder. Hvillingerne vokser for eksempel hurtigere i ydre Skagerrak og Øresund end i Kattegat og indre Skagerrak.
Efterhånden som hvillingen bliver ældre, søger den ud i...