DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Countdown ...

1. dec 2011 -- Sine Åkerman

Der er under 48 timer til afgang og jeg er vel nået halvvejs igennem pakningen af kufferterne. Dykkerudstyr og sommertøj pakker jeg nærmest på autopilot. Beslutninger om hvad der ellers er praktisk at medbringe, når man skal tilbringe størstedelen af de kommende tre måneder i en autocamper, kræver lidt mere nærvær og forestillingsevne.

Jeg kan nu næsten mærke solens lys og varme og høre lyden af bølgerne på havet. Lugte min våddragt og smage Abyss’en i min mund. Forventningens glæde er stor … ☺

Første dykkerdestination på rejsen er ’North Stradbroke Island’, hvor vi skal være fra d. 16. til d. 19. december. På øens officielle hjemmeside kan man læse, at ’North Stradbroke Island has some of the best dive sites in South East Queensland […] The reefs surrounding Point Lookout are home to turtles, dolphins, whales, manta rays and reef fish.’ En nærlæsning af dykkerdestinationerne afslører, at der på denne årstid også er gode muligheder for, at møde leopardhajer og ørnerokker. Jeg synes det lyder som en fin, midlertidig erstatning for Lillebælt …

Rejseplanen er som følger:

4. dec.- 15. januar: Australiens Østkyst (Sydney til Cairns). Undervejs har vi planlagte ophold på øerne North Stradbroke Island, Fraser Island og Magnetic Island.

15. jan.- 16. februar: New Zealand. Lander i Christchurch på sydøen og flyver videre fra Auckland på nordøen.

16. feb.-28. februar: Fiji. Waya Island & Mana Island. Herefter et par dage i Sydney inden vi lander I Kastrup igen d. 3. marts…

Kommentarer

Indsendt af Juergens den
Dejligt med andre der beretter fra deres eventyr i den store vide dykkerverden. Jeg glæder mig til at følge din rejse. God tur og ikke mindst - god dykning.