Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Filipinerne – Malapascua

De fleste dyk foregår fra udriggerbåde. Omkring Malapascua er der, ud over rævehajerne, både makro, vrag og korallandskaber. Vandtemperaturen svinger mellem 27 og 30 grader og vi anbefaler en 3 mm våddragt.
Hajerne svømmer langsomt og yndefuldt rundt i cirkler mens de serviceres af pudsefisk, der fjerner parasitter fra deres krop. De lange haler er ekstremt fotogene og skifter hele tiden udtryk.
De ellers så aggressive klovnfisk slapper mere af på natdyk, hvor det er muligt at fotografere dem uden at blive bidt.
Min guide Paul ved lige hvor han kan finde pygmæsøhestene. Han viser mig både de klassiske Hippocampus bargbanti og denne fine Hippocampus denise.
Tekst & Foto Jesper Kjøller
Den filippinske ø Malapascua er et af de bedste steder at tage hen, hvis du gerne vil opleve de sagnomspundne og sky rævehajer i deres naturlige element. Makrodykningen omkring øen er nu heller ikke at kimse ad, og takket være gode guider med falkeblik, kan du møde det meste af det diminutive persongalleri på dykkestederne omkring øen.

Du er ikke på ferie! Et faktum, jeg minder jeg mig selv om, da alarmen på min iPhone bimler klokken 4.15 om morgenen – eller snarere om natten. Jeg er faktisk allerede vågen – en irriterende morgenduelig hane i en have i nærheden af resortet har allerede vækket mig.
Det blev lidt sent i går. Vi ankom til øen efter mørkets frembrud og inden vi blev etableret i vores værelser, fik udfyldt de obligatoriske ansvarsfriskrivninger og helbredserklæringer, fik styr på vores udrustning og fik spist en sen aftensmad, var det næsten blevet midnat. Vi er et blandet hold af skandinaviske rejsebureaufolk og dykkejournalister på rundtur i Sydøstasien og vi har allerede været sted i en uges tid, så vi er heldigvis sluppet af med den værste jetlag, men fire timers søvn er alligevel lidt i underkanten ...
Vi skal mødes på dykkercenteret kl. 4.30, men da jeg allerede har forberedt mit undervandskamera og kun har omkring 25 skridt fra mit værelse og til mødestedet, bliver jeg i sengen endnu et par minutter og minder mig selv om, at jeg er rejst langt for den oplevelse, der venter mig i det tidlige morgengry.
Jeg tager mig sammen og hopper hurtigt i et par shorts og smider en T-shirt over hovedet.
Nede på dykkercenteret går alle stille omkring som om en pludselig larm ville være skadelig. Et kort nik til godmorgen er stort set den eneste kommunikation, der udveksles. I tavshed analyserer vi oxygenindholdet i vores flasker og underskriver nitrox-journalen. Den noget usædvanlige EAN38-blanding er skræddersyet til det helt specielle dyk, der venter os.
Det er stadig mørkt og regnen siler ned. Mens personalet på Exotic Island Dive Resort læsser bangkaen med nitrox-flasker og kølebokse med lidt snacks, drikker vi vores kaffe færdig og vader ud i mørket for at klatre om bord på bangkaen.
En bangka er en klassisk bådtype i Sydøstasien (se billedet på forsiden). Et stort skrog med en larmende lastbilmotor om bord og forsynet med udriggere, der holdes sammen af tykke nylonsnører. Vi skutter os lidt under læsejlet, mens båden sætter kursen mod øst. Det småregner stadig, og selvom vi er i troperne, er det nu alligevel lidt køligt, når der stadig er 45 minutter til solen står op. Det lykkedes mig faktisk at blunde lidt undervejs.

Ingen blitz
Målet for vores tidlige morgendyk – både i dag og de efterfølgende to dage – er Monad Shoal, som er kendt for at være et af de bedste steder i verden at møde de sky og lunefulde rævehajer. I sig selv er Monad Shoal rent dykkemæssigt ikke noget særligt at skrive hjem om. Det er et fladt, undersøisk rev, der ligger 30-40 minutters sejlads fra Malapascua. Det halvanden kilometer aflange plateau ligger mellem 20 og 25 meter under overfladen og omkranses af et 200-meter drop off. Korallerne er for længst massakreret af ublide fiskemetoder fra før dykketurismen holdt sit indtog i området, men det gør heller ikke så meget. Det er ikke intakte viftekoraller eller farvestrålende klovnfisk, der lokker dykkere fra hele verden hertil – det er rævehajerne.
Omkring solopgang kommer de elegante hajer med de tilsyneladende unødvendigt lange haler op på lavt vand for at lade sig rense af pudsefisk. Er man heldig, så ser man mange rævehajer på én gang og tæt på. Er man uheldig, så ser man ingen eller måske bare et glimt af en på lang afstand. Vi var heldige – meget heldige ...
Rævehajen er en usædvanlig haj. Den er let at kende på den ekstremt lange hale, der er lige så lang som resten af kroppen. Halerne bruges til at indfange og lamme byttefisk, og de kan desuden, som en af de eneste hajarter, hoppe helt ud af vandet takket være halerne.
Vi er blandt de første bangkaer fremme og vi får hurtigt gjort båden fast i en af de i forvejen fastgjorte forankringsbøjer. Det er noget angstprovokerende at hoppe i det mørke vand. Det regner stadig, solen er ikke oppe endnu og desuden blæser det, så vores båd banker noget i bølgerne. Well, no guts, no glory! De rævehajsbilleder tager jo ikke sig selv.

Heldet følger de tossede
Vi skynder os ned på omkring 20 meter, hvor strømmen er svagere end i overfladen. Vores guide leder os ud til kanten af plateauet og signalerer, at vi skal slå os ned og vente. Mine øjne begynder at vende sig til det mørke omgivelser. Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal kigge hen. Kommer hajerne nedefra? Dukker de op ude i mørket?
Der går ikke mange minutter, før den første haj åbenbarer sig. Den svømmer langsomt og elegant et par meter over plateauet. Den kommer ikke rigtig tæt på, men jeg får alligevel et par billeder af den.
Vi er blevet instrueret om ikke at anvende blitz eller lygter – det skræmmer hajerne. Det er lidt af en udfordring at få billeder under de forhold, men man må arbejde med det lys, man har, og kombinationen af høje ISO-værdier på mit Nikon D300 og relativt lange lukkertider giver en acceptabel eksponering. Desuden er mit kamera dejligt let at håndtere, da jeg simpelthen har taget blitzerne af, når de nu alligevel ikke må bruges.
I de næste 45 minutter er vi tæt på i alt tre rævehajer, der kredser rundt omkring den pudsestation, hvor vi har taget ophold. Hajerne svømmer langsomt og ydefuldt rundt i cirkler mens de serviceres af pudsefisk, der fjerner parasitter fra deres krop. De lange haler er ekstremt fotogene og skifter hele tiden udtryk. Hajerne er ikke specielt sky – de har for travlt med deres forehavende til at tage sig af os. Jeg finder hurtigt ud af, at det handler om at prøve at forudse deres svømmemønster. Hvis jeg i forvejen anbringer mig på et sted, hvor jeg kan se at hajen er på vej hen, så er det bare at vente. En hellukket rebreather ville have været perfekt, for det er tydeligt, at hajerne trods alt ikke bryder sig om vores bobler. De bedste billeder får jeg sidst på dykket, hvor solens stråler begynder at nå ned på dybden og giver lidt mere lys at arbejde med.
Vores medgang gentager sig de næste par dage og kådheden hos vores guider fortæller med al ønskelig tydelighed, at vi har været meget heldige.
Skal man have glæde af dykningen på Monad Shoal, skal man som minimum have en Advanced-uddannelse eller tilsvarende samt et nitrox-certifikat, ellers ryger man let i deko. Desuden er det en fordel at være fortrolig med strømdykning og i det hele taget have en vis erfaring – det er ikke lette dyk, men det er i verdensklasse at komme så tæt på en hajart, som de færreste ellers møder.

Pygmæerne
Ud over Monad Shoald og et par efter sigende udmærkede vragdyk, som vi desværre ikke når under vores korte besøg, byder dykningen omkring Malapascua hovedsagelig på makro- og muck-dykning. Der er et par steder med flotte korallandskaber, men da sigten omkring øen normalt er relativt begrænset, vælger jeg at angribe de fleste dyk med fotoudstyret indstillet til nærbilleder. Dykkestederne omkring øen er relativt lavtliggende, og jeg er så privilegeret, at jeg får min egen guide med. Med nitrox32 i flaskerne og... 

Læs hele artiklen i NetMag #1...
DYK NetMagasin #1




SOME images:
De fleste dyk foregår fra udriggerbåde. Omkring Malapascua er der, ud over rævehajerne, både makro, vrag og korallandskaber. Vandtemperaturen svinger mellem 27 og 30 grader og vi anbefaler en 3 mm våddragt.
Hajerne svømmer langsomt og yndefuldt rundt i cirkler mens de serviceres af pudsefisk, der fjerner parasitter fra deres krop. De lange haler er ekstremt fotogene og skifter hele tiden udtryk.
De ellers så aggressive klovnfisk slapper mere af på natdyk, hvor det er muligt at fotografere dem uden at blive bidt.
Min guide Paul ved lige hvor han kan finde pygmæsøhestene. Han viser mig både de klassiske Hippocampus bargbanti og denne fine Hippocampus denise.