Efter knap 5 ugers rejse i New Zealand er vi nået til Poor Knights Islands: Vores sidste dykkerdestination i New Zealand, og ifølge Lonely Planet det bedste landet har at byde på! Efter succesoplevelsen på Rainbow Warrior ved Cavelli Islands glæder jeg mig til, at komme under overfladen igen. Vi er stadig på nordøens østkyst, nord for Auckland. Poor Knights Islands, beliggende 23 km øst for den lille by Tutukaka, er både natur- og marinereservat med en unik biodiversitet både under og over overfladen. Poor Knights er resterne af et 11 mio år gammelt vulkansk område, og foruden det rige marineliv gør dropp offs, vægge, grotter, buer og tunneller det til et populært dykkersted. Jeg har booket en tur med Dive!Tutukaka, som dagligt sender 4 dykkerbåde afsted til øerne. Er lidt nervøs for, om kvantiteten går ud over kvaliteten. Men min frygt viser sig at være ubegrundet. På trods af, at jeg kun har kommunikeret meget kortfattet med receptionisten ved hun lige hvem jeg er, da jeg træder ind gennem døren. Hun præsenterer mig for en plan, der tager udgangspunkt i mine personlige kvalifikationer og interesser - og virker i det hele taget meget engageret og opsat på, at give mig den bedst mulige dykkeroplevelse. Fedt!
Næste morgen viser det lidt ustadige New Zealandske sommervejr sig igen fra sin bedste side. Sejlturen til Poor Knights på en spejlblank overflade med masser af havfugle og delfiner omkring båden er en stor oplevelse i sig selv.
Vi er ca. 10 dykkere, 2 guider og en skipper. Min buddy hedder Rosie, en ivrig undervandsfotograf som viser sig, at have fine dykkeregenskaber. Dejligt:-) Første dykkersted er ved indgangen til verdens største havgrotte, hvor Rosie og jeg dykker langs en væg og gennem en lille bue. Det er VIRKELIG smukt og helt unikt. Sigtbarheden er udmærket og sollyset filtreres ned gennem vandet i flotte mønstre. Vi dykker tilbage gennem buen og ind i en grotte på 14-7 m vand. Jeg har dykket en del grotter, men denne er speciel fordi vi finder en luftlomme under loftet, hvor vi bryder overfladen og får en lille snak og et godt grin over, at vi ifølge vores dykkercomputere stadig er på 7 meter vand …
Tilbage på båden går guiderne højt op i, at høre om vores oplevelser, og vi får varm cacao og en udmærket frokost. Mens vi gasser af sejler vi rundt og ser lidt mere af øerne, mens guiderne øser ud af deres viden om stedet historie og det miljø, der findes idag. Vi kaster anker ved Middle Arch og gør os klar til dagens andet og sidste dyk. Vi har 13 meter vand under båden og adgang til en ca. 30 meter lang tunnel. Igen et smukt dyk, hvor vi dog vugger en del rundt og har svært ved, at ligge stille og tage billeder. Så vi pakker kameraerne lidt væk, flyder med og nyder bare at være der …
Tilbage på båden filosoferer jeg lidt over den dykning, jeg indtil nu har oplevet i Australien og New Zealand. Ingen tvivl om, at mine oplevelser har været større i New Zealand, selvom jeg hverken har dykket med hajer, mantaer, skildpadder eller andre af de havdyr, der normalt står højt på ønskelisten, og som rundhåndet var spredt ud over min dykning i Australien. Jeg når frem til, at mine dykkeroplevelser her i New Zealand har været mere unikke - og mere personlige - og at det anderledes og ukendte stadig er det, der driver min dykkerglæde.
Næste dag tilbringes på en anden af Dive!Tutukakas både; denne gang har jeg Jakob og ungerne med, og det er Jakob der dykker mens ungerne og jeg snorkler og sejler kajak. En fantastisk dag for alle! 5 stjerner til Dive!Tutukaka ….
I skrivende stund er vi i Auckland. Det regner. Men om mindre end 20 timer flyver vi videre til Fiji. Juhuuu :-)