DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Dalarö dykpark: Anna Maria

Skitse over vraget Anna Maria i profil. © Statens maritima museer
Marinarkæologen Jim Hansson oplyser pumpen ved agter på Anna Maria.
Den imponerende forende på Anna Maria med en dykker i silhuet.
Lasten bestående af planker ligger stadigvæk på Anna Maria.
tekst & foto Torbjörn Gylleus
Fløjtskibet (et hollandsk tremastet handelsskib) Anna Maria blev bygget i 1694 i Amsterdam og har en spændende historie.

Anna Maria
Anna Maria udførte mange rejser til blandt andet Portugal, England og Spanien. Under en rejse til Spanien blev hun angrebet af tyrkiske pirater. På trods af, at et fløjtskib er bygget til transport og ikke til krig, lykkedes det besætningen at afværge angrebet fra piraterne, men kaptajnen blev dødeligt såret og omkom kort efter.
Vinteren 1709 var ekstrem med voldsom kulde og tyk is langt ud på havet. Fartøjer kunne ikke sejle videre, og flere skibe lå indefrosset i Dalarö havn. Anna Maria var et af disse fartøjer. Hun var på vej mod Portugal med en last af planker, jern og kobberplader. Ombord på skibet fyrede man op i ovnen for at lave mad og holde varmen. Det var dog mere populært blandt besætningen at komme op til Dalarösøen for at blive varmet op og få en skål suppe. Det valgte vagtholdet også at gøre, efter at den åbne ild næsten var brændt ud, og kun aske var at se. Uden at være bevidste om det efterlod de gløderne ubevogtet. En lille times tid senere blev vagtholdet mindet om deres ubetænksomme handling, da de uvidende slubrede varm suppe i sig på kroen og hørte råb uden for, der fortalte, at Anna Maria stod i flammer. Med toldpersonalets hjælp gjorde man et forgæves forsøg på at slukke ilden, og snart var agterstavnen brændt ned til vandlinjen, hvorefter Anna Maria forsvandt ned gennem isen.

Nok se, men ikke røre
Vraget af Anna Maria ligger præcis lige ud for Dalarö havn med en maksimum dybde på 22 meter. Selv om man har fået tilladelse til at dykke på vraget, er det forbudt at hoppe i fra land. Det er et krav, at man dykker fra båd og fortøjrer ved de gule bøjer. Denne gang er vi ude med Dykcharter.se og båden Tessi II, hvor ejeren Niklas Ekström står ved roret. Jeg og Anders fra Oceanic Tech er guider på dette dyk, hvor vi har delt de otte deltagere op i to grupper. Anders giver den første briefing og fortæller historien om Anna Marias forlis, inden han går ned på vraget med den første gruppe. Imens Anders briefer, gør min gruppe sig klar til at komme i vandet. Jeg finder min drone frem og optager en kort filmsekvens over området. Efter tyve minutter er de sidste i min gruppe klar. Vi hopper i vandet og samles ved bøjen som aftalt. Vi giver O.K.-tegn og følger linen ned mod bunden. Herfra svømmer vi en kort strækning og rammer vragets styrbordside. Vi følger det 38 meter lange skib agterud til den del, som brændte ned for mere end 300 år siden. Lidt bag vraget er det store ror nedsunket i dyndet. Vi svømmer rundt om vraget og fortsætter langs bagbordsiden frem til...
 

Læs hele artiklen i NetMag #12...





SOME images:
Skitse over vraget Anna Maria i profil. © Statens maritima museer
Marinarkæologen Jim Hansson oplyser pumpen ved agter på Anna Maria.
Den imponerende forende på Anna Maria med en dykker i silhuet.
Lasten bestående af planker ligger stadigvæk på Anna Maria.