Auckland, New Zealand d. 10. Juli 1985. Greenpeaces flagskib 'Rainbow Warrior' er på vej til Moruroa for at protestere mod Frankrigs atomprøvesprængninger i området, men bombes i Auckland havn af den franske efterretningstjeneste. Bombningen, der kostede en portugisisk fotograf livet og udløste et internationalt ramaskrig, huskes nok af alle født før 1975. Jeg husker det i hvert fald tydeligt, men hæftede mig som 12-årig mere ved skibets navn og mission, end det politiske kaos.
I 1987 blev Rainbow Warrior langt til hvile ved Cavelli Islands ud for det nordlige New Zealands østkyst.
D. 8. februar 2012 er jeg i Paihia og har booket en dykkertur til Rainbow Warrior. Det er 3 uger siden jeg sidst trak i våddragten og jeg glæder mig! Kl. 7.45 slæber jeg dykkergrejet ind gennem døren hos Paihia Dive, og ca. en time senere er jeg sammen med 5 andre gæster og to guider på vej til Matauri Bay hvor båden ligger og venter. Stemningen er god, vejret perfekt og forventningerne høje hos alle.
Jeg er igang med at læse en bog af Garth Cartwright - Kiwi men bosiddende i London - som i bogen besøger Matauri Bay og beskriver den som et sted, hvor jorden samler sine kræfter. Ved ankomsten forstår jeg hvorfor. Bugten er nærmest uvirkelig smuk.
Vi sætter båden i vandet og starter med et revdyk. Udmærket, hyggeligt - men ikke spektakulært. Vi spiser frokost på en ubeboet ø mens vi gasser af, og så sejler vi endelig den korte tur til Motutapere Island, hvor Rainbow Warrior ligger på 27 meter vand i næsten oprejst position. Jeg dykker sammen med Katie, en 25årig apotekerassistent fra England pt. boende i Auckland, og vi er de første i vandet. Katie havde øreproblemer på første dyk, så vores nedstigning til bovenden af vraget er langsom. Det første jeg bemærker er sigtbarheden - bortset fra Rødehavet har jeg ikke haft så god sigt nogen steder, og jeg kan se størstedelen af det 40 meter lange vrag. Hun virker meget intakt og nærmest levende pga. de mange planter der vokser på hende. Jeg genkender skibets bov fra billeder og bjergtages af det tætte lag af farverige søanemoner, der idag beklæder vragets sider. På dækket vrimler det med liv og gennem vragets mange åbninger kan jeg se, at hun også er tæt pakket med fisk indvendigt. Jeg har stor lyst til at udforske hendes indre, men det er Katies første vragdyk, så jeg modstår fristelsen.
45 minutter senere er jeg tilbage i overfladen med et stort smil på læberne. Waouw! Mens Katie kæmper med at få sig selv og udstyret op i båden ligger jeg og nyder udsigten og tænker, at Rainbow Warrior i sandhed har fået den bedst tænkelige begravelse. Og selvom man ikke længere kan læse hendes navn, er det repræsenteret af de spektakulære, farverige anemoner. Et navn der forøvrigt udspringer af en indianerlegende:
"When man has destroyed the world through his greed, the Warriors of the Rainbow will arise to save it again".