Efter 2 1/2 måned i konstant bevægelse i hhv. Australien og New Zealand er det en fornøjelse at ankomme til Fiji, slå sig ned i en liggestol og lade øjnene hvile på det blå ocean, mens hjernen får ro til at processere og lagre de mange oplevelser og indtryk...
Det lyder måske optimalt, men min krop vil ikke ligge stille dér. Den vil i vandet og ha' mer'. Så her får I et sammenkog af vores dykkeroplevelser i Fiji.
Vi ankom med fly fra Auckland d. 16. februar og tog vandvejen fra hovedøen til Octopus Resort på Waya Island. Her blev vi instralleret i 'Bure 9' - en hytte direkte på stranden - og forkælet i bedste Fiji stil de kommende 6 dage. Resortet er lille og intimimt og præget af et unikt samspil med den lokale Fiji befolkning og kultur. Ungerne får nye (lokale) venner og vi ser dem nærmest kun til måltiderne. Så vi forældre får maksimal dykkertid - og det viser sig at være en fordel!
Resortets lille PADI center ledes af Jody fra England i samarbejde med 2 lokale; Kuki (instruktør) & Esava (divemaster). Der dykkes fra en lille båd 3-4 gange dagligt og typisk kun 2-3 personer pr. guide/dyk. Lækkert, velorganiseret og tilbagelænet. Vandet er 30 grader i overfladen og 28 på 30 meter, som er det dybeste vi kommer. Væk med neoprendragten og på med shorts og t-shirt. Min 1,7 kg bagplade er vægt nok og jeg føler mig næsten som en Monkey Diver igen. Juhuu! Vi dykker langs smukke og farverige vægge med imponerende viftekoraller, i grotter og viadukter. Havmiljøet på disse kanter virker overordentligt rigt og sigtbarheden matcher Rødehavet. Vi kan dog godt mærke fiskeriet. Store fisk er der langt imellem...
Resortets smukke house reef kan både snorkles og dykkes og er det eneste sted vi ser hajer - små white- og blacktipped.
6 dage går desværre hurtigt, når man er i paradis. Sofia græder som pisket, da hun skilles fra sine nye venner. Og da vi stiger ombord i Esavas lille båd og vinker forvel til nye venner og Octopus Resort, har vi alle en klump i halsen...
Små to timer senere ankommer vi til Mana Island Resort, som sammenlignet med Octopus virker stort og upersonligt. Vi installerer os og går til ro med en følelse af, at have lagt det bedste bag os. Den følelse forsvinder heldigvis som dug for solen næste morgen 10.30, hvor jeg dykker på 'Barrel Head'. Dykningen er endnu bedre i dette område. Jeg har aldrig dykket blandt så mange fisk, og koralllerne er virkelig imponerende.
Vi ser dagligt hajer og skildpadder. Dykkercenteret er japansk ledet men vi har stort set kun med de lokale guider at gøre - hvilket jeg ser som et fordel. De lokale har en vindende personlighed, god humor og befinder sig tydeligvis godt i det våde element.
Så den personlighed vi savner på resortet, finder vi dykkercenteret:-) De kommende 5 dage dykker Jakob og jeg enten skiftevis, sammen mens ungerne er i 'Kids Klub', eller tager hele familien med ud på båden og lader børnene snorkle på revene. Det er en stor oplevelse for mig at se, hvor fortrolige de er blevet med havet. 
Jakob som ellers stædigt har fastholdt, at dykkerplatformen på Red Sea Explorer's MV Tala i Rødehavet er springbræt til verdens bedste dykning, får en kæmpeoplevelse med en legesyg mantarokke og flere skildpadder og hajer end han kan nå at tælle - på samme dyk. Han er også med på vragdyk og natdyk (med hajer!) Som I kan se på nedenstående billede skaber han tætte bånd med alt, hvad han møder :-)
I det hele taget er den dykning vi oplever i Fiji af meget høj kvalitet. Vi tager derfra d. 28. februar med et stort ønske om, at vende tilbage. Bevidste om, at vi endnu har det bedste af Fiji's dykning tilgode i områder, vi ikke fik besøgt i denne omgang.