Det har altid været et dilemma når snakken er faldet på feriedestinationer i familien. Jeg ser alle former for rejser gennem mine dykkerbriller og det er ikke altid, det er bedste for resten af familien. Men når solen skinner, vandet er varmt og der er spændende oplevelser både over og under overfladen, så er det nemt at tilgodese alle behov.
Min søn smiler gennem dykkermasken og giver mig et “ok” tegn og vender opmærksomheden tilbage på sin onkel. Det er første gang at min søn er under vandet med flaske på ryggen. Min bror svømmer ved siden af ham, det er også hans første gang under vandet og han ingen maske på. Det er længe siden, at jeg sidst svømmede rundt i en pool med kamera og dykkerudstyr på, men når familiemedlemmerne er ved at tage deres første dykkercertifikat, skal vi selvfølgelig have nogle gode billeder af det.
Min søn og min bror har valgt at prøve kræfter med dykning og er ved at tage dykkercertifikat. De har begge fulgt mig på sidelinjen, når jeg har fortalt om dykning og entusiastisk vist film og billeder frem fra mine dykkeroplevelser. Nu er det min tur til at være på sidelinjen og deres tur til at opleve livet under overfladen. Normalt vil det kede mig lidt, at dykke rundt i en pool, men når jeg er her sammen med familien er det en helt anden sag. Jeg glædes ved at se hvor hurtigt, de begge tager tager ved lære og begynder at forstå teknikken og allermest, at se, hvordan de begejstres af de nye oplevelser.
At rejse på dykkkerferie
Normalt tager jeg gerne alene på dykkerferie, men denne gang tager jeg afsted med familien. Ja, vi skal faktisk to familier afsted - med børn! Min familie og min brors familie. Min bror har en datter, Sally, som er 8 år og jeg har en søn, Nilas, som er 12 år. Jeg er den eneste dykker, men vi har snakket om at de andre skal prøve at se om det er noget for dem. Vi har valgt, at rejse til Jordan, som har en spændende historie og flere interessante turistattraktioner og samtidig har en kyststrækning, der grænser ud til Rødehavet. Her er lidt af hvert, vi har mulighed for sol og varme, der er mulighed for at dase ved poolen eller ved stranden, opleve kultur og seværdigheder og vigtigst for mig – at dykke. Og jeg har nu en enestående mulighed for at dele min passion med familien.
Sammen og hver for sig
Vi har valgt et dykkercenter, der ligger lige ned til vandet og har egen stor pool. På den måde, kan vi stadigvæk være sammen som familie selvom vi egentlig laver lidt forskellige ting. Familien kan ligge ved poolen og følge med i pooløvelserne og vi kan spise frokost sammen og kursisterne kan fortælle om hvordan det føles at trække vejret under vand og at det faktisk er ret nemt at tømme sin maske for vand, under vand. Vi er lidt delt op i drenge og piger, men det har mere noget med alder og hvor parat man er til at skulle hoppe i vandet med dykkerudstyr på, end med køn at gøre. En halv uge, kan godt være meget at hive ud af en hel uges ferie, men det tager jo altså lidt tid at tage et dykkercertifikat og når det gøres på denne måde, så ople- ves det ikke slemt, fordi vi allesammen faktisk er sammen, selvom vi laver aktiviteter hver for sig.
Teori, teori, teori
Når man ikke har læst teorien hjemmefra, er det faktisk teoridelen, som er den hårdeste del af et open water dykkerkursus. Der faktisk ret meget teori at holde styr på. Det virker som om at det for både Nilas og Onkel er rart at have en at læse sammen med og snakke med teorien om. Jeg snakker selvfølgelig gerne med om teorien og kan komme med praktiske eksempler på teorien. Det fascinerer mig, at se...
Læs hele artiklen i NetMag #37...