Kort efter anden verdenskrig søgte amerikanerne efter et af de mest fjerntliggende og utilgængelige områder på kloden for at evaluere A-bombers indvirkning på krigsskibe. Valget faldt på Bikiniatollen i Marshalløerne. Prøvesprængningerne nødvendiggjorde desværre en brutal flytning af indbyggerne i det lille øparadis. I dag gemmer atollen på en uovertruffen historisk samling af gigantiske hangarskibe, slagskibe, destroyers og ubåde, og det gør Bikiniatollen til enhver seriøs vragdykkers drømmedestination.
”Til gavn for menneskeheden og for at stoppe alle verdenskrige”
Forestil dig, at det banker på døren. En venlig mand på dit dørtrin forsøger at overbevise dig om, at du skal pakke alt og forlade dit hjem. Ikke bare dig, men hele dit nabolag. ”Det vil gavne menneskeheden, og stoppe alle verdenskrige”, hævder han. Vil du indvillige? Vil du acceptere at skulle flyttes langt fra det sted, du er vokset op, det eneste sted, du nogensinde har kendt? Og vil du acceptere situationen, når du opdager, at flytningen langt fra er midlertidig, men vil vare flere generationer? Og at du sandsynligvis vil dø en grusom død, hvis du vender tilbage til dit barndomshjem?
I dag virker metoden brutal og yderst hensynsløs, men det var netop det, der skete i februar 1946, da den amerikanske militærguvernør Ben H. Wyatt overtalte den lokale høvding Kong Juda til at overbevise sit folk om at evakuere deres lille ø i Bikiniatollen. De 167 indfødte blev flyttet til trange barakker på en fjern ø og forberedelserne til det nukleare testprogram gik i gang. Operation Crossroads var sat i værk.
På datolinjen
Bikinis afsides beliggenhed var den primære årsag til, at atollen dengang blev valgt som nukleart testområde. Som følge heraf skal du – selv den dag i dag – indstille dig på en lang og udmattende rejse for at komme dertil. Da vi endelig er fremme, efter at have været på farten i næsten tre dage, føles det som om vi er rejst til den modsatte side af kloden, . Og det er vi næsten også. Vi er tæt på datolinjen – 12 tidszoner fra Greenwich-meridianen.
Efter korte mellemlandinger på tre andre øer, hælder United Airlines’ Island Hopper fra Guam os af på den amerikanske militærbase på Kwajalein – forestil dig Area 51 i tropiske omgivelser. Herfra fortsætter rejsen med en kort færgetur til den nærliggende lille og tætbefolkede civile ø Ebeye. Her slapper vi af og reparerer vores jetlag i et døgns tid på det charmerende Hotel Ebeye, det eneste i byen, indtil vi går om bord på Truk Master for at begynde vores eventyr.
Før vi sætter kurs næsten stik nord på den 24 timer lange sejlads til Bikiniatollen, har vi tid til at dykke på panserkrydseren Prinz Eugen. Dette oprindeligt tyske fartøj blev beslaglagt af allierede styrker efter anden verdenskrig, og det blev besluttet at indskrive både tyske og japanske skibe i Operation Crossroads for at vurdere, om der var nogen meningsfulde forskelle i fjendens skibsbygningsmetoder i forhold til amerikanske med hensyn til skader fra atomvåben. Prinz Eugen overlevede både Able og Baker-eksplosionerne med kun mindre strukturelle skader, men fartøjet blev udsat for en ordentlig dosis radioaktivt nedfald. Senere samme år blev Prinz Eugen bugseret til Kwajaleinatollen for at blive dekontamineret. Men skibet tog vand ind, og kunne ikke repareres på grund af radioaktiviteten. Prinz Eugen kæntrede på lavt vand i Kwajaleinatollens lagune i december 1946.
Som det er tilfældet med de fleste pansrede militærfartøjer, ligger Prinz Eugen på hovedet. Men det er stadig et episk dyk, og vragets enorme størrelse forbereder os på, hvad der venter længere nord i Bikini. Den største fotografiske seværdighed er de tre gigantiske propeller, hvoraf en af dem delvist stikker ud af vandet.
Mægtige Sara
Vi har Bikiniatollen i syne i horisonten hen på eftermiddagen den følgende dag. Vi har skudt en god fart på det for en gangs skyld usædvanligt rolige Stillehav, og vi ankommer et par timer tidligere end forventet. Det giver os mulighed for et hurtigt orienteringsdyk på hangarskibet USS Saratoga.
Med sine 270 meter er USS Saratoga sandsynligvis det største dykkebare skibsvrag i verden og blandt de meget få hangarskibe, der er tilgængelige for dykkere.
Mens jeg svømmer i overfladen mod nedstigningslinen i stævnen af vores liveaboard Truk Master, kigger jeg ned og pludselig går det op for mig: det jeg ser nedenunder os er ikke havbunden i lagunen. Det er...
Læs hele artiklen i NetMag #36...
